Hvem skulle tro, at disse uskyldige udseende små øreringevedhæng kunne sætte en kæde-reaktion igang, men det gjorde de :-).
Det hele startede med, at Lene havde mistet det ene vedhæng til sine øreringe (det er dem, som jeg lavede til hende for snart længe siden), og hun havde spurgt, om jeg ikke ville lave et ny vedhæng til hende.
Selvfølgelig ville jeg det! Det burde oven i købet være hurtigt klaret :-)
Jeg fandt værktøj (tænger af forskellig slags) og oxyderede sølv-perlestave frem, fik arrangeret mig godt ved arbejdsbordet, så jeg kunne ha' glæde at lyset fra vinduet...
...og så skulle jeg lige finde helst én perle der matchede, eller alternativt et par perler.
På mit arbejdsværelse har jeg en reol med skuffer, hvor jeg har rest-perler, låse og den slags.
Men det roder i skufferne, og det har det gjort alt for længe.
Se blot hvad der ligger øverst (skuffebilledet til venstre), det gør såmænd de blå perler, fra da jeg lavede øreringevedhæng til Karina.
Ja, rod er jo ikke noget af prale af...
Jeg foretrækker, når perlerne er ordnet efter farve og dernæst type, hvilket også ville have gjort det betydeligt hurtigere og nemmere at finde perler til Lenes vedhæng. Det kom til at tage noget længere tid. Det tog faktisk længere tid at finde perler, end at lave vedhængene.
Efter en stund så der sådan her ud:
Jeg fandt aldrig en matchende perle, og endte med at lave et helt nyt par til Lene.
Da det var gjort, tømte jeg alle skuffer for perler. Sorterede dem efter farve og type, og lagde dem pænt på plads i skufferne igen :-)
Fedt, nu hvor det er gjort, og egentlig også ret hyggeligt at gøre, for der dukkede jo smukke perler op, som jeg havde glemt, at jeg havde, og jeg fik nye idéer til perlekæder, som jeg vil lave :-)
/Bella