Sider

torsdag den 2. april 2015

Re-design af postkort...




Da jeg var barn og charterferierne gik til Gran Canaria og Tenerife, kom der altid postkort med flamingodansere med hjem, for dem var jeg vilde med :-)  Postkort hvor der var limet tekstil på kortet, så kjolen fik et stof-skørt og ofte rundet af med glimmer -- gerne masser af glimmer :-)  For at gi' dig en idé om, hvad jeg mener, så prøv at kig her.  

Den slags kort og kombinationen af materialer tilført postkortet, kom jeg til at tænke på, fordi jeg havde denne stak kort liggende. Som jeg oprindelig havde tænkt mig, skulle bruges som mosaik-brikker i et billede, jeg ville lave.


Nu har jeg i stedet re-designet postkort, og det har været en fest!  Det har også været en skøn anledning til, at kigge min "altmulig-kasse" igennem og genopdage dens indhold :-)

Det har også været en proces, hvor jeg gik fra at være humoristisk anlagt og arbejde indenfor konteksten af kortet til at være kontekstfri.  Det sidste var meget befriende.  Jeg kunne have været blevet ved, hvis jeg havde har flere kort.  








Faktisk har jeg flere kort, for jeg har bl.a. go-card-kort liggende, og de kunne godt trænge til et nyt udtryk, så jeg kan få dem brugt -- der er jo en grund til, at det er dem der ligger tilbage.  



Måske du kan bruge idéen?
Her kan alle være med, og der er ingen regler :-) 

Ha' en dejlig påske!

Kh.
Bella    

Ingen kommentarer:

Send en kommentar