Diva-drømmer-huen...

 

Jeg ved det, jeg ved det, jeg ved det ... 

... der er frygtelig stille her på bloggen.

Sandheden er, at jeg har travlt (alt for travlt), men hvem gider høre om det.

Lad mig heller vise diva-drømmer-huen frem, som har været færdig siden en uge inde i det nye år.  Den har derfor fulgt mig gennem snestorme og meget kolde dage her i Oslo.  Selv nu hvor der er mindre koldt, men stadig en del sne, tager jeg den på når jeg går ud. 

Huen er en hydrid af kontur-huen af Ditte Larsen og Året rundt-blusen af Marianne Isager.

Hvis jeg skulle strikke en ny, ville jeg nøjes med at slå 130 masker op (og ikke 140 som her), og strikke ribben på pind 2,5.  Jeg ville ikke tage yderligere ud efter ribben, for den er rummelig nok, og maser ikke ens hår.  Jeg ville blot skifte til pind 3, evt. 3,5, efter ribben. 

Striberne i ret/vrang på skiftevis inder- og ydersiden, inspireret af Året rundt-blusen fungerer som tænkt.

/Bella

Perlekæde med blomsterlås...

 

Det her er den tredje og sidste perlekæde fra perlerne i poserne.  I det oprindelige blogindlæg, var disse ferskvandsperler forslag nr. to og designet med perlerne i den sidste pose.

Jeg har valgt en smuk lås i sølv med form som en blomst, der har indlæg af perlemor.

Her er låsen inden den er monteret, mens perlekæden er strenget op og klar til at blive syet.

Nedenfor kan man se hvordan jeg ved monteringen af låsen benytter trådforstærker, sådan at perletråden beskyttes og slidtage minimeres.

Perlekæden er som sædvanlig syet på almindelig perletråd slået af tre tråde og med knude mellem hver perle.

Den afsluttende knude er altid lidt større end de øvrige knuder, dels fordi den er dobbelt, og dels fordi perletrådens ender brændes for at forsegle afslutningen.

På billedet nedenfor kan man ane den afsluttende knude mellen 3. og 4. perle til venstre for låsen.

Den opmærksomme læser vil også bemærke, at der er to perler mindre i den færdige perlekæde i forhold til den opstrengede perlekæde, hvor der afslutsningsvis er fire mørke knapperler før den lyse, mod nu kun to mørke knapperler.

Det er fordi jeg strengede perlekæden op på "slum".  Mens jeg syede perlekæden sammenholdte jeg længden på perlekæden med længden på den perlekæde af restperler, som jeg syede først på sommeren, og hvis længde er hel perfekt.  Derfor er der to perler mindre end udgangspunktet, for ellers ville perlekæden blive for lang til mig.

/Bella

Perlekæde med perlelås...

 

Det her var det første udkast til perlekæde fra perlerne i poserne.  Nu er perlekæden syet, og det på perletråd slået af tre tråde og med knude mellem hver perle.

I lighed med den første perlekæde som jeg syede og viste, er denne også i et intuitivt design, og matcher ikke nødvendigvis det første udkast.  

Hvilket også siger noget om det uendelige antal designmuligheder, og at man derfor ikke skal være bange for at prøve, for man kan ikke "designe forkert".

Låsen på denne perlekæde er noget særligt.  Det er nemlig en ægte ferskvandperle, som er boret ud og konverteret til en hægtelås i sølv.

Man ser den den rigtig fint her, hvor perlekæden er strenget op og klar til at blive syet, og hvor låsen endnu ikke er monteret.

Med en perlelås af denne type falder låsen på smukkeste vis i et med perlekæden. 

Det er med andre ord blevet til endnu en vellykket luksus-mixkæde med en skøn blanding af forskellige ferskvandsperler i kølige og varme nuancer.

/Bella

Perlekæde med gyldne perler og forgyldt lås...

 

Den første mixkæde med ferskvandsperler som jeg har syet af perler fra poserne i gemmerne er denne, som er den sidste jeg viser i blogindlægget.

Efter af have vist perlerne kom de tilbage i hver deres pose, og da jeg strengede kæden op til syning, kombinerede jeg perlerne intuitivt, og det blev til dette design.  

Det er min erfaring, at man ikke så tænke så meget over hvad der går godt sammen, for så bliver det så konstrueret og for planlangt.

Jeg har monteret perlekæden med en flad, forgyldt hægtelås, som jeg synes klæder perlekæden og dens udtryk. 

Perlekæden er syet på almindelig perlertråd slået af tre tråde.  Man måler seks gange perlerkædens længde op, lægger perletråden dobbelt og trækker perlerne på den dobbelte tråd (det hedder at strenge op).  Herefter starter man med at montere låsen, og der syes knude mellem hver perle, for så at afslutte med låsen igen.  

Se evt. her og her, hvis du er interesseret i perlekædesyning.

/Bella

Mixkæde af restperler -- en ny favorit...

