For meget, meget, meget lang tid siden spurgte min svigermor, om jeg kunne lave et par øreringevedhæng der matcher en lang snokæde, som hun har. "Snokæde" betyder, at perlekæden bæres ved at den lægges dobbelt, og snos til en tykkere perlekrans, der lukkes med en snokædelås, også kaldet en kædeforkorter.
Som du ved, er min svigermor meget, meget, meget generøs med blomster fra sin have (det kan man f.eks. se her, her og her). Nu ved du også, at hun er meget, meget, meget tålmodig. For hun har måtte vente længe på sine øreringevedhæng. Alt for længe, og jeg er en smule flov. Det er jo ikke fordi, at det rent faktisk tager mange øjeblikke at lave øreringevedhængene. Nej, det der har taget tid, har været at finde perler der matcher i form og farve (og at få godt nok dagslys til at jeg kunne se, hvad jeg havde med at gøre).
Min svigermors perlekæde er syet af hvide runde ferskvandsperler, lyserøde runde ferskvandsperler, lyserøde kartoffelperler (type af ferskvandsperle), røde splitperler (type af ferskvandsperle), pink rombeformede perler af muslingeskal og små røde firkantede perler af muslingeskal. Der burde være nok at vælge imellem for at kunne lave et par pæne øreringevedhæng. Men da jeg syede den lange perlekæde til hende, brugte jeg alt, hvad jeg havde af muslingeskalperler, som er dem der karakteriserer perlekæden. Jeg har derfor været alle mine gemmer igennem for at finde noget der kunne bruges. Bagerst i en skuffe, lå en lille pose, med en lille slat blandede splitperler, og heldet ville, at der netop var et par røde splitperler, som i form og farve kunne gå an som et par :-)
Hvis hun en dag er til det lidt mere enkle, så har jeg også lavet et sæt vedhæng med en enkel pink kartoffelperle.
Ja, det er en historie fra det virkelige liv :-)
Ha' en skøn lørdag!
Kh.
Bella
Ingen kommentarer:
Send en kommentar