Bella på tur...

Jeg har igen undervist på ph.d.-kursus på Schloss Dagstuhl i Tyskland, 2 timers togtur fra Frankfurt lufthavn.  Hjemvejen gik forbi DK, og nu er jeg på vej til Oslo igen.  Resten af ugen skal vi holde workshop som forberedelse til EU-ansøgning (Horizon2020).

Som sidst (i 2014) stod denne let, vrisne havenisse på spring til at slippe ud af haven, han bor i :-)

Sidst jeg var på Schloos Dagstuhl fik jeg stjålet min pengepung med pas, kreditkort, kørekort, vaccinationskort og USB-nøgle med forskning og undervisning i Frankfurt lufthavn.  Det skete heldigvis ikke denne gang :-)  Tak for det :-)

Og jo, jeg får også hæklet lidt på Pelles tæppe, nu hvor jeg har været hjemme.  I Oslo hækler jeg fortsat på havmågetørklædet, og har jeg lige stille taget hul på julen og forberedelserne af adventskalendergaver :-)

/Pia

Lidt har også ret...

Jeg skal være den første til at beklage, at der er stille på bloggen.  Arbejdslivet fylder og studiestart på universitet er tidligere i Norge end i Danmark.  Det er en del af forklaringen.  

Hertil kommer, at jeg har haft gæsteforskere på besøg, og det kræver altid lidt ekstra både på og udenfor arbejdet.  

Desuden er min iPad gået død.  Død, som i fuldstændig død!

Det er på den, at jeg læser blogs, så nu jeg får slet ikke fulgt med :-(

Men inden dette bliver en klagesang, så lad os tune ind på det rekreative jeg trods alt hygger med :-)

Jeg er i gang med et tæppe til katten.  Det hækler jeg på, når jeg hjemme fra Oslo.  Det har Anders bestilt :-)

Jeg hækler tæppet i halve stangmasker i bomuldsgarnrester, dobbelt tråd (8/4) på nål 4.

Og hvilken kat, tænker du med rette, for jeg har aldrig tidligere nævnt en kat.  Jo, det er såmænd Pelle, som er flyttet ind her i løbet af sommeren 😻 

En stor hankat som mangler noget af halen.  Derfor Pelle!

Han deler tæsk ud og tager imod tæsk, og ser ud derefter.  Han styrer nabolaget.  Men jeg tror, at han er på vej på pension.  Vi har set ham i mange år og har fodret ham siden december, da han så virkelig ussel ud.  Fra at være enorm sky og man ikke kunne nærme sig ham, er han tryg ved os.  Og han er meget mindre ude og patruljere nabolaget -- derfor måske på vej på pension? 

I Oslo har jeg igen taget fat på havmågetørklædet.  Det var længe for varmt til at jeg kunne hækle på det, da garnet er hør og uld, men nu får det et forsøg igen.  

Jeg skriver forsøg, fordi jeg rent faktisk er nået længere end på billedet, men formentlig er nødt til at trævle op til omtrent det viste, da jeg har mistet masker.  Jeg skal tage henholdsvis ud og ind i hver side, men jeg må tage for mange masker ind, for hækleriet er skrumpet.  Hrmm!?  Nå, men op på hæklehesten igen :-)

I Oslo har jeg også været til kunsthåndværksmarked i kirkeristen ved domkirken -- det var et meget flot, stort og velassorteret marked.  Det skal jeg helt klart besøge igen til næste år.

Hjemme i DK var Lene og jeg, som ved tidligere lejligheder (f.eks. i 2015), til Uge 33-udstilling i det røde pakhus, og det var også meget inspirerende.

I Oslo har jeg også været ude at samle sten, som jeg kan tegne på.  Det her der dem jeg tegnede i foråret.

Så kort sagt, alt er vel -- og intet nyt, er godt nyt, som man siger :-) 

/Bella