Sider

onsdag den 17. december 2014

Alle Knuds venner...


Få dage efter at min mor havde strikket de to første grise, foreslog jeg, at hun strikkede med dobbelt garn, for at de kunne blive lidt mere tætte og robuste -- jeg har lige strikket 10, svarede hun!  

Ja, hun havde på ingen tid lige strikket 10 grise til mig.  Dermed lagde vi forslaget om dobbelt garn død.  (Men måske du kan bruge det?).

Men hæ, hvor er jeg heldig :-)
Nu har jeg 12 små grise -- alle Knuds venner :-)


Da jeg spurgte min mor om, hun ville strikke et par grise til mig, spurgte hun, hvor mange jeg skulle bruge.  Jeg mente, at yderligere 2-3-4 stykker ville være fint (for det skulle jo passes ind imellem strikkeriet til Amanda).  Jeg ville da aldrig ha' vovet at foreslå 10 :-) 

Men hun gik all in :-) 

Jeg tænker også, at man kan tage det som et udtryk for, at de små grise er sjove og hurtige at strikke. 

Nu skal min mor jo ikke have al æren, for jeg har monteret samtlige grise :-)  Men selvfølgelig kun takket være min mors strikkeindsats.  

Montering består i at hæfte ender, sy grisen sammen, fylde den med pladevat (hevet i små bløde totter), sy øre på, hækle grisehale af 6 luftmasker (ja, vi er nede i den størrelsesorden :-)) og sy halen på.  

Vupti, så har man en lille gris -- og fik jeg sagt, at jeg har 12 små grise :-)

Kh.
Bella

Ingen kommentarer:

Send en kommentar