Jeg har strenget en ny perlekæde op til mig selv. Ja, jeg har jo ikke rigtig nogle, vel? :-)
Det bliver en statementhalskæde af ganske særlige ferskvandsperler -- nærmest som et kors -- som pga. perlens huls placering fylder, og derfor bliver en stor og voluminøs een af slagsen.
Jeg ser for mig, hvordan at perlekæden vil gøre sig til en sort, enkel cocktailkjole og med elegance sikre velklædthed.
Ikke, at jeg ifører mig cocktailkjoler i tide og utide. Men faktum er, at jeg har perlerne, de er skønne, og man ved jo aldrig! :-)
Jeg har brugt flere aftener på at nå frem til netop denne kombination af perler. For jeg har ikke nok korsperler, og perlekæden skal derfor forlænges med andre perler.
Jeg startede ud med at kombinere med rosa kartoffelperler med en vidunderlig lustre.
Men det fungerede ikke rigtig. Udtrykket blev for pænt og kæden var for kort.
Jeg har derfor nu kombineret med sølvfarvede stavperler,
boret på langs, som giver godt til længden. Det fungerer rigtig godt.
Nu skal jeg bare finde ud af, om jeg skal montere dupsko eller lås. Og så skal perlekæden selvfølgelig strenges rigtig op, på lang nok tråd, så den kan blive syet :-)
Måske det først bliver efter ferien? Men det kunne nu også være en flot perlekæde, at ha' med til Rom...
/Bella