Sider

fredag den 9. juni 2017

Perlefadet #5 -- Margrethe-perlekæden...


Jeg er helt med på, at det går lidt trægt med det her perlefadskoncept.  Men den kommende fejring af Dronning Margrethe og prins Henriks guldbryllup betyder, at jeg passende kan vise denne perlekæde fra perlefadet, som jeg kalder "Margrethe-perlekæden".  


Perlekæden er lang (110 cm) og har et tilhørende armbånd (18 cm), som begge er monteret med dupskop.  Derfor sætter jeg også tit perlekæde og armbånd sammen og forlænger dermed perlekæden.  


Perlekæde og armbånd består af skiftevis store og små hvide, runde ferskvandsperler -- syet med knude mellem hver perle på almindelig perletråd slået af tre tråde.  

Perlekæden er inspireret af den 4-radet perlekæde som prins Henrik forærede Dronning Margrethe til hendes 40 års fødselsdag, og som netop består af skiftevis store og små hvide, runde perler.

Derfor: "Margrethe-perlekæden" :-)


/Bella

4 kommentarer: