Sider

tirsdag den 16. december 2014

Øreringevedhæng med vedhæng...


Øreringevedhæng med vedhæng lyder som en fortalelse, men det er lige nøjagtig, hvad jeg prøver at sige :-)  

Jeg har fået en idé til et nyt slags øreringevedhæng -- et vedhæng der kan hænges på et eksisterende vedhæng -- og den anden aften var jeg nødt til at prøve idéen af.  


Idéen er inspireret af Marianne Dulongs Aqua-øreringe, hvor små metalringe hænger på perlen (se, f.eks. her).  Jeg går lidt videre og pynter ringen med et lille vedhæng.  

Ringen sættes ned over det store vedhæng, før det store vedhæng hænges på øreringen.  Helt enkelt.  


Lige nu leger jeg med idéen og udtrykket med de materialer jeg har, men måske jeg skal prøve med nogle større øskner(?).

Kh.
Bella

Ps. Perle-snefnuggene i baggrunden har jeg vist tidligere -- her linker jeg til skabelon -- jeg opgav selv at sy dem i nylontråd (det var alt for "levende"), så jeg syr dem stramt med hvid kinesertråd.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar