Sider

onsdag den 31. august 2016

Omsyning af mors veninders perlekæder...


En gang imellem syer jeg perlekæder om, som ikke er perlekæder jeg selv oprindeligt har syet.  Men det er sjældent -- meget sjældent!  

Dog fristede Karen Margrethes vintageperlekæde, den måtte jeg bare ha' i hænderne, og omsyning af Dorthes kæde med grå ferskvandsperler var der ingen ben i :-)  Men ellers siger jeg typisk nej-tak til at sy perlekæder om, fordi perlernes hulstørrelse ofte ikke passer, og fordi det altid ender med at tage lang tid uden, at det er særligt hyggeligt.  Jeg vil helst hygge mig med perlesyning :-)

Perlekæder jeg selv har syet, syer jeg altid gerne om, dels fordi det er en fornøjelse at se perlerne igen (måske du husker Lones perlekæde, som jeg havde stor fornøjelse af :-)), og dels fordi jeg ved, at jeg har de rette materialer til at kunne sy perlekæden om.

Hvor om alting er, så handler indlægget om to af min mors veninders perlekæder, som min mor havde lovet, at jeg ville sy om for dem.  Først sagde jeg nej.  Men min mor mente, at jeg lige kunne se perlekæderne, før jeg sagde nej.  Jeg sagde også nej-tak, da jeg så dem.  Blandt andet fordi hullerne i den grønne perlekæde er kæmpe-kæmpe-store.  Jeg har ikke tråd i den tykkelse og kan derfor ikke stå inde for et pænt resultat.  Perlekæden med de hvide ferskvandsperler er såkaldte linseperler, og det er en meget  vanskelige perle at sy, primært fordi afslutningen er enorm vanskelig.  Lykkedes afslutningen ikke, skal hele perlekæden klippes op, strenges om, og syes igen.

Men nu er min mor ikke typen, der tager et nej for et nej.  So here we are -- omsyede perlekæder:


Jeg brugte mere end tre timer på at sy den grønne perlekæde om.  For at ende med at trække perlerne på smykkewire.  Som er den eneste holdbare og præsentable løsning jeg kan præstere, når kæden også samtidig skulle monteres med magnetlås.


Den hvide perlekæde med linseperlerne, brugte jeg også lang tid på.  Men ikke fordi jeg som med den grønne, måtte starte forfra flere gange, men fordi jeg fik en god idé til hvordan jeg kunne imødekomme den svære afslutning.  

Jeg strengede nemlig perlekæden op baglæns, så at sige.
(Læser du med, Jette, så tag dette gode råd til dig :-)).

Normalt strenges perlekæden op så den syes fra linseperlens buede forside, hvor det er nemmest at få nålen ind.  Men jeg strengede perlekæden op, så kæden skulle syes fra perlens flade bagside.  Det er sværere og tager meget længere tid.  Men har den indlysende fordel, at den afsluttende knude ikke skal syes med indgang fra perlens flade bagside, fordi de tre sidste perler, syes fra den anden side (læs evt. indlægget om materialer og vejledning til perlesyning).  Hertil kommer at én af perlerne havde en svagt rundende bagside, som jeg havde strenget op som den tredjesidste perle, netop der, hvor den afsluttende knude placeres.  Hvilket betød at jeg havde en smule bedre plads til at lave en pæn afsluttende knude.  (Hæ-hæ, jeg er god!! :-))
    

Den ene af min mors veninder havde også et ønske om, at se et lille udvalg af lyse perlestrenge. Derfor pakkede jeg forskellige slags perlestrenge med lyse ferskvandsperler, som kom med i posten, da jeg sendte perlekæderne retur.

Så måske jeg snart skal sy en ny perlekæde?


/Bella

mandag den 29. august 2016

Nye øreringevedhæng...


Jeg har haft smykketængerne fremme og lavet nye øreringevedhæng.  Det var egentlig fordi at Lene ønsker sig nye øreringevedhæng med røde ferskvandsperler, men netop flotte, røde perler er meget vanskelige at finde.  Så jeg kiggede perleskufferne igennem, for at se hvad jeg havde.  Jeg fandt nogle røde, men ingen der kan bruges som et par, hvilket er yderligere en udfordring.  

Jeg fandt dog disse perler, som blev til øreringevedhæng til mig :-)

Undskyld, Lene -- du skal også nok få nogle, jeg har ikke opgivet jagten på røde perler :-)

/Bella

søndag den 28. august 2016

Babytæppe til Isabellas lillesøster...


Som jeg nævnte i et afsluttende psst i indlægget om stiklingerne, så er jeg gået i gang med et nyt babytæppe.  Babytæppet er til Isabellas lillesøster i dåbsgave.  Det kan jeg sagtens nævne, for Isabella fik ét i dåbsgave, og det er derfor ikke nogen overraskelse.



