Jeg er i gang med at læse denne bog om, hvordan man laver smykker i art clay silver, for jeg skal på kursus i weekenden hos Karen Hørmann. Jeg glæder mig :-)
I al beskeden, så var det lidt af en genistreg, da jeg i sommer, da arbejdsbyrden og arbejdspresset var størst, meldte mig til smykkekurser hos Karen Hørmann. For det var i perioden med det meget arbejde, en luksus at vide, at kurserne ventede forude, og nu er det tiden hvor kurserne afvikles, og det er også skønt :-)
Nu gælder det art clay silver. Det har jeg heller ikke nogen erfaring med -- lige som jeg heller ikke havde det, da jeg var på kursus i at lave fingerringe. Og erfaring er ingen forudsætning.
Karen Hørmann opfordrer kursisterne til at medbringe friske grønne blade med tydelig struktur og form samt små stykker papir, stof, blonde, knapper, sneglehus o. lign små dimser til at tage aftryk af. Det bliver spændende :-)
Prøv at Google 'art clay silver' og vælg billedfremvisning, så vil du se, hvor varieret typer af smykker man kan lave -- lige fra afstøbning, filligran og smykker i stil med Lapponia.
Som sagt, jeg glæder mig :-)
/Bella
Jeg har googlet:) Det er godt nok mange smukke muligheder. Må du da få det allerbedste kursus og så kan "man" jo håbe på, at resultaterne bliver vist frem her.
SvarSletJeg har været ved at skrive et par gange, for at spørge hvor meget erfaring du havde, inden du tilmeldte dig disse kurser, men fik det aldrig lige gjort og nu kan jeg så læse, at svaret er ingen erfaring:) Så tør jeg også godt tilmelde mig:) Men jeg synes så altså endnu mere, at du er sluppet ualmindeligt godt fra kurset med ringene.......
Begge kurser har været rigtig gode, inspirerende og af den slags som man bliver kreativ-glad i låget af :-)
SletGør det, hvis du har mulighed for det!
Og som sagt, jeg har absolut ingen erfaring med sølvsmedekunsten. Men Hanne lægger et fint niveau. Hertil kommer, at som med så meget andet, så lægger en stor del af arbejdet i detaljen. Så der skal også slibes, files, pudses og poleres en del. Men det er nu også ret tilfredsstillende.
Art clay silver-kurset var nemmere, krævede ikke så mange fingerkræfter (som jeg ikke har), og indsigt om lodning m.m. (selve sølvsmedehåndværket), som fingerringe kurset, til gengælde var dette kursus noget dyrere i materialer. Begge kurser kan varmt anbefales :-)
Spændende. Jeg glæder mig til at se hvad du får lavet. Håber du får et godt kursus
SvarSletJa, det var rigtig spændende, og kan varmt anbefales :-)
Slet