Lille-Pelle...

 

Vi har desværre været nødt til at sige farvel til vores lille vildkat, Pelle.  

Lille-Pelle, som vi kaldte ham.  Jeg har vist ham frem før, han var så fin med sine smukke blå øjne (se ham her og her).  

Jeg nåede sågar, at forevige ham i fint papirklip, som del af sidste års adventskalenderjulepynt 😻

Lille-Pelle var en tilløben vildkat, som udfyldte tomrummet efter vores tidligere tilløbne gamle hankat, Pelle (haleløs).

Vi kunne ikke røre lille-Pelle, før til allersidst, men måtte blot finde os i at blive hvæst af og slået ud efter.  Men sød var han.

Han boede på den overdækkede terrasse, hvor han fik mad, og hvor han sov.  Han tog virkelig kattekassen til sig.  Den lånte vi af Anders' faster til den gamle Pelle, men han ville hellere indenfor at sove.  

 

Lille-Pelle ville også gerne ind, men han strintede af bare begejstring, så han fik forbud. 

Men Pelle blev syg kort tid før påske.  Han insisterede på at komme ind, og ville allerhelst være under spisebordet i køkkenet.  Så det fik han lov til.  Terrassedøren stod på klem, og han gik ind og ud efter behov, og strintede ikke inde.

 

 

Vi tog hans kasse fra havebordet ind, så han havde en seng han kendte.  

 

Stuen var forbudt område.  Men pludselig havde han sneget sig derind, og så tilpassede vi os 😺🧡

Bedst som vi troede, at han var han i bedring, gik det lynhurtigt den forkerte vej, og dyrlægen kunne ikke gøre andet end at hjælpe ham på vej. 

Nu har han fået fred.

Det er ikke altid, at der er meget at takke coronaen for, men jeg vil alligvel sige tak for, at jeg fik et år hjemme fra Oslo sammen med Pelle.

/Bella