Garnet er dels rester fra tidligere tæppeprojekter og dels udsalgsgarn som jeg købte, da Louise og jeg var på udsalg i Garnudsalg først på sommeren.  

Jeg hækler på nål 3, men måtte slå op på nål 6, for at få det til at passe.  Hvilket faktisk er en nål større, end da jeg lavede hæklediagrammet, så det har jeg måtte korrigere.

På billedet nedenfor er jeg nået lidt længere :-)


/Bella

lørdag den 27. august 2016

Bella på tur...


Jeg har være i Oslo de seneste par dage -- på arbejde på HiOA.  Et udvalgsarbejde skulle sættes i gang, som også gav mulighed for et dejligt gensyn med gode kolleger :-)  

Her et kig ind på campus -- inden semesterstart i næste uge:


HiOA ligger tæt ved kongeslottet, og jeg boede også i nærheden af slottet lige op til slotsparken.  Derfor havde jeg også forventet en pænere udsigt fra mit hotelværelse end denne:




En noget andet udsigt end da jeg var i Aberdeen, hvor jeg syntes at udsigten over byens tage havde noget poetisk over sig. 

Heldigvis var alt arbejde på byggepladsen ophørt, når jeg skulle sove :-)

Og alt andet lige, så sover jeg bedst i min egen seng, så det er også skønt at være hjemme igen :-) 

/Bella

tirsdag den 23. august 2016

Broche med kæde...


Jeg er vild med brocher, og derfor ikke overraskende også en flittig bruger af brocher -- med fare for at blive sat i bås :-)

For et stykke tid siden så jeg en broche af Elisabeth Clark, som jeg ikke har kunne slå ud af hovedet. (Se den her, klik "next image", og så dukker inspirationskilden op :-)).  

Den måtte jeg lave min egen fortolkning af.  Hvilket er blevet til denne udgave med knapperle og ankerkæde i sølv :-)

/Bella

mandag den 22. august 2016

Stiklinger...


Først i ferien plantede jeg blomster om.  Flere trængte til ny jord og nogle ligefrem til større potter.  Men jeg lavede også stiklinger, som jeg lod stå og pynte på sofabordet, mens jeg ventede på at de slog rødder.  Det var meget dekorativt :-)

Jeg brugte to ens vaser, en lille vase til de korte stiklinger og en større til de længere stiklinger.

Jeg ville bl.a. lave nye planter til mit kontor på arbejdet.  Det sidste år i de rammer skal nydes til fulde, og det kræver i min optik nye planter :-)


Små to uger senere plantede jeg stiklingerne, og på nær to potter har de alle fundet deres nye sted på kontoret og her i huset.  

De sidste to skal Louise ha' :-)



/Bella

Psst!  Så du mit nye hækleprojekt?  Billede nr. 2!  Et babytæppe hæklet i Garnudsalgs CottonWool-garn med v-masker.  Jeg lover snart at vise mere :-)

søndag den 21. august 2016

Feriesouvenirer...

Sommerferieturen langs vestkysten kastede også lidt feriesouvenirer af sig, men ikke i det omfang jeg havde forestillet mig.  Jeg havde f.eks. en spand med til at samle sten i, og trods alle de strande vi har været på, blev det kun til denne, efter min målestok, meget beskedne samling.  Til gengæld er det babynumse-bløde sten, som er fremragende til at tegne på :-)


Jeg havde også en forestilling om, at der ville komme lækkert tøj med hjem -- det gjorde der også, men til Anders :-)

Men jeg fik lidt glaskunst :-)  Et fint kors, som skal stå et sted, hvor solen kan spille i glasset, men den plads skal jeg først lige finde.  



Lige nu står det i reolen i stuen.  Kunstneren bag er Inge Kobberup, som sælger mange fine glaspynteting, skåle og smykker i den nedlagte købmandsbutik i Bovbjerg (ikke langt fra Jens Søndergård-museet), hvor hun også driver en sød lille cafe midt i udstillingen.

I Butik Slotsgaden i Møgeltønder, hvor vi rundede ferien af, spottede Anders mussel-lys, og dem måtte jeg selvfølgelig ha' nogle af dem :-)  


Samlet set udgør lys, sten og glaskors mine feriesouvenirer, og selvom at jeg nok havde forestillet mig mange flere -- specielt sten -- er jeg godt tilfreds :-)  

/Bella

torsdag den 18. august 2016

Det fik jeg læst i ferien...


Jeg fik læst en del i ferien, og måske du har lyst til at se, hvad jeg har ladet mig underholde med -- hvilket er noget helt alt andet end den daglige faglitteratur :-)

Jeg er specielt glad for serien af Robert Galbraith, hvor "Ondskaben høst" er tredje bind i serien.  Robert Galbraith er et pseudonym der dækker over Harry Potters "mor", forfatteren J. K. Rowling.

Og Robert Goddard nedenfor er også altid garant for god underholdning.  Sørg for at ha' alle tre bøger, når du skal læse dem. For bind 1 og 2 slutter med at angive, at fortsættelser følger i næste bind -- lige midt i historien.  Ret specielt.  Men god underholdning :-) 


/Bella

tirsdag den 16. august 2016

Hårbøjler med "diamanter"...


Lige før guldbrylluppet lavede jeg disse hårbøjler -- til Sille og Isabella.  De er kusiner.  Sille er med sine 9 år ældst.  Isabella er kun 3½ år, og hun elsker ubetinget alt hvad Sille har, gør og siger :-)  Det er meget sødt :-)  Sille skal ha' ros for at være kærlig, opmærksom, generøs og tålmodig overfor sin lille kusine.

Isabella er blevet storesøster denne sommer.  Udover at jeg vidste, at hun ville blive glad for en hårbøjle magen til Silles, så ville jeg også forkæle hende, nu hvor en lille ny i familien meget naturligt vil få meget opmærksomhed.  Derfor skulle hun også ha' ekstra opmærksomhed.  

Hun blev meget glad :-)  Hun syntes, at hårbøjlen er et diadem.  Hun kalder hårbøjlen for en prinsessekrone :-)


Hårbøjlerne havde jeg liggende, dem købte jeg forrige år hos ANKU.  Kæden med rhinsten og tråden til at binde med, købte jeg i USA tidligere på året.  Tråden gjorde hele forskellen.  Virkelig!  Den er nem at arbejde med, og jeg kunne uden besvær stramme tråden, også uden at den knak.  Kæden med rhinsten målte knapt 40 cm., den halverede jeg, og hver hårbøjle er pyntet med små 20 cm rhinstenskæde.  



Et lille tip, da hårbøjlerne kan være ret stramme.  For at udvide og "opbløde" dem, satte jeg dem i spænd på et par store urtepotter.  Måske ikke specielt kønt mens det står på, men effektivt :-)

Sæt evt. malertape på hårbøjleenderne, så urtepotten ikke ridses.


/Bella

mandag den 15. august 2016

Guldbryllupspynt...


Louise og jeg overraskede vores svigerforældre med bordpynt og små godteposer ved deres guldbryllup.

Vi havde klippet store 50-taller i kraftigt dobbeltsidet guldpapir (karton) og limet et billede af brudeparret fra den første store dag i nullet.  Faktisk 2 billeder, så brudeparret kunne nydes fra begge sider :-)  Derfor også et ekstra nul til bagsiden, som også gjorde at vi kunne lime 50-tallet på en pind.  50-tallerne blev placeret i blomsterdekorationerne og pyntede på alle bordene.  


De små godteposer lå ved hver kuvert :-)


Det var alt sammen ret fint :-)

/Bella

søndag den 14. august 2016

Jeg elsker ferie...


Jeg elsker ferie, og er, i al beskedenhed, ret god til at holde ferie  :-)  Det er Anders også :-)  Vi er gode sammen :-)  Også til ferie :-)

Det har været en god ferie, en ferie, hvor jeg har evnet at slippe arbejdet og de bekymringer det ellers giver for tiden.  Det har med andre ord været en ferie, som har tjent sin primære funktion mht. at lade op :-)  Herligt!

I ferien har vi fejret mine svigerforældres guldbryllup, hygget med venner og familie, sovet længet, været på en improviseret ferietur til Vestkysten, samt ordnet forskellige praktiske ting og sager herhjemme -- ting og sager,  som vi ikke når i hverdagen.  Jeg har f.eks. plantet blomster om og lavet stiklinger.  Jeg har også fået læst en del, påbegyndt et nyt hæklet babytæppe, og syet et par perlekæder om for min mor :-)

Nu venter hverdagen, og den glæder jeg mig også til -- heldigvis :-)  

Sidste feriedag skal nydes til fulde, og det vil jeg gøre i Lenes selskab, for sædvanen tro vi vil besøge kunsthåndværkudstillingen i det Røde Pakhus i Hobro -- den såkaldte uge 33-udstilling (som åbnede i går, lørdag, uge 32 -- for udstillere se her).

Lad mig afsluttende knytte et par ord til indlæggets billeder.  Jeg ønskede i forrige indlæg god sommer med et billede af solsikkerne på terrassen.  Men jeg er også blevet forkælet med solsikker i nærmiljøet :-)  Når man kører til mine svigerforældre, er der en landmand, som har sået et bredt bælte af solsikker på hver side af vejen -- rigtig flot -- og jeg kan ikke lade være med at smile og glædes, når jeg kører forbi ... og på et tidspunkt måtte jeg også stoppe op og forevige dem :-)


/Bella