Sider

lørdag den 1. marts 2014

Musselmalede fingerringe in progress...



NB! Dette indlæg er redigeret efter krav fra Royal Copenhagen's advokater.  Billeder af krympeplast med mussel-inspireret mønster er fjernet.  For uddybning læs evt. dette blogindlæg.


Jeg er i gang med at tegne musselmalede blomster på krympeplast til fingerringe.  Når sandt skal siges, er det et projekt jeg har haft liggende et stykke tid, uden at få gjort færdigt.  Måske fordi jeg besluttede mig for at tegne blomster på et helt ark plast -- vel rigeligt ambitiøst :-)   Ja, ambitiøst forstået på den måde, at man tegner på plastens ru side, og det derfor handler om ikke at stænke  på plasten, hvis tuschen "hænger fast".  Så der skal tegnes med rolig og sikker hånd og stor koncentration :-)   Herudover forsøger jeg at placere blomsterne på midten.  Dvs. jeg har delt arket op i to halvdele, og på hver af disse halvdele skal blomsterne placeres nogenlunde på midten, fordi det bliver fingerringens forside.

Her på bagsiden af arket (den blanke side) kan man svagt ane, at jeg har halveret arket og tegnet "strimler" op med blyant -- målene er 1,5x15 cm, og det kommer til at passe med fingerringe.  Blyantstregerne visker jeg ud, når jeg har klippet, for ellers bliver de synlige på ringens inderside, og det ser sjusket ud. 


Jeg har selvfølgelig ikke gemt en prøve fra sidst, da jeg lavede fingerringe, og jeg kan derfor ikke huske, hvor store jeg tegnede blomsterne.  Endnu en grund til, at det kan virke en smule overambitiøst, at tegne blomster på et helt ark ... men nu er jeg gået i gang :-)


Så om forhåbentlig ikke alt for længe, kan jeg vise en ny serie musselmalede fingerringe :-)

Ha' en skøn weekend!

Kh.
Bella


Ps. Det er en ny krympeplast jeg prøver, så jeg er også spændt på hvordan den arter sig.  Det er faktisk mere og mere uforståeligt, hvorfor at jeg har besluttet, at tegne blomster på et helt ark.  Hrmmm? 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar