To Nova scarfs i alpaca...

 

Yderligere to Nova scarf-tørklæder er røget af mine strikkepinde.  Jeg har strikket dem begge i to tråde tynd alpaca.  

De er ikke lige lange.  Tørklædet til venstre er “standard”-længde, mens tørklædet til højre er længere, det måler 135 cm.  

Jeg strikkede det korte tørklæde først, og strikkede det på pind 3,5, fordi det var den pind jeg var i gang med fra det forrige tørklæde.  Da jeg var i Oslo, og var løbet tør for silk mohair, brugte jeg i stedet to tråde alpaca.  Tørklæde er fint, men til den lidt løse side i strikket, og derfor strikkede jeg tørklæde nr. 2 på pind 3.

Det er til gengæld helt perfekt, og allerede i brug.  Det er let og lunt, og fint i denne overgangsperiode. 

Jeg er ved at tage tilløb til et nyt forsøg på “Året rundt”-blusen af Isager.  Jeg strikkede den første bluse i alpaca og silk mohair sidste sommer — i øvrigt en stor del af tiden i selskab med gæstemissen.

Men blusen blev til den lidt tætte side (læs stramme side), og om det skyldes blusen eller mig, skal jeg lade være usagt.  Under alle omstændigheder, min mor har fået blusen, og jeg håber, at hun har fundet den frem, nu hvor vejret bliver køligere.

Men jeg var ret glad for den bluse, pga. dels blusens lethed, og dels konstruktionen af blusen.  Den var sjov at strikke.  Det var også derfor jeg gav mig i kast med en udgave af blusen i alpaca og merino fra Garnudsalg, men som du måske husker endte det projekt helt håbløst, fordi strikkefastheden ikke passede (suk!).

Jeg ved at strikkefastheden passer med silk mohair og alpaca.  Jeg så for øvrigt Isagers opstrikkede udgave af blusen, da vi i sommerferien besøgte strikkebutikken ved Tversted skole.  Den bluse var også flot.  Butikken var flot, og det imponerende udvalg af alle Isager-garnerne var flot.

/Bella

Det grå nova scarf er blevet færdigt...

Det grå Nova scarf er blevet færdigt.  Endnu et i rækken.

Det er blødt og let.  Strikket i én tråd silk mohair og én tråd tynd alpaca.  Jeg har strikket på pind 3,5.

Jeg har ikke et kæmpe garnlager her i Oslo, og må kigge igennem hvad jeg har af garn til et nyt projekt. 

Vi får se.  Men jeg tror ikke at jeg er færdig med denne opskrift.

/Bella

Det tredje Nova scarf er færdigt...

 

Det tredje Nova scarf-tørklæde er blevet færdigt

Jeg har strikket i en tråd silk mohair og en tråd tynd alpaca på pind 3.  

Tørklædet vejer 38 g. og måler 118 cm fra spids til spids.

Jeg gentager min anbefaling, det er let og hyggeligt at strikke, og jeg har med sikkerhed ikke strikket mit det sidste.

/Bella

Sophie scarf-fabrikken...

Det første af de nye Sophie Scarf-tørklæder efter opskrift af PetiteKnit er blevet færdigt, og det blev hurtigt fulgt op med endnu et, hvor den sarte støvede blå silk mohair slap op, og jeg fortsatte derfor med blå alpaca og silk mohair fra divadrømmer-huen.

Jeg forlænger midterstykke med et stykke hvor der ikke tages ud eller ind, for at få lidt mere længde på tørklædet, så de smukke ender kommer til deres ret, når det bindes dobbelt om halsen.

Et 3. tørklæde er allerede på pindende, for det er så enkelt og beroligende at strikke, og nøjagtig det jeg har brug for om aftenen, når jeg lander i sofaen og skal koble af.

Det 3. tørklæde er viderestrik i blåt, men også her slap garnet op. 

Da var gode råd dyre, for jeg køber helst ikke garn i Oslo (for det er så dyrt), og jeg blev lidt panisk over ikke at ha' et afstresningsstrikketøj.

Den midlertidige løsning på strikkeproblemet blev påskekyllingerne, som blev strikket af strømpegarn, som jeg havde liggende i Oslo.  

Tilbage i Oslo har jeg sørget for nye forsyninger af blåt silk mohair fra hjemmelageret.  Dog i en let blå-grønlig tone, for det andet havde jeg selvfølgelig ikke mere at det andet.  Men det er fint, og Sophie scarf-tørklæder er oplagte som restestrik.  

Tørklædefabrikken strikker videre.

/Bella

Færdigt Sophie scarf...

Jeg er bagefter med at få vist Sophie scarf frem.  Sådan er det når jobbet tager al ens fritid.

