De strikkede striber er afsluttet og er blevet til et flot halstørklæde til min nevø, Johannes. Halstørklædet er strikket i garnrester (alle i Blackhill Højlandsuld fra Garnudsalg -- fra de mange tæpper, som jeg har hæklet i tidens løb).
Halstørklædet vejer 242 g (efter vask) og måler 212 cm i længden.
Jeg har strikket på pind 3, rundpind á 40 cm., og slået 114 masker op. Hertil kommer 10 cm rib i hver ende (2 ret, 2 vrang), og striber som rester og humør tillod. Jeg har hæftet ender ved at strikke garnenderne sammen. Alt i alt et meget nemt og hygggeligt projekt.
Tørklæde og opskrift er inspireret af Annes flotte halstørklæde.
/Bella
Flotte farver og smart med at strikke garnenderne sammen. Dejligt med udnyttelse af garnrester til noget brugbart.😊
SvarSletTak Laila!
SletJa, det er en god fornemmelse, at se garnresterne blive brugt til noget fornuftigt 😊👍