Det er i dag at Laura skal giftes, og altså i dag at hun debuterer sine nye øreringe. Lene skal med til Lauras bryllup, og ønskede sig også nye øreringe i den anledning.
Det er blevet til dette sæt luksuriøse øreringe med skønne pink knapperler med flot, dyb glans. Fersksvandsknapperlerne måler 12 mm i diameter. De er toppet med klaser af facetslebne agater i pink, røde, turkis og grønne nuancer, som matcher Lenes elegante kjole.
Der er i alt 13 stk, 3 mm store perler i hver ørering, og hertil kommer yderligere 4 stk. 2 mm facetslebne lyse agatperler i hver ørering. Det var et krævende arbejde at få plads til dem alle, men effekten er besværet værd. Hver perle er monteret på egen perlestav i oxyderet sølv, og hænger i det absolut sidste par af de meget smukke ørebøjler i oxyderet sølv, som jeg købte på en tjenesterejse i USA tilbage i 2016.
/Bella
Ingen kommentarer:
Send en kommentar