Sider

fredag den 2. maj 2025

Origamibrikker der ligner hinanden, men ikke er ens...

 

Det bliver muligvis lidt nørdet denne gang.  Så hvis du er træt af min begejstring for origamibrikker, så skip dette indlæg.

Når det er sagt, så har jeg fået en ny favoritbrik.  Brikken til venstre, og jeg skal forklare hvorfor.

Men inden vi når så langt, vil jeg minde om, hvad jeg vil med brikkerne, jeg vil nemlig lave billeder.  Billeder jeg kan hænge op.

Billeder i stil med dem som Camilla Bødker, Kaja Nymand og Kristina Krogh laver.  Bare mine egne, og til mig selv.

Som du måske husker startede det med origamipyramidekunstværket fra hotellet i London?  Jeg ville lave noget lignende.  Jeg fandt også vejledning til foldningen af pyramiderne fra London.  Men så var det alligvel ikke rigtig det jeg ville ha'.

På Neu-julemarkedet så jeg Camillas billede med origami og syntes at det fungerede fint.

Siden har jeg foldet et utal af den type origamibrikker (brikken til højre) (se f.eks. her, her, her, her og her).  

Kaja laver også denne type billeder, bl.a. i flad udgave.  Mange af Kajas øvrige billeder er baseret på en variant af netop den origamibrik, hvor hun ikke folder den færdig, og lader den være en stor "blomst" (brikken i midten).  

Mit gæt er, at hun er inspireret af Krogh Andersens origamibilleder med lignende origamibrikker (brikken til venstre).  Lignende, men ikke magen til.

Hvilket bringer mig frem til min nye favoritbrik (brikken til venstre).  Den er min favorit fordi den er super-enkel at folde, og fordi den er idiotsikret og lykkes hver gang. 
Man kan ganske enkelt ikke folde forkert, og selv hvis man er lidt upræcis, så bliver den fin (nok).  

Med den anden brik, brikken i midten og til højre, skal der ikke gå meget galt for at hjørnespidserne ikke står knivskapt, og typen af papir kan gøre en stor forskel.  Med den nye favoritbrik, står hjørnespidserne knivskapt hver gang, uanset type papir!   

Gentager: hver gang! 

Hertil kommer at den nye favoritbrik er en lille smule mindre, og det gør heller ikke noget -- synes jeg.

Min nye favoritbrik er også særlig god til almindeligt hvidt papir, fordi der foldes mindre og kommer færre knæk, og man kommer derfor ikke til at lave utilsigtede skygger på brikken.  

Se f.eks. nedenfor hvor jeg har foldet i almindeligt papir og kalkerpapir.  Denne brik fungerer bedst i almindeligt papir, og hvor imod brikken i kalkerpapir bliver lidt kedelig og er meget bedre i den anden type brik (brikken til højre, øverst).

Jeg vil lade det være nok for nu.  Jeg er fortsat begejstret, og har fået en ny favoritbrik.

/Bella

Ps. Hvis du higer efter det lidt nørdede, så ses forskellen på de to typer brikker (se billedet i toppen) ved at folden i hjørnespidsen er smallere og bøjer opad, hvor imod folden på den nye brik er bredere og går indad.

Lad mig tilføje, at det var fordi jeg at jeg opdagede at brikkerne i Kaja og Kristinas billeder ikke var den samme type, at jeg opdagede den nye favoritbrik. 

Hvis du selv vil folde brikker, så finder du YouTube-vejledning til den første brik her

Foldevejledning til min nye favoritbrik finder du her (også YouTube).  God fornøjelse!

2 kommentarer:

  1. De to til højre og venstre ser næsten ens ud bortset fra bredden på blomsterbladene. Og hvis jeg skulle vælge, vælger jeg med øjnene - sagt på en anden måde 1 og 2 er meget pænere i mine øjne. Bredden er her den afgørende faktor. Nummer 2 er en anelse pænere, men hvis nummer 1 er så megetnemmer, så vinder den. Den eneste detalje, jeg bedre kan lide med 3, er de der små 'snipper' i midten mellem blomsterbladene.

    SvarSlet
    Svar
    1. De små snipper eller “kronblade” er faktisk også på brikken i midten, men er ikke synlige, fordi de store “blomsterblade” dækker dem dem. Jeg kan også godt lide brikken til højre. Den har et fint stramt udtryk, som jeg godt kan lide, samt mere finesse. Men på enkelhed i foldning og høj succesrate i færdigt resultat, så vinder brikken til venstre. Hvilket også betyder mindre spild af origamipapir.

      Slet