Sider

mandag den 30. maj 2016

Hækleprøver...

Mens jeg havde lagt den grå plaid på is i lige dele frustration, ærgrelse og panik over, hvordan jeg skulle reparere skaden, lavede jeg hækleprøver på det fine mønster fra Hendes Verden.  

Jeg har planer om, at bruge nogle af mine Blackhill-garnrester på et tørklæde, muligvis flere og alternativt et tæppe, for der er masser af rester :-)

På den første hækleprøve slog jeg op med nål 4,5 og hæklede med nål 3, og det blev alt for fast og kompakt til et tørklæde -- synes jeg.


Derfor slog jeg igen masker op på nål 4,5 og hæklede herefter med nål 3,5 -- og det blev bedre :-) 


Men jeg tror, at jeg vil lave en tredje prøve, hvor jeg slår op på nål 4 og hækler med nål 3,5, for så bliver det vist ikke meget bedre :-)

/Bella

søndag den 29. maj 2016

Mini-køkkenhave #3...


Sidste søndag plantede jeg mine små potter ud, og de fik plads på arbejdsværelset, hvor mine perleskuffer i den forgangne uge har dannet platform for et mindre orangeri :-)  


Jeg havde lånt udplantningspotterne af Louise, og da vi i går spiste hos Torben og Louise, havde jeg de fleste planter med -- på nær solsikkerne, som i øvrigt er endt med at blive til i alt fem planter -- fordi dem kan Louise bedre håndtere i drivhuset og højbedene :-)


Nu er mine solsikker tilbage i køkkenvindueskarmen, og se hvor meget de er vokset på en uge :-)  Men de har også noget at se op til, for jeg fik to solsikker med hjem fra Louise, som hun og Sille har sået.


Hæ, det bliver så fint :-)

Den opmærksomme læser vil også ha' bemærket, at jeg fortsat anvender royale underskåle.  For tænk nu, hvis Karin har ret :-)

/Bella

fredag den 27. maj 2016

Lounge-møbler...


Vi har en lille overdækket terrasse, hvor særligt jeg længe har kigget efter en eller anden form for havemøbler, som vi kunne have der.  Møbler som dels ville klæde terrassen, og dels være nogen vi vil bruge.  

Heldet var med mig onsdag i sidste uge, selvom det til at starte med ikke føltes sådan.  Jeg var nemlig strandet i transit i Kastrup lufthavn, og skulle slå tiden ihjel, og det gjorde jeg ved at blade dame- og boligblade i loungen :-)  

Pludselig i et af disse blade blev jeg forelsket i en stol.  Her var en stol jeg gerne ville lære bedre at kende, og som jeg sagtens kunne forestille mig være en del af mit udesommerliv :-) 

Det første jeg gjorde, da jeg kom hjem var at Google stolenStolen er fra FDB -- fra deres serie af designmøbler der også inkluderer og havebord og -stole, bænk samt lounge-stol og skammel.  Stolen sælges ydermere i denne måned med medlemsrabat på 1000 kr.  Det er da også værd at tage med :-)

Anders syntes også, at den var værd at kigge nærmere på, og ved fælles hjælp fik Anne Marie og jeg sjusset os frem til den nærmeste Kvickly med udstilling af havemøbler :-)  Og i søndags drog Anders og jeg på tur med det ene formål :-)

Det viste sig dog, at Kvickly ikke må udstille møblerne, da de kun må handles over nettet (fik vi at vide).  Hrmmm?  Det gør det jo alt andet lige noget sværere at afprøve siddekomfort, kvalitet og finish.

Mandag besluttede jeg, at vi ville tage chancen og bestille dem ubeset på nettet, og var de ikke OK, så måtte vi ha' ulejligheden med at returnere dem.  Vi bestilte dem til levering torsdag, for der havde jeg mulighed for at være hjemme og tage imod.  

I går oprandt den store dag, og lad mig lige tilføje, at jeg i de mellemliggende dage, havde tænkt over det cirkus, der kan opstå når møbler skal samles.  Men den bekymring var totalt ubegrundet.  For hvert møbel kom samlet :-)


Og hvilke møbler!  Det er bare kram, finishen er i orden og komforten i top!


