Sider

lørdag den 18. april 2015

De tre perlerkæder...


Jeg viste sidste søndag, hvordan jeg havde gjort tre ferskvandsperlekæder klar til syning.  Og dem har jeg haft stor fornøjelse af i den forgangne uge, for nu er de syet -- endda flere gange!  

Ja, kom ikke og sig, at jeg ikke har fornøjelse af perlerne :-)

Perlekæden med de store gyldne, blå og grønne perler havde jeg forberedt til syning på tyk perletråd, fordi perlerne er store.  Men omvendt er perlernes huller små, og det endte derfor med at perlekæden blev syet på almindelig perletråd.  Perlekæden er monteret med magnetlås, og jeg har derfor syet dobbeltknuder mellem de fire første perler på hver side af låsen, sådan at perlekæden kan tåle, at man tager perlekæden af og på ved at trække i kæden.

Perlekæden med de store, sorte kartoffelperler har jeg syet hele tre gange.  Jeg havde forberedt perlekæden til syning på almindelig perletråd, og kunne efter syning se, at det burde være på den tykke perletråd slået af fire tråde.  Jeg syede derfor perlekæden om, for nu at konstatere, at perlekæden var blevet for lang.  Ene og alene fordi, at knuderne af tykkere tråd fylder mere og øger længden.  Der skulle én perle af.  Perlekæden blev nu syet for tredje gang med en perle mindre.


Perlekæden med de mindre hvide runde perle og den lille forgyldte kuglemagnetlås undervurderede jeg.  Eller måske jeg overvurderede mig selv?  Eller måske det er dronning Margrethes skyld?  Selvom, at jeg ikke er meget for, at give majestæten skylden.  Hvorom alting er, jeg gik i gang med at sy perlekæden en sen eftermiddag i sidste uge med optakt til dronningens fødselsdag på TV, hvor jeg gerne ville se balrober og store smykkesæt.  Jeg syede også perlekæden færdig, var godt tilfreds, ikke mindst med den afsluttende knude, som var særdeles vellykket.  For så at opdage en Ketty -- en lille løkke mellem to perle.  Ja, desværre en sjuskefejl.  



Jeg har derfor syet perlekæden om, med min opmærksom og koncentration rettet 100% mod perlekæden :-) 

I lighed med perlekæden med de store gyldne, blå og grønne perler som har magnetlås, har jeg også på denne perlekæde syet dobbeltknuder mellem de fire første perler på hver side af magnetlåsen, så perlekæden kan tåle at blive trukket i.  Perlekæden er syet på almindelig perletråd slået af tre tråde.

Det var historien om en perlekæde-uge :-)

Kh.
Bella    

Ingen kommentarer:

Send en kommentar