Det første er færdigt for længst, og nr. 2 og 3 i en kombi af alpaca og silkmohair nærmer sig også deres afslutning. 

Det er velegnet rejse-bil-strik, for det fylder ikke meget, og kræver heller ikke den store koncentration.

Tørklædet her, som er på vej til vask, måler 120 cm fra spids til spids og vejer 56 g.

Jeg synes, at farvespillet er flot, og det er dejligt at ha' på, men der var øjeblikke mens jeg strikkede det, hvor jeg havde oplevelsen af at garnet var syntetisk og plastik-agtigt og gjorde modstand på strikkepindene.  

Det bryder jeg mig ikke om.

De andre tørklæde er helt anden positiv strikkeoplevelse.

Nu får vi se hvor mange flere tørklæder jeg strikker, for selvom at det er nem rejsestrik, så synes også at det er lidt kedeligt at strikke.  Men siden det også er oplagt som TV-strik, kan det være at det bliver den slags strik jeg veksler mellem. 

Som sagt, vi får se. 

/Bella

Sophie scarf...

Jeg melder mig i flokken af begejstrede strikkere af Sophie scarf fra PetiteKnit.  Det er et fint lille og enkelt tørklæde, som er særdeles velegnet som TV-strik -- eller rejse-strik, for den sags skyld.

Det minder til forveksling om Langelinje-sjalet af Liselotte fra Garnudsalg, men der er et par forskelle, udover at Langelinje-sjalet er større.  Jeg har strikket flere Langelinje-sjaler i rester af Blackhill Højlandsuld, (se dem her), og kan også varmt anbefale det.

Sophie-tørklædet har en enklere åbning og begyndelse på i-cord-kanten end Langelinje-sjalet, og udtagning er også en smule mere raffineret og elegant.  Men ellers, ja, same-same, retriller og i-cord-kant, hvor man jo reelt selv bestemmer størrelsen på tørklædet.

Jeg slog først masker op i Blackhill Højlandsuld i mørk rosa, og fortrød så.  Det har jeg siden fortrudt igen, for højlandsulden er vidunderlig og blød efter vask.  Så jeg har planer om igen at slå masker op i højlandsulden.

Jeg slog dog i stedet op i en anden rest jeg havde liggende.  Det er et garn jeg har købt på Kreative dage-messe sammen med Louise i 2019.  Jeg er næsten sikker på, at det er fra det schweiziske garn-firma Lang.  Uanset, det er et flot garn med et smukt farveskift, og nu får det chancen som et Sophie-tørklæde.

Men så blev jeg også inspireret af en kunde hos Garncafe Madsine (som jeg så på Instagram), der havde strikket Sophie-tørklædet i en kombination med alpakkasilk og silkmohair.  Derfor har jeg fundet garn frem fra lageret til en luksusudgave i alpaca og silkmohair.

For det ikke skal være løgn overvejer jeg også en fjerde udgave, som nok ville få Mette fra PetiteKnit til at ryste opgivende på hovedet, men, men, men...

Jeg har en cone med kollektionsgarn i bordeaux og sølv som er en slags båndgarn.  Jeg har købt garnet hos Garnudsalg for en slik.  Kender du det lille rum de har med alle mulige mærkelige garner i alle mulige tænkelige og utænkelige kvaliteter?  Conen stod på hylden der for et stykke tid siden og glimtede med sit garn, og jeg kunne ikke modstå den.

Så jeg tænker, at et Sophie-tørklæde -- eller sjal -- i en grovere udgave med glimmer også kunne være flot.  

Vi får se.  

I første omgang gælder det den farveskiftende udgave. 

/Bella

Historien om en reol og hvad den indeholder...

Da jeg viste, hvor fint fiskestimen pynter her i lejligheden i Oslo, kunne man på det ene billede se denne reol.  

 

Den vil jeg gerne vise frem, og ikke mindst vise hvad den indeholder.  Du kender allerede det meste, så det er egentlig mest for at vise, at det strikkede guld bliver brugt.

 

Tilbage til reolen, som har fulgt mig i mange år.  

Den har været en del af mit umage møbelment lige siden siden jeg var studerende, og fik min første egen lejlighed.

 

Reolen er i massiv egetræ, og jeg har fået den af min mormor.  Hun havde den stående i sit bryggers, og brugte den til at stille potteplanter, som trængte til et hvil.  

 

Efter slibning, grunder og maling fik den et nyt liv hos mig, hvor den siden har lagt hylder til alt fra studiebøger, hobbyting og nu huer og halstørklæder.

Hvis du synes, at du har set reolen før, så er det rigtigt.  Jeg viste den, da det store skab kom med hjem og erstattede reolen, som dermed blev tilovers, og derfor meget passende kom med til Oslo.

Og i Oslo har reolen funktion af entrémøbel.

