Sider

mandag den 3. august 2020

Ny perlekæde...


Sommerferien er over, og på søndag rejser jeg til Oslo, hvor semestret starter på tirsdag.  Med i kufferten kommer denne nye perlekæde, som jeg har syet i sommerferien af grå-grønne ferskvandsperler i forskellige størrelser.  Perlerne er med "smil", som man kalder det, når perlerne har mærker og riller.  Det kan jeg godt lide, så kan man se, at det er ægte perler.


Perlekæden er syet på almindelig perletråd slået af tre tråde, med knude mellem hver perle og er monteret med dupsko i sølv.  Perlekæden er 45 cm lang uden lås.  

Perlernes rækkefølge kan se tilfældig ud, men er ved nærmere øjesyn regelmæssig: en lille perle, en stor perle, to små perler, en stor perle ...osv.   


Hvis du synes, at perlekæden virker bekendt, så er det fordi det er en "lillesøster" til den lange perlekæde, som jeg syede i marts ´19, og som jeg er virkelig glad for.

/Bella

Ingen kommentarer:

Send en kommentar