Jeg har lavet perleøreringe inspireret af de øreringe Anette Wille (Sidona) har lavet til den aktuelle Karen Blixen-udstilling "Silver tales" på Karen Blixen museet på Rungstedlund.
Udstillingsbeskrivelse: "I Silver Tales har 39 af samtidens smykkekunstnere og -designere kurateret af smykkeskribent Nina Hald modigt skabt 42 værker inspireret af Karen Blixen. Den kunstneriske udfordring har Karen Blixen Museum fundet i Karen Blixens fortællinger, portrætter og blandt forfatterens genstande på Rungstedlund".
Anette Wille har ladet sig inspirere af et portræt af Karen Blixen i pjerrotkostume.
Jeg har ladet mig inspirere af Anettes øreringe.
Min udgave består af vedhænge med stor dråbeformede ferskvandsperler i svag rosa (med en helt fantastisk glans!), mellemled med bjergkrystal fattet i sølv og mindre hvide ferskvandsperler samlet på perlestave i sølv med flade ender.
Vedhængene hænger på ørebøjler i oxyderet sølv. Vedhængene måler 2,8 cm.
/Bella
Ingen kommentarer:
Send en kommentar