Derfor er den også fyldt med primært huer og halstørklæder.  

Det første jeg vil pege på er dog de flotte pulsvarmere, som Kristine har strikket til mig.  De fylder ikke meget, er dejlige at ha' på, og har reddet mig flere gange på en kølig dag på kontoret.

Nr. 2 er "kontur-huen" som jeg har strikket efter opskrift af Ditte Larsen.

Nr. 3 er den rust-røde hue, som jeg strikkede efter gratis opskrift fra Drops. 

Nr. 4 indeholder en hel stak af huer og andet godt, som min mor har strikket til mig.

Nr. 5 ligner måske noget du har set før, og så alligevel ikke.  For ja, det er det florlette tørklædesjal efter opskrift af Ditte Larsen.  Men det er ikke mig der har strikket det her, men der imod Lene.  Selvsamme Lene, som introducerede mig til opskriften.  Hun strikkede dette smukke eksemplar i silk mohair og alpaca i denne skønne grønne farve til sig selv, for så at konstatere, at det ville hun aldrig få brugt, og så forærede hun mig det.  Ja, jeg er som sædvanlig heldig og i tillæg netop særlig glad for tørklædet af Ditte Larsen.  Så glad, at jeg selv har strikke flere tørklæder -- det støvede blå, et råhvidt, et bordeauxfarvet (som jeg ikke kan finde på bloggen, hrmmm?), og det koks-grå som jeg gav væk som gave. 

På samme hylde, under Lenes grønne tørklædesjal, ligger farvetrappetørklædet som nr. 6, og som også er efter opskrift af Ditte Larsen.  Det er faktisk det halstørklæde, som jeg har på i dag🍁🍂

Dernæst kommer nr. 7, Oslo-capen, som jeg har strikket efter egen opskrift.  Den bruger jeg også hele tiden, og særligt nu, hvor det igen bliver køligere.

Sidste stykke strik er halstørklædet (nr. 8) af garn som jeg fik i julegave af mine forældre, og som jeg har strikket i halvpatent efter opskrift af Garncafé Madsine. 

Den allersidste ting jeg vil nævne, nr. 9, er billedet på reolen.  Ikke at jeg er kunstneren bag.  Men billedet har jeg købt på en "Bella på tur"-rejse.  Jeg var inspireret af en kollega, som altid køber kunst med hjem, når hun er ude at rejse.  Da jeg på denne rejse til Tampere boede ved et gallari for samtidig finsk kunst, købte jeg to billeder med hjem.  Men Anders kan ikke li' dem, og de kom aldrig op at hænge hjemme, og derfor kom de med til Oslo, hvor jeg er meget glade for -- også selvom at ingen af endnu er kommet op at hænge her.  Men det er en helt anden historie.

OK, det var en historie om en reol, og hvad den indeholder...

/Bella

Strikkede striber -- work in progress...

Mit sommerferie-strikkeprojekt er af den enkle slags.  Det er baseret på rester af højlandsulds fra diverse hækleprojekter (f.eks. dette og dette).  Det er TV-venligt og også velegnet til bilture i det danske sommerland eller forhåbentlig en tur til Oslo.  Vi har ikke været i Oslo siden august sidste år.  Lejligheden trænger uden tvivl til en overhaling med klud og spand, så den er klar til når jeg returnerer i august til semesterstart.

Mit nye strikkeprojekt er et halstørklæde strikket på rundpind i ret.  Endnu et par grunde til at det er enkelt og meget begyndervenligt.  Halstørklædet er inspireret af Annes halstørklæde.

Og "inspireret" er kodeordet her, for jeg gør ikke helt som Anne.  Min rib er 2 x ret, 2 x vrang og 10 cm bred.  Jeg strikker på pind 3, på en rundpind på 40 cm. og mine striber er typisk 10 cm brede, eller så bred som garnresten tillader.

Herudover hæfter jeg ender ved at strikke enderne sammen, dobbelt, ikke så meget pjank her.  Og nemmere bliver det ikke.

For en gangs skyld strikker jeg ikke til mig selv.  Det er et herrehalstørklæde.  Jeg ved ikke hvem der ender med at kaste det om halsen og lade sig lune til vinter.  Anders måske?  Eller min bror?  Eller min nevø, Johannes?  Eller en helt fjerde?  Der er nok at mandlige familiemedlemmer, det skal bare være en som gerne vil ha' det.

/Bella

Farvetrappetørklædet skrider fremad...

 

Jeg påbegyndte dette tørklæde i begyndelsen af marts, hvorefter jeg lagde det på køl, eller rettere sagt, lod mig friste af andre kreative projekter.  Men så fik jeg lyst igen😊

Og det er virkelig så fint, at sidde med.  

