Siden i mandags er min arbejdsplads midlertidigt flyttet til Mariager Efterskole, hvor jeg er i gang med en undersøgelse der involverer elever og lærere. De kommer forbi, hvor jeg sidder, én for én. Tiden mellem deres deltagelse havde jeg oprindeligt forestillet mig, at jeg skulle bruge på seriøst arbejde, men efterskolen er et livligt hus (og heldigvis for det), så det bliver ikke til så meget læsning og skrivning som planlagt. I stedet besvarer jeg email, surfer på Internettet (dvs. yder mit bidrag til, at holde besøgstallene oppe på de forskellige blogs :-)) og laver lidt krea-halløj. Jeg har blandt andet flettet stjerner :-)
Sagen er, at tæt på efterskolen ligger Rema1000, og sådan en findes ikke der hvor jeg bor, så det er lidt eksotisk at komme i Rema1000 :-) (Husker du indlægget om hårelastikkerne med stofknapper fra Rema1000? Ja, det er jo fordi jeg har fået min gang i Mariager :-)). Og i Rema1000 lå også disse søde stjernestrimler, som jeg simpelthen ikke kunne modstå. Men jeg vedgiver gerne, at det er fuldstændig vanvittigt at købe strimler, når jeg har fået omtrent en 1.000.000 forærende. Hvorom alting er, jeg har flettet disse stjerner, og de har tjent deres formål med mentalt, at gøre mig klar til den næste deltager (og stjerne) :-)
Det er første gang, at jeg har kunne kombinere krea og job :-)
Kh.
Bella
DIY -- materialer: stjernestrimler og saks -- flettevejledning findes bl.a. her hos Hendes Verden.
Hold da op du har været produktiv! Det ser godt ud med stjernerne.
SvarSletTro mig, de er flettet på ingen tid, og nu skal de bare ha' en en lille snor til ophæng :-)
Slet