Viser opslag med etiketten snemænd. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten snemænd. Vis alle opslag

søndag den 12. december 2021

Papirklip med julesnemænd...


I dag hvor det er 3. søndag i advent har jeg fået papirklip med julesnemænd af Louise.  Jeg elsker julepynt og særligt papirklip, så jeg er selvsagt meget tilfreds med dagens advenstgave.

De har fået plads på skabet i stuen.  

Men jeg vil ikke udelukke, at snemændenes fremtidige juleliv bliver på mit kontor på universitetet.  Der pynter nogle cyklende nisser, som min mor har klippet i parpir til mig.  Dem fik jeg tilbage i 1995.  Det var dengang hvor jeg lige var blevet ansat som forskningsassistent, og kort tid efter startede som ph.d.-studerende.  De er siden blevet fundet frem hvert år til jul, og har hængt på forskellige kontorer i København og Aalborg, og nu i Oslo.  Men sådan 25+ år gør noget ved klippet julepynt, og derfor er det på tide med en udskiftning.

Hvis du er blevet inspireret af Louises julesnemænd, så finder du skabelonerne her.  

Ha' en god 3. søndag i advent!

/Bella

søndag den 6. december 2020

Snemænd som julepynt -- 2. advent...


I dag har jeg foræret snemænd i papirklip med og uden nissehuer i adventsgave til min mor, min svigermor, Louise og Christina.

Nu hvor det er 2. søndag i advent, er vi klar til at jule lidt :-)

Snemændende har for- og bagside, sådan at nissehuen går ned i nakken på bagsiden, og halstørklædet selvfølgelig går hele vejen rundt.  Jeg havde set lignende papirklip på Pinterest (tror jeg det var?), men jeg kunne ikke finde dem, da jeg ville lave dem, og jeg tegnede derfor mine egne skabeloner

Jeg har også været tidligt ude med at lave snemændene.  Jeg startede allerede i januar, fordi jeg havde en sådan lyst til at klippe papir, og fordi det var et ideelt projekt at have med i kufferten til og fra Oslo. 

På billedet nedenfor er vi i Oslo.  Den mørke bordplade er køkkenbordet i Oslo, hvor jeg sad og klippede med te i koppen og den fine udsigt ud over parken, Grünerløkka, Vulkan og Mathallen.  Og hvor der er så god plads, at jeg kunne lade klipperiet ligge og gå til og fra det.   


Det endte med at blive en større produktion, som derfor også fyldte en del da de i februar lå i pres mellem mange stakke af bøger på mødebordet herhjemme på mit arbejdsværelse.  Det var derfor også et større arbejde at samle dem sammen, da mine forældre med kort varsel i februar annoncerede, at de kom på besøg.  Jeg måtte modvilligt samle dem sammen og pakke dem væk for ikke at afsløre deres eksistens.  For den skulle jo først afsløres i dag :-)
 

De har hver fået seks snemænd -- tre med nissehue og tre med høj hat -- så der er lidt at pynte op med.


Og nu hvor jeg har fortalt alt dette er der kun tilbage, at ønske en glædelig 2. søndag i advent!

/Bella
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...