Jeg strikker i en tråd tynd alpaca og en tråd silk mohair på pind 3,5, og lige så stille tager det form.  Jeg strikker nu på den sidste femtedel.

Opskriften er af Ditte Larsen fra bogen "Anna Ancher på pindene".  Som i øvrigt varmt kan anbefales.

/Bella    

 

Et nyt florlet tørklædesjal...

Da jeg havde strikket den råhvide ribhue i silk mohair og højlandsuld, fik jeg lyst til at ha' et matchende tørklæde.  Valget faldt endnu engang på det florlette tørklædesjal fra Ditte Larsens vidunderlige strikkebog "Anna Ancher på pindene: Malerisk strik".  

Og inden den store december-corona-nedlukning ramte os alle, var jeg i den lokale garnbutik og handle garn.  Jeg købte den samme silk mohair fra Sandnes Garn, som jeg havde brugt til huen, og kombinerede med råhvid alpaca fra Isager.  Ren luksus!

Tørklædesjalet var mit juleferiestrikkeprojekt og rakte ind i januar.  Det kom også til at lægge lidt tid inden jeg fik det vasket og blokket.  Og det har selvfølgelig været en tur i fryseren inden brug, for at minimere at det fælder.

For at det ikke skal være løgn, er jeg nu i gang med et tredje tørklædesjal.  Det er dog ikke fordi jeg manglede et nyt sjal, men snarere fordi jeg havde brug for et strikketerapiprojekt'.

/Bella

Det florlette tørklædesjal...

Mit florlette tørklædesjal er blevet færdigt.  Jeg har brugt ca. en måned på at strikke det.  Og jeg er svært tilfreds.  Faktisk pavestolt!  Det har været en forelskelse at strikke, og resultatet er flot.  Aldrig har jeg siddet med så lækkert et garn på pindene.  Hvis jeg havde brug for et tørklæde mere, så strikkede jeg gerne et til, for det har været så lækkert at sidde med.

Tørklædet måler 240 x 58 cm -- helt efter bogen -- og vejer 195 gram.  Bogen med opskrifter er af Ditte Larsen, og hedder Anna Ancher på pindene: Malerisk strik, og er i sig selv en skøn oplevelse. 

Jeg har strikket i Blackhill silk mohair (farve: Subtle Blue 76) og Blackhill Superfine Alpaca (farve: Havregrød, sfn64).  Sammen giver de to farver dette fine støvede blå udtryk. 

/Bella

Tørklædesjalet tager form...

Her har været lidt stille på bloggen, men livet leves i kulissen :-)

Jeg er kommet godt i gang med tørklædesjalet, som er hyggeligt at strikke, og som bliver rigtig, rigtig fint -- og florlet.

Jeg er også meget begejstret for blandingen af de to garner, som jeg farvemæssigt aldrig ville have sat sammen, men det fungerer virkelig godt.

Og tja, hvad laver jeg ellers?  Jeg vejleder speciale- og ph.d.-studerende, og afventer let trippende besked om hvordan efterårets undervisning kan/skal afholdes så den del af planlægningen, meget forsinket, kan komme på plads.  Jeg har også lavet lidt julepynt -- det vil jeg vise ved juletid :-)  Jeg har syet perler og lavet maskemarkører med perler -- dem vil jeg se at få vist frem, snart :-)

/Bella

Endnu et nyt strikkeprojekt...

I søndags var Lene på besøg.  Vi spiste aftensmad sammen.  Det er første gang i flere måneder at hun har været her, men undtagelse af da vi for mere end en måned siden i kraftig blæst nød en kop te sammen på terrassen med afstand og anstand :-)

Nå, men lad mig komme til sagen.  For Lene medbragte sit aktuelle strikketøj, som er det skønneste tørklæde i silk mohair og alpaca.  Jeg havde set det før, men ikke "live", og slet ikke rørt ved det.  Da det skete var jeg solgt.  Sådan et er jeg også bare nødt til at lave.  Og her i huset er der, hos den ene af os, ikke langt fra tanke til handling :-)

Jeg benyttede mig af at Garnudsalg har fysisk åbent hver dag, og nu ikke kun fredag, og fik handlet garn i går.  I går aftes lavede jeg strikkeprøve, for det her tørklæde skal jeg i gang med med det sammen, og så må sommerblusen vente.

Opskriften på tørklædet findes i denne vidunderlige smukke bog "Anna Ancher på pindende" af Ditte Larsen (som kan låne på biblioteket, som Lene har gjort).

Lad mig afsluttende tilføje, at Lene og jeg ikke er de eneste der synes om tørklædet, for da jeg handlede garn fortalte ekspedienten ,at jeg var den anden kunde i går, som skulle have garn til netop det tørklæde :-)

/Bella