 

Jeg har syet mig en ny perlekæde som udelukkende består af restperler.  Mere eller mindre ukurante perler, som jeg har sorteret fra i andre sammenhænge. 

Perlekæden er, i al beskedenhed, overraskende vellykket.

Jeg syede den i onsdags i sidste uge, da Lene og jeg langt om længe fik sat hinanden stævne til en kop aftente og håndarbejde.

Jeg spammer lige med et par detailbilleder, og herefter følger historen om perlekædens tilblivelse, for det var slet ikke meningen at jeg skulle sy en sådan mixkæde af restperler.

Inspireret af perlekæden til Jennifer, ville jeg sy to lange, tynde perlerkæde af restperler som skulle monteres med ring-i-ring-låse i, i henholdsvis guld og selv, og evt. blande låsene med en halvdel af hver i hver perlekæde.

Jeg fandt derfor det store glas med restperler frem, som jeg har stående i Oslo.  

Her kan man ikke se, hvor højt glasset er, eller hvor mange perler der er tale om.
Men der er nok perler til at fylde et stort lasagnefad.

Mens jeg sad og hyggede med at strenge de lange perlekæder op, opdagede jeg at der var ret mange designperler (og andre smukke afvigere) i faddet.  Dem lagde jeg til side efterhånden som jeg stødte på dem.

Det viste sig, at der var rigelig til en perlekæde.  

Den strengede jeg op og tog med hjem, sådan at mit håndarbejde den aften med Lene, var syning af perlekæde.  

Som det ses, har jeg også monteret en ring-i-ring-lås (i sterlingsølv) i denne kæde.  

Perlekæden er syet på almindelig perletråd slået af tre tråde og med knude mellem hver perle.

Jeg har haft den på hver dag siden -- med andre ord, det er en ny favorit til samlingen af favoritter.

De to andre lange perlekæder har endnu tilgode at blive syet, men med Tour de France om hjørnet, så sker det nok snart😉

/Bella

Hue med glimmer...

Jeg havde udtænkte et flot design på en hue i grå højlandsuld og med tyk sølvglimmer, som skulle have en lang puld.  Men glimmerudtrykket blev ikke som jeg havde tænkt mig, og nu er den idé opgivet igen.  

Men det er idéen om en grå hue, glimmer og lang puld ikke :-)

/Bella

"Kilometerprojektet" er i gang...

Jeg strikker på "kilometerprojektet" mens jeg også har gang i babytæppet.  Det her skal også blive en poncho -- inspireret af Lotte Kjær -- denne model.

Men jeg tror, at jeg trækker i håndbremsen.  For konstant mens jeg strikker, så tænker jeg, hvor fedt det ville være, hvis der også var en sølvtråd med som følgetråd.  Ikke at jeg er en glimmerprinsesse, måske snarere en glamour girl :-)  

Siden det er restestrik, så ville det hæve niveauet på strikken med en følgetråd i sølv.  Og nu hvor jeg har sagt det højt (eller i hvert fald skrevet), så er det sådan det må blive :-)

Jeg må på jagt efter en følgetråd i sølv :-)

/Bella

Mini-poncho...

Så er mit nye strikkeprojekt færdigt -- min nye miniponcho.

Den er blevet nøjagtig, som jeg tænkte :-)

Den sidder flot på skulderne, kan trækkes ned, kan skubbes op for et lettere mere casual tørklæde-look, og den kan vendes så spidserne går ned af henholdsvis ryg og bryst og understreger tørklæde-looket.

Spidserne kan bedre fornemmes her, hvor ponchoen ligger til tørre efter vask. 

Den vejer 126 g. og er en fin let sag :-)

Nu er jeg gået i tænkeboks mht. hvad mit næste strikkeprojekt skal være.  Al erfaring siger, at jeg har brug for øvelse... og udfordring.

/Bella

Nyt strikkeprojekt...

Jeg er allerede i gang med et nyt strikkeprojekt.  Det skal blive til en slags mini-poncho, måske snarere en cape/krave, som også kan bruges som halstørklæde.  Jeg er inspireret af dels en poncho, som jeg så på kunsthåndværksmarkedet i Oslo af Cecilie Telle -- norsk kunsthåndværker og underviser med base i London.  Dels strikkekunsthåndværker Lotte Kjærs strik (Lotte Kjær Design).  

En af pigerne i standen på kunsthåndværksmarkedet bar den udgave af Cecilie Telle-ponchoen, som ikke har høj hals, på en afslappet, cool måde, som mindede mig om Lottes lange tube-tørklæder.  Det er det udtryk jeg vil prøve at ramme.  Derfor skal ponchoen heller ikke være tung og tyk, men let og luftig (men heller ikke for luftig :-)).

Jeg strikker glatstrik i Blackhill Softwool fra Garnudsalg, på rundpind str. 6. 

Med afsæt i eksamensponchoen og strikkeprøve, har jeg lavet et udkast til min nye poncho, og regnet på med hvilket interval jeg skulle tage ind over de 88 rækker, som jeg har afsat til det.

Og nu er jeg i gang :-) 

/Bella