Nu skal hynderne til stolen bare komme på lager, så skal jeg også investere i dem :-) 

/Bella

onsdag den 25. maj 2016

Broche med vedhæng...


Ved et julemarked sidste år, købte jeg denne broche som Karen Hørman har lavet.  Selvsamme Karen Hørman, som jeg har været på smykkekursus hos et par gange (læs evt. om det her og her).

Det er en fin og enkel broche, som jeg gerne bruger sammen med grov strik eller kraftig hør, og nu har jeg suppleret med flere vedhæng med ferskvandsperler  -- vedhæng som også gør sig godt i kombination med de oprindelige vedhæng:-)  


Flere skal til, for jeg drømmer også om vedhæng med turkis-farvede og blå knapperler :-)

/Bella

mandag den 23. maj 2016

Anne Maries perlekæder...


I pinsen, mens jeg havde selskab af en ret vedholdende forkølelse, sad jeg lige så stille og syede et par smukke perlekæder til Anne Marie.  Det var lige hvad jeg trængte til, at sidde roligt og hygge med perler :-)  Jeg syede dels en klassisk perlekæde med flotte store hvide runde ferskvandsperler og dels en vidunderlig perlekæde med kartoffelperler i creme, hvide og rosa nuancer.  Den sidste har jeg selv, og den er én af mine yndlingsperlekæder.  Nu bliver den allersidste streng, som jeg har, Anne Maries :-)

Jeg strengede begge kæder op, før jeg gik i gang med at sy.  Begge kæder skulle nemlig monteres med dupsko, og det vil sige at perlestrengene skulle midterbrydes for at sikre, at de største perler placeres forrest  på de respektive perlekæder (læs evt. mere her).  Her udover skulle begge perlekæder forlænges, og egnede perlers placering skulle afstemmes. 




Som altid er det svært at tage billeder af hvide perler.  Men jeg håber, at du kan fornemme hvor lækre begge perlekæder er.  De er syet på almindelig perletråd slået af tre tråde, er som nævnt monteret med dupsko, og måler hver knap 47 cm.



/Bella

lørdag den 21. maj 2016

Mini-køkkenhave #2...


Min mini-køkkenhave vokser lystigt der udad, og er endvidere blevet udvidere med yderligere to potter, hvoraf den ene er en solsikker, som oven i købet har sat to små planter :-)

Det er tid for udplantning, pånær af de to senest tilkommende, og det er én af mine planer for denne weekend :-)  



 God weekend!

/Bella

fredag den 20. maj 2016

Tid til spinkle sommerarmånd...


En SMS-snak med Louise i går aftes mindede mig om, at både Sille og Lone ønsker sig et sommerarmbånd.  Og det gør jeg også selv :-)

Ingen kan som Sille slide et sommerarmbånd op.  Jeg ved ikke, hvordan hun gør, og jeg er egentlig også ligeglad, for mit tante-hjerte bobler af glæde, når hun spørger, om jeg vil være sød at lave et nyt til hende.  Der er da ikke noget jeg hellere vil :-)


Lone (ja, Lone, hvis perlekæde jeg havde stor fornøjelse af i påsken :-)) ønskede sig et armbånd med brun ferskvandsperle og brun snor.  

Sille skulle som sædvanlig ha' lilla snor, og jeg fik to armbånd, dels med blå og dels rustrød snor.  Jeg lavede også nogle ekstra armbånd, nu jeg var i gang, for det er en fin lille gave at kunne gi' :-)


/Bella

torsdag den 19. maj 2016

Søde papirfugle...


Jeg har slet ikke fået vist, at Louise har forkælet mig med søde papirfugle.  Super-søde papirfugle! :-)

Hun har klippet dem i kraftigt, tosidet designpapir, pyntet med en lille knap og sat snor i til ophæng.  Men jeg har ingen grene at hænge dem på lige for tiden, så jeg har kæde dem sammen.  For op skal de :-)  Og til at starte med hængte jeg ranken på Sikker Hansen-billedet på mit arbejdsværelse.



