Jeg har længe kigget på de søde, smarte hårelastikker i blød foldeelastik uden selv at gøre noget ved det. Men da jeg fornylig var til frisør, og der kunne konstatere, at prisen var ret pebret (ca. 60-70 kr. for 5 hårelastikker), så kan det nok være, at jeg fik fundet elastik frem :-)
Du kan købe foldeelastik i enhver almindelig stofbutik, og 1 m. elastik koster ca. 15-18 kr.
Jeg har bl.a. købt min elastik på nettet hos Stopdepotet.dk og hos Handler i Vingårdstræde 19 (Kbh.)/www.lynlaase.dk.
Jeg har brugt ca. 23 cm elastik til hver hårelastik -- og det bliver ikke meget nemmere :-)
- Læg elastikken dobbelt, slå en knude, som trækkes ud til enden, og stram godt til.
- Klip enderne på skrå, for at minimere at elastikken trevler.
- Og som en ekstra finish, brænd enderne med en fyrfadslighter, for netop at undgå at enderne flosser, og at elastikken ser sjusket ud.
Det var det! :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar