Sider

fredag den 19. februar 2016

Mere perle-selvforkælelse...


Jeg har syet en perlekæde til mig selv.  Endnu én.  Bare fordi! :-)

I sidste weekend syede jeg denne perlekæde -- i etaper.  Fredag aften strengede jeg perlekæden op, fandt dupsko frem og klippede afmålt trådforstærker.  Jeg gjorde med andre ord perlekæden klar til at blive syet.  

Jeg syede den lørdag aften -- lige på nær den afsluttende knude, som jeg gerne ville ha' godt dagslys til og et koncentreret blik :-)

Jeg afsluttede derfor perlekæden søndag i dagslys.  Men jeg havde ikke også tid til at tage billeder, da jeg skulle forberede mandagens undervisning.  

Men i går kom jeg hjem fra arbejde, mens der stadig var dagslys, (og hvor er det i øvrigt bare skønt, at dagene bliver længere :-) ), og jeg kunne derfor tage billeder i dagslys, sådan at jeg nu kan dokumentere denne selvforkælelsesgerning :-)

Store runde ferskvandsperler (fra ANKU) i en god kvalitet i skønne douchede farver i hvid, creme, laks, rosa og lilla. 
(Prøv at se de store mørke skygger på hver perle -- det er genskæret af mig, da jeg tager billedet.  Det er med andre ord, perler med flot glans :-))

Perlekæden er syet på almindelig perletråd slået af tre tråde, har knude mellem hver perle og er monteret med sølvdupsko (så jeg kan bruge min kuglesmykkelås, som du ser her).  

Perlekæden måler 82 cm uden lås, og perlerne er ca. 9 mm i diameter.


/Bella

9 kommentarer:

  1. Så lækker og delikat. :-) Du har godt nok vist mig at en perlekæde ikke bare at trække perler på en snor.

    SvarSlet
  2. Så lækker og delikat. :-) Du har godt nok vist mig at en perlekæde ikke bare at trække perler på en snor.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Karin :-)
      Også mange tak for at du siger, at du er blevet opmærksom på at det, at sy en perlekæde er mere end blot at trække perler på en tråd. (Som i øvrigt også er hyggeligt, og i nogle tilfælde er det eneste man kan gøre med meget tunge perler -- de må på en smykkewire).
      Det er indlysende, at perlerne som materiale gør en stor forskel for udtrykket af perlekæden. Ligesom garn og stof når man strikker, hækler eller syer. Med perlekædesyning kan man nemt forfalde til at tro, at det bare er det samme, man skal gøre hver gang, når man syer en perlekæde. (Og det er det også i starten, når man er ved at lære det :-)). Men der er en del overvejelser omkring valg af lås, montering af lås, trådtykkelse, antal knuder mm., som man kan gøre sig, udover at excelllere i selve syningen, og specielt afslutningen, for et flot resultat :-) Det er det jeg nørder med :-) Det er derfor på mange måder ikke anderledes end andre håndarbejde-hobbyer :-)

      Slet
  3. Du laver mange spændende og forskellige projekter, og det har været hyggeligt "at spadsere" lidt på din blog, og jeg blev på et tidspunkt lidt forvirret over hvilket billede jeg ville låne til træffet, for der er flere interessante ting. Tak for deltagelse i blogtræffet! :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak og i lige måde :-)
      Jeg blev meget glad for at se, at min blog var én af dem du havde udvalgt til at illustrere konceptet.
      Men jeg tror, at det fine sommervej har været en stærk blogkonkurrent i denne weekend -- men vi skal selvfølgelig ikke klage over vejret.

      Slet
  4. Jeg nyder at se dine smykker og bliver imponeret over, hvad du laver!

    SvarSlet
    Svar
    1. 1000 tak, Anja -- det var sødt sagt :-) Jeg nyder også, når du tryller med garn :-)

      Slet