fredag den 16. december 2022

Sæson for juleøreringe med ferskvandsperler og rød koral...

Det er sæson for røde øreringe, og julens festivitas er en oplagt anledning til at lave nye.

Det er blevet til juleøreringe -- i hvert fald røde øreringe med perler af koral.  

Dem har jeg længe tænkt på at lave, og jeg var derfor på udkig efter rød koral, da Louise og jeg var til Kreative dage-messe i oktober.

Det første par øreringe består af vedhæng med røde runde koralperler (6 mm), forgyldte mellemled (9 mm) og små hvide ferskvandsperler (2 mm) der er hængt på forgyldte ørebøjler med øje og lange kæder (6 cm).

Det andet par øreringe består af store runde koralperler (10 mm), mindre runde koralperler (6 mm) og afsluttende små hvide ferskvandsperler (2 mm) som er samlet med forgyldte perlestave og hængt på et par super-elegante lange ørebøjler med øje. 

Ørebøjler, mellemled og perlestave har jeg handlet hos Smyks.dk.  Ingen reklame, bare til orientering. 

/Bella

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...