Jeg skulle nemlig lige finde en skammel frem for dels at kunne pille Silles perlepladeugler ned og dels hænge ranken op...samt finde tape og saks.  Jo-jo, her tumles med store udfordringer :-)

Men da det var gjort, kom fugleranken op at hænge i vinduet ved mit skrivebord -- og det ser ret fint ud :-)



Louise har muligvis brugt denne skabelon?  Skabelonen kan i hvert fald bruges, hvis du vil lave lignende søde fugle :-)

/Bella

tirsdag den 17. maj 2016

Ny garnkurv...


Jeg har fået en ny garnkurv, som foranledigede en større oprydning og sortering af mine garner -- skønt, når det er gjort :-)

Billedet viser det forholdsvis kontrollerede roderi på spisebordet.  På køkkenbordet bagved lå der alle mulige forskellige garnrester i et kæmpe kaos -- det må du tænke dig til :-)

Kurven er fra Hammershus Fairtrade, som forhandler kurve der er håndflettede af kvinder fra det nordlige Ghana.  De er super-smukke!

Min kurv har fået plads ved mit hjørne i sofaen :-)


/Bella

Ps. Én kurv var ikke nok, jeg måtte ha' flere :-)


mandag den 16. maj 2016

Så blev det tid til at GW'erne skulle ud...


Den seneste tids gode vejr er blevet udnyttet til at gøre terrassen sommerklar til udeliv :-)

Anders har ordnet for ukrudt og fejet terrassen over med fugesand, og jeg har skrubbet alle stenfadene og vasket og sorteret stenene.  

Havekrukkerne er blevet hentet fra vinterhotellet hos mine svigerforældre, og Gustav Winklerne (GW'erne, som korrekt hedder: philodendron bipinnatifidum) er kommet ud :-)



Både de, og vi, var klar -- selvom det føles noget tomt uden dem :-)



Nu er nattefrosten endelig over, og solen knap så skarp som i Kristi Himmelfartsferien, så jeg håber GW'erne klarer overgangen til udeliv uden al for mange kvaler...

Og jeg håber heller ikke, at den tunge sky er et varsel om, hvordan det kommer til at gå i år...


/Bella

torsdag den 12. maj 2016

Mimi-køkkenhave...


De små plantepotter fra Føtex er muligvis tænkt til børnene, men jeg holder mig hverken for fin eller for gammel til tage del :-)

I de potter jeg har fået er der agurk, koriander, gulerod, aubergine, rødbede, radiser, frisesalat og solsikke -- mine forventninger er højest til solskikken :-) 

For et par år siden havde min nabo en stor, smuk solsikke, som stod ud til vejen til alles glæde :-)  Sådan en drømmer jeg om :-)

Radiserne var de første til at melde deres ankomst, skarpt efterfulgt af salaten, rødbederne og solsikken :-)  



De øvrige små potter føler sikkert præstationspresset på deres skuldre.

Nu får de lige lidt tid -- alle sammen -- før de skal plantes ud i krukker.  Jeg tror, at solskikken skal ha' sin helt egen krukke :-)

/Bella

tirsdag den 10. maj 2016

Lene var min redning...


Nu er det her jo ikke en blog om vægttab.  Men det burde det måske være.  For jeg har potentiale for vægttab.  Og nu har min tunge numse forårsaget, hvad jeg i første omgang vurderede var en hæklekatastrofe -- tenderende en tragedie.

Jeg hækler på den lysegrå plaid.  Dvs. den har ligget stille en stund.  Men nu er jeg i gang igen :-)

Jeg kom nemlig til sætte mig på plaiden, som jeg var i gang med at hækle, og da jeg skulle vende plaiden for at hækle en ny række, så trak jeg i plaiden, og den kamp vandt min numse ... desværre :-(

Prøv at se hvad der skete:


Heldigvis kom Lene på besøg, og jeg bad hende om råd -- det var i det mindste klogt gjort :-)

Lene samlede straks de grå masker op: 


...og instruerede mig i, at forlænge den røde række med et par luftmasket, så jeg havde noget at trække igennem de grå opsamlede masker, og herefter trevle de ekstra luftmasker op, og hæfte den røde ende ved den rette grå afsluttende stangmaske.  Som sagt, så gjort.

