Sider

torsdag den 15. juli 2021

Så fik man hus og båd...

 

Min mor har lavet de fineste små sejlbåde af drivtømmer og pil, som pynter på terrassen sammen med et af de søde huse fra Sus og hus (@sus_og_hus).

Hun har byttet sig til huse mod drivtømmer -- win-win :-)

Og på forunderlig vis fik jeg både båd og hus med hjem.


 Sejlbåden har fået plads i køkkenet og huset ved hoveddøren.


 
Jeg fik også en pose med drivtømmer og store flotte kogler med hjem samt endnu en uro med hulsten og drivtømmer og et miniophæng med små hulsten.
 
Drivtømmeret skal pynte i mine krukker med oliventræer, når jeg engang får plantet dem om, og koglerne skal bl.a. toppe krukken ved hoveddøren til efteråret.  Uroen skal ud at hænge i træerne ned mod vandet sammen med de andre uroer.

/Bella
 

lørdag den 3. juli 2021

Mayas nye øreringe...

 

Da Lene og jeg lavede øreringe til Maya, var vi overbeviste om, at øreringene med creoler var dem hun stenstikkert kunne lide, for vi var meget tro mod udgangspunktet, et par øreringe som hun kunne li'.

Men sådan gik det ikke.  Hun kunne bedst li' øreringene med stjernerne.  Hun kunne også godt lide de blå og hvide ferskvandsperler i creoløreringene, men ikke creolerne.  Nu har vi lavet et nyt par til hende med de samme perler, men med et helt andet udtryk, og nu hængede i ørebøjler.  

Dem kan hun heldigvis li' :-)

/Bella

torsdag den 1. juli 2021

Strikkede striber -- work in progress...

Mit sommerferie-strikkeprojekt er af den enkle slags.  Det er baseret på rester af højlandsulds fra diverse hækleprojekter (f.eks. dette og dette).  Det er TV-venligt og også velegnet til bilture i det danske sommerland eller forhåbentlig en tur til Oslo.  Vi har ikke været i Oslo siden august sidste år.  Lejligheden trænger uden tvivl til en overhaling med klud og spand, så den er klar til når jeg returnerer i august til semesterstart.

Mit nye strikkeprojekt er et halstørklæde strikket på rundpind i ret.  Endnu et par grunde til at det er enkelt og meget begyndervenligt.  Halstørklædet er inspireret af Annes halstørklæde.

Og "inspireret" er kodeordet her, for jeg gør ikke helt som Anne.  Min rib er 2 x ret, 2 x vrang og 10 cm bred.  Jeg strikker på pind 3, på en rundpind på 40 cm. og mine striber er typisk 10 cm brede, eller så bred som garnresten tillader.

Herudover hæfter jeg ender ved at strikke enderne sammen, dobbelt, ikke så meget pjank her.  Og nemmere bliver det ikke.

For en gangs skyld strikker jeg ikke til mig selv.  Det er et herrehalstørklæde.  Jeg ved ikke hvem der ender med at kaste det om halsen og lade sig lune til vinter.  Anders måske?  Eller min bror?  Eller min nevø, Johannes?  Eller en helt fjerde?  Der er nok at mandlige familiemedlemmer, det skal bare være en som gerne vil ha' det.

/Bella