Sider

søndag den 29. november 2020

Babushka-dukker som julepynt -- 1. advent...


Det er blevet 1. søndag i advent, og sædvanen tro har jeg lavet adventskalender til min mor, min svigermor, Louise og Christina.

De har i dag fået babushka-dukker klippet i papir.  De er farverige og med bling, og ikke for over-julet til en start.  

De er også en del af den folklore-trend indenfor julepynt, som var en spirrende tendens sidste år, da Christina og jeg var i London ved denne tid (du kan læse mere om vores tur her og her, hvis du har lyst).

Simone med bloggen "Linden Grove" som jeg læser med hos, lavede sidste år de fineste babushka'er i filt (her og her), som også tjener som inspirationskilde for mine i papir.


Så tidligere på året satte jeg gang i en større produktion af bubushka'er.  For der skal nogle til, når hver af de damer, skal have nogle stykker at pynte op med.  

Hvis du læser med på bloggen, så var det den gang tilbage i april, hvor jeg viste papirklip a la barbapapa :-)  

Mange arbejdsgange senere kunne papirpynten pakkes...


Jeg har klippet i karton i røde, lyserøde og lilla nuancer.  Babushka'en består af en grundmodel (barbapapa'en), dernæst en overdel som limes på forsiden af grundmodellen, herefter tørklæde, som jeg har klippet i smukt origami-papir med guldtryk og limet på forside og bagside  af grundskabelonen.  Ansigtet har jeg tegnet inden jeg limede det på forsiden, og jeg lavede hul til ophæng, inden jeg limede store pailletter på for- og bagside.  

Babushka'en er 8 cm høj og 4,5 cm på det bredeste stykke.


Ha' en dejlig 1. søndag i advent!

/Bella

2 kommentarer:

  1. Hvor er de flotte. Sikke et arbejde - og sikke et flot resultat!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusinde tak, Tina!
      De var fine og festlige i juletiden, og al umagen værd :-)

      Slet