Inspireret af Susannes smukke sensommerhave, vil jeg også dele et sensommerbillede af vores have, som den tager sig ud lige nu. Billedet er fra i går formiddags. Det er indlysende, at vi har en hel anden slags have end Susannes, men den passer os, og det er med denne udsigt fra køkkenet, at vi følger vi årets gang.
Det der med årets gang ramte mig også i går, da det samtidig også var årsdagen for 11. september 2001-terrorangrebet i USA. Jeg var i USA for 15 år siden, da USA var under angreb. Jeg var ikke i New York, men i New Orleans. Jeg var til konference. Ung adjunkt. Jeg havde forsvaret min ph.d.-afhandling ca. 10 måneder forinden. Angrebet fandt sted en tirsdag, og jeg skulle have været fløjet hjem om torsdagen. Først torsdag ugen efter kom jeg hjem. Det var en meget lang og skræmmende uge, og jeg var ikke engang tæt på. Men tæt nok. I går mindedes specielt USA de mange der mistede livet.
Lad mig i den sammenhæng vise endnu et billede fra Gotland. I den Svenska Kyrkan i Visby hang der mindetavler, som blev vogtet af en smuk engel. Her mindes man dem fra Gotland som mistede livet ved f.eks. Estonias forlis og tsunamien i julen 2004. Det var meget rørende, og på trods af den tragiske baggrund, også meget smukt. Vi mindes både for at ære, og for at kunne leve med sorgen.
Tavler som disse har jeg ikke set før, men omvendt heller ikke kigget efter dem.
For mig var det også en påmindelse om, hvor meget jeg har at glæde mig over. Det skal jeg huske, at glæde mig over hver dag.
Lad mig derfor også vise, hvad jeg trods terror-årsdag, og hvad der kan ligne sortsyn, rent faktisk hyggede mig med i går. Først fik jeg hæklet babytæppet færdigt. Jeg manglede så svimlende lidt, at jeg undrer mig over, at jeg ikke var blevet færdig dagen forinden :-)
Herefter kom jeg endelig i gang igen med det grå tæppe -- herligt!
Min søndag. Et fint billede på, at som altid, går sorg og glæde hånd i hånd.
/Bella
