Da Louise og jeg var til messe i Fredericia i oktober, og vi snakkede koralperler som jeg gerne ville finde på messen, kom Louise i tanke om, at hun havde mistet det ene vedhæng i det sæt koral-øreringe, som jeg havde lavet til hende.
Hun spurgte derfor om jeg kunne lave et nyt vedhæng, og selvfølgelig kunne jeg det.
Dvs. jeg lavede et nyt par.
Så "smykkeværkstedet" blev pakket ud.
Det var også i den forbindelse, at jeg lavede juleøreringene.
Da jeg var i gang lavede jeg også et par helt enkle øreringe med 7 mm firkantede, flade peacock-farvede ferskvandsperler og små hvide perler (2 mm) på toppen.
Da jeg var i gang lavede jeg også et par helt enkle øreringe med 7 mm firkantede, flade peacock-farvede ferskvandsperler og små hvide perler (2 mm) på toppen.
De flade perler er såkaldte designperler. Det kaldes de fordi formen på perlen er menneskeskabt og designet ved at der er plantet en kerne med denne form i muslingen, som muslingen siden har indkapslet i perlemor.
De hænger i sølv-forgyldte ørebøjler med øje.
Louise har forlængst fået sine koralvedhæng, det er bare mig der ikke har fået vist dem frem.
/Bella
Ingen kommentarer:
Send en kommentar