Sider

torsdag den 21. januar 2016

En enkel idé til en "ny" halskæde...



Da jeg forleden dag ryddede op i perleskufferne, dukkede Lenes perlekæde med sølvfarvede kartoffelperler op.  

Den kan jeg ikke tage æren for.  Det er én Lene har købt, men ikke går med længere, og derfor ligger den i "depot" hos mig, for det tilfældes skyld, at jeg skulle få en god ide, og på en eller anden måde kunne få noget spændende ud af den.

Og jeg har fået en god idé, som er så indlysende simpel, at den næsten er pinlig at nævne.  

Men jeg gør det alligevel, for det kan være, at du kan bruge den :-)

Jeg har ganske enkelt forlænget halskæden ved at binde en tynd lædersnor i.  Det giver et helt andet udtryk.
Faktisk mere i stil med Lenes røde perlekæde som fik lædersnor.  Men mere enkelt og let.

Jeg har brugt en turkis lædersnor, som jeg også har fra Lene fra dengang, hvor vi skulle lave en perlekæde til Ulla.

Bemærk, at jeg har ikke ødelagt halskæden, men blot samlet halskæden ved at binde en løkke i hver ende at lædersnoren til henholdsvis lås og øsken.

Kæde og lædersnor er lige lange, og måler hver 43 cm.


Nu vil jeg høre Lene, om hun ikke har lyst til at gå med halskæden et stykke tid, og så kan den komme i "depot" igen :-)

Måske du sku' kigge i smykkeskrinet, og se om du ikke har en halskæde, som ku' få fornyet liv med en snor eller et bånd :-)

/Bella

Ingen kommentarer:

Send en kommentar