Jeg har syet mig en ny perlekæde som udelukkende består af restperler. Mere eller mindre ukurante perler, som jeg har sorteret fra i andre sammenhænge.
Perlekæden er, i al beskedenhed, overraskende vellykket.
Jeg syede den i onsdags i sidste uge, da Lene og jeg langt om længe fik sat hinanden stævne til en kop aftente og håndarbejde.
Jeg spammer lige med et par detailbilleder, og herefter følger historen om perlekædens tilblivelse, for det var slet ikke meningen at jeg skulle sy en sådan mixkæde af restperler.
Inspireret af perlekæden til Jennifer, ville jeg sy to lange, tynde perlerkæde af restperler som skulle monteres med ring-i-ring-låse i, i henholdsvis guld og selv, og evt. blande låsene med en halvdel af hver i hver perlekæde.
Jeg fandt derfor det store glas med restperler frem, som jeg har stående i Oslo.
Her kan man ikke se, hvor højt glasset er, eller hvor
mange perler der er tale om.
Men der er nok perler til at fylde et stort
lasagnefad.
Mens jeg sad og hyggede med at strenge de lange perlekæder op, opdagede jeg at der var ret mange designperler (og andre smukke afvigere) i faddet. Dem lagde jeg til side efterhånden som jeg stødte på dem.
Det viste sig, at der var rigelig til en perlekæde.
Den strengede jeg op og tog med hjem, sådan at mit håndarbejde den aften med Lene, var syning af perlekæde.
Som det ses, har jeg også monteret en ring-i-ring-lås (i sterlingsølv) i denne kæde.
Perlekæden er syet på almindelig perletråd slået af tre tråde og med knude mellem hver perle.
Jeg har haft den på hver dag siden -- med andre ord, det er en ny favorit til samlingen af favoritter.
De to andre lange perlekæder har endnu tilgode at blive syet, men med Tour de France om hjørnet, så sker det nok snart😉
/Bella
Ingen kommentarer:
Send en kommentar