Viser opslag med etiketten en Ketty. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten en Ketty. Vis alle opslag

onsdag den 8. juli 2020

Omsyning af perlekæde med store, hvide ferskvandsperler...


Denne perlekæde var blevet tilbage i Oslo, fordi for første gang nogen sinde rejste jeg hjem uden at tage mine favoritsmykker med.  Jeg skulle kun hjem for 6 dage dengang den 10. marts, da jeg rejste hjem.  Men det blev til mange måneder hjemme, uden smykkerne.  

Det havde ellers været særdeles oplagt at tage denne perlekæde med hjem, for den havde en Ketty, og har længe trængt til at blive syet om.  Med corona har tiden været der til at sy den om.

Men det måtte vente til vi kom til Oslo, og jeg kunne tage den med hjem.  Og med hjem kom den.  Nu er den også syet om 😊

Fakta:
Store, hvide ferskvandsperler (9 mm diameter) med en meget glansfuld lustre.
Syet på almindelig perletråd slået af tre tråde.  
Knude mellem hver perle.  
Monteret med sølvdupsko, så låsen kan skiftes ud.  Her med Lynggaard blomsterlås.
Længde, uden lås: 47 cm.

/Bella

fredag den 17. marts 2017

Nytårsperlekæden...


Perlekæden som jeg viste for nogen tid siden, havde jeg oprindelig tænkt, at jeg skulle ha' haft på nytårsaften.  Men jeg nåede ikke at sy den.  

I stedet havde jeg denne perlekæde på nytårsaften -- eller rettere sagt perlekæder :-)

Jeg snoede en statementhalskæde af tre af mine lange perlekæder.  Som alle blev lukket med hver deres lås, og samlet med twisterlås.

 

Det giver en seks-strenget perlekæde, som vel er meget passende en aften som nytårsaften? :-)  

Man skal jo ikke gå ned på perler :-)


/Bella

tirsdag den 20. august 2013

En Ketty – åh nej…

Netop som jeg troede, at min mors lange kæde med store og små ferskvandsperler var færdig, opdagede jeg en Ketty. 


En Ketty tænker du – hva’ er det?  En Ketty er – når sandheden skal frem – en sjuskefejl.  Det er, når man syer knuderne mellem hver perle, og ikke får trukket perletråden med helt igennem, og der bliver en lille løkke. 


Hrmm.  Træls!  Nu skal mors perlekæde syes om.  Igen.  Hvis det ikke er en ”bussemand”, så er det en Ketty.

Og hvorfor hedder det en Ketty?  Tja, det er faktisk en rigtig flov historie.  For nogle år siden bestilte en sød dame, der hedder Ketty, en perlekæde.  En mixkæde.  Lig dem nedenfor bare i orange og gyldne nuancer, men samme stil. 
 
 
Jeg syede perlekæden til Ketty.  Jeg var tilfreds, og afleverede den til Ketty, som blev glad.  Efter nogen tid vendte Ketty tilbage, og spurgte om det var meningen, at der skulle være denne lille løkke mellem to af perlerne.  Det var det selvfølgelig ikke.  Jeg beklagede og tilbød fluks at sy perlekæden om.  Som sagt, så gjort.  Men tro det, eller lad være – det skete igen!  Jeg afleverede den nysyede perlekæde til Ketty, og den viste sig at have ”en Ketty” – på trods af at jeg naturligvis var ekstra omhyggeligt, for situationen var jo flov nok som den var.   Heldigvis kom Ketty endnu engang tilbage og påpegede den lille bitte løkke, som havde forputtet sig i en perle, og kom frem da perlekæde blev taget i brug.  Jeg syede Kettys perlekæde om endnu engang, og lavede også et par matchende øreringe som kompentation for al ulejligheden.  Men hvor var jeg flov.  Sidenhen har denne slags – heldigvis sjældne – fejl, heddet en Ketty. 

Afsluttende, skal det også tilføjes, at Ketty sidenhen har bestilt andre perlekæder hos mig :-)

Jeg må vist hellere tune mit Ketty-blik :-)

Ha’ en dejlig dag!

Kh.
Bella
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...