Sider

mandag den 16. oktober 2017

Signes øreringe og vedhæng...


Senere samme lørdag hvor jeg syede armbånd til Sonja, lavede jeg også øreringe og bittesmå øreringevedhæng til Signe.  

Signe ønskede en enklere udgave af Malenes øreringe i grå, sort og rosa og med ikke med al for store perler.  

Efter at have prøvet mig frem med forskellige variationer af perler endte jeg med denne kombination af i alt fire perler: Oval grå ferskvandsperle (ca. 5 x 4 mm), rosa ferskvandsperle (3 x 2 mm) og sorte bittesmå agatperler (2 mm).  Til hver ørering har jeg endvidere brugt 4 oxyderede sølvperlestave med kugle og en oxyderet sølvørebøjle.

Den grå ovale perle danner basen for øreringen, og her har jeg lavet et stort øje, som kan hænge i ørebøjlen og som der er plads til, at de øvrige perler kan hænge i.  Jeg sætter først perlevedhænget på ørebøjlen, når alle perler er på plads.  Her udover spejler jeg vedhængende i hinanden, så de matcher når de bæres -- også selvom at perlerne i dette design er livlige og hele tiden flytter sig.


Her er vedhængene og de er altså bitte, bitte små -- 2 mm agatperler.  Signe bruger dem i et par mindre sølvcreoler.  Fin og enkel pynt :-)

Den største udfordring ved at lave disse vedhæng er ikke, at de er så små.  Når først perler, perlestaver (her sølvperlestave med flad bund) og værktøj (rundtang, fladtang, bidtang og spidstang) er fundet frem, og man har håndelaget, så går det forholdsvis tjept.  Nej, udfordringen er afslutningen på hvert vedhæng, hvor i hvert fald jeg skal passe på ikke at ridse eller beskadige perlen -- agatperlen kan splintre, hvis man kommer til at klemme den.  Derfor tjekker jeg afslutningsvis, under forstørrelsesglas, om perlen er fin, rund og hel :-)


Bare for at gi' indtryk af hvor fine små vedhængene er -- her sammen med fladtangen.

Nedenfor øreringe og vedhæng samlet :-)


/Bella

4 kommentarer:

  1. De er altså bare så fine. Særligt de små fine agatperle vedhæng til creolerringene. Lige min stil.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Karin! :-) Ja, de er enkle og rene i udtrykket :-) Je kan også godt li' når de ikke "larmer" for meget :-)

      Slet
  2. Så skønne øreringe!! Pludselig kommer jeg til at tænke på at jeg da er holdt helt op med at bruge øreringe - de må vist findes frem igen :-)
    Flot, flot arbejde :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Henriette!
      Ja, tag lige et kig i smykkeskrinet og se på dine glemte skatte :-) Det bør man gøre med jævne mellemrum, for det kan være et glædeligt gensyn :-) Og nogle gange leder det til en måske en fornyet måde at bruge sine smykker på. Selv skal jeg ha' fundet et sølvarmbånd frem, så jeg ikke har gået med i flere år, men har lyst til at bruge igen :-)

      Slet