Sider

mandag den 22. august 2016

Stiklinger...


Først i ferien plantede jeg blomster om.  Flere trængte til ny jord og nogle ligefrem til større potter.  Men jeg lavede også stiklinger, som jeg lod stå og pynte på sofabordet, mens jeg ventede på at de slog rødder.  Det var meget dekorativt :-)

Jeg brugte to ens vaser, en lille vase til de korte stiklinger og en større til de længere stiklinger.

Jeg ville bl.a. lave nye planter til mit kontor på arbejdet.  Det sidste år i de rammer skal nydes til fulde, og det kræver i min optik nye planter :-)


Små to uger senere plantede jeg stiklingerne, og på nær to potter har de alle fundet deres nye sted på kontoret og her i huset.  

De sidste to skal Louise ha' :-)



/Bella

Psst!  Så du mit nye hækleprojekt?  Billede nr. 2!  Et babytæppe hæklet i Garnudsalgs CottonWool-garn med v-masker.  Jeg lover snart at vise mere :-)

4 kommentarer:

  1. Åh, disse stikkinger vækker gode minder hos mig. Som barn fik jeg en vandrende pinde (stor lykke!!) og af hende jeg fik dette dyr fik jeg også en stikling af denne plante. Fik at vide den hed vandrende jøde og at det var god mad til pinden. Stiklingen voksede helt enormt og fra den fik jeg mange stiklinger som jeg som voksen tog med da jeg flyttede hjemmefra. De kom dog desværre ikke med, da jeg tog flytten til Danmark... Held og lykke med dine stiklinger :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. tak søde Malin, og tak for denne kommentar. Jeg har aldrig vidst, hvad navnet var på denne fine plante. Derfor mange tak! "Vandrende jøde", det havde jeg aldrig gættet. Det er en fin og taknemlig plante, og det er så god til at skabe grønt liv med, og derfor også til at indrette med. Jeg har fået min af min svigerinde, og det nærmer sig 13-14 år siden, og den har jeg siden hen lavet mange nye planter af. Alene nu har jeg 9 planter stående rundt omkring i huset, samt 2 på mit kontor på min arbejdsplads, og hertil kommer alle dem jeg har foræret væk i årenes løb.

      Slet
  2. Vandrande jude, er det svenske navn. Men helt tilfældig gik jeg forbi én af slagsen i Plantorama i dag og jeg kiggede efter det danske navn. Den er god nok - 'vandrende jøde' hedder den på dansk :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, den er god nok, jeg har også checket navnet :-) Jeg håber, at du også købte en med hjem, for den er som sagt så fin og dekorativ :-) Min svigerinde Louise (en anden end hende der gav mig min første plante) fik de to planter jeg havde lavet til hende i går, og de er allerede vokset enormt siden jeg plantede stiklingerne :-)

      Slet