Prøv at se hvor fint det er blevet.  Jeg er glad for, at jeg spurgte Lene om råd :-)



/Bella

mandag den 9. maj 2016

Luksus-øreringe...


Min veninde, trendspotteren, holdt konfirmation for sine tvillinger, Ida og Bertil, i weekenden.  Det var en stor dag, deres store dag, selvfølgelig :-)  

Men derfor kan moren også godt tåle at blive forkælet :-)

Jeg havde lavet et par helt enkle øreringe til hende med meget store hvide, ovale ferskvandsperler.

Store perleøreringe er super-moderne nu -- det ved hun sikkert bedre end de fleste, og endnu mere vigtigt: hun kan bære dem :-)
 
Jeg har igen brugt de oxyderede ørebøjler, som jeg købe i USA.

Så nu er hun klar til at vifte med ørerne :-)
 
/Bella

tirsdag den 3. maj 2016

Mine bedste hækleråd (til nybegynderen)...


Jeg har 4 gode hækleråd, som jeg gerne vil dele med dig -- måske du er nybegynder og/eller selvlært hækler som mig :-)

Råd nr. 1: Slå masker op på en større hæklenål, end den du skal hækle med...
Det her råd om, at slå masker op på en nål større, end den du skal hækle med ifølge opskrift/garn, har jeg fra Tusindfryd.  Som nybegynder kan man have en tendens til at hækle stramt, og hvis man slår luftmaskerne op for stramt bliver hæklearbejdet for smalt.  
Karen Klarbæk nævner det også i opskriften på babytæppet, og skriver endda, at man skal slå luftmasker op løst på minimum 1 hæklenål større.  Hvilket jeg også burde have gjort her med denne opskrift.  Jeg brugte her en hæklenål der var et nummer større end den selve tæppet skal hækles med, men burde gå yderlige ½-1 nål-størrelse op.   Prøv at se hvordan min hækleprøve er smallere i bunden i luftmaskerækken, og den har ingen elasticitet af gi' af, så den vil forblive smal.  Derfor er brugen af en større hæklenål, når man slår masker op, et rigtig godt råd :-)    

Råd nr. 2: Lav en hækleprøve...
Lad mig i forlængelse af snakken om hækleprøve også slå et slag for netop det, at lave en hækleprøve.  Det er et godt råd, fordi man får en god fornemmelse af garn, nål og hæklefasthed samt lidt øvelse i opskriftens mønster inden det store projekt.  Og nej, livet er ikke for kort til hækleprøver, tvært imod :-)

Råd nr. 3: Slå masker op uden at tælle...
Dette råd har har jeg fået af Lene, og har brugt det siden :-)
Når man skal starte et hækleprojekt, angiver opskriften hvor mange masker der slås op -- nogle gange ret mange, og man glemmer hvor mange man er nået til, og må starte forfra.  Dette gode råd handler om, at man ikke tæller masker, men bare slår flere op, end man skal bruge.  Eller sagt på en anden måde, man slår det antal masker op, man vurderer man skal bruge og så en ekstra lille slat -- for en sikkerheds skyld.  Herefter bringer man det aktuelle antal luftmasker i spil jf. hækleopskriften -- den resterende lille "hale" af luftmasker, trevler man op og hæfter.  Du kan se "halen" på billedet med min hækleprøve :-)

Råd nr 4: Hæft nemt ende ved farveskift...
Det fjerde råd har jeg også fra Tusindfryd.  Når man hækler med flere farver, skal der også hæftes ender.  Den del af arbejdet kan man lette, ved at følge Tusindfryds råd.  Hun viser i forbindelse med hendes meget detaljerede og inspirerende DIY-vejledning til granny stripes-tæppe, hvordan ender kan hæftes ved farveskift.  Tæl 13 billeder ned i vejledningen, og se de følgende 3 billeder der viser hvordan, at garnet hæftes i forbindelse med farveskift ved, at blive hæklet sammen med den nye garnfarve.  Det er nemt og det er pænt! :-)

/Bella