Jeg har slet ikke fået vist, at Louise har forkælet mig med søde papirfugle. Super-søde papirfugle! :-)
Hun har klippet dem i kraftigt, tosidet designpapir, pyntet med en lille knap og sat snor i til ophæng. Men jeg har ingen grene at hænge dem på lige for tiden, så jeg har kæde dem sammen. For op skal de :-) Og til at starte med hængte jeg ranken på Sikker Hansen-billedet på mit arbejdsværelse.
Jeg skulle nemlig lige finde en skammel frem for dels at kunne pille Silles perlepladeugler ned og dels hænge ranken op...samt finde tape og saks. Jo-jo, her tumles med store udfordringer :-)
Men da det var gjort, kom fugleranken op at hænge i vinduet ved mit skrivebord -- og det ser ret fint ud :-)
Louise har muligvis brugt denne skabelon? Skabelonen kan i hvert fald bruges, hvis du vil lave lignende søde fugle :-)
/Bella
De er bare vildt søde og meget dekorative! Det var da en skøn gave; kan dælme godt forstå, at de bare skulle op at hænge et eller andet sted - og dit arbejdsværelse ser i øvrigt også meget indbydende ud :-))) KH L
SvarSletJa, er de ikke søde, og selvfølgelig måtte de fluks op at hænge :-)
SletOg ja, mit arbejdsværelse er faktisk ret dejligt med godt lys, god stemning og kig til havet nede for enden af vejen. Så kan jeg ikke bede om mere :-) I perioder tilbringer jeg mange timer der, og når det nogle gange er af sur pligt, så opvejes den pligt af at værelset er rart at være i :-)