Viser opslag med etiketten Ankers sommerbluse. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Ankers sommerbluse. Vis alle opslag

tirsdag den 28. april 2020

Mit nye strikkeprojekt er en bluse fra PetiteKnit


Jeg er næsten færdig med glimmerponchoen, og derfor klar til et nyt strikkeprojekt.  Strikkeopskrift og garn er allerede udvalgt og anskaffet, nemlig Ankers sommerbluse fra PetiteKnit i det anbefalede garn "Line" (hør) fra Sandnes.  Jeg har valgt en smuk blå-grå farve (farvekode: 6061).

Som sagt, jeg er næsten færdig med glimmerponchoen.  Jeg har syet den sammen og hæklet kant i hals, ærmegab og kanten forneden.  Særligt kanten forneden har voldt mig kvaler, og jeg har måtte lave den om flere gange, før jeg syntes at den faldt tilpas heldigt ud.  

Men, men, men jeg kommer til at pille den op igen, for det viser sig at der er for lidt bevægelsesrum forneden, og at jeg bør lave en slidse i siden med ærmegabet.  Det er så det, jeg er ved at tage tilløb til nu, og sommerblusen må vente.  Men det er egentlig OK, for jeg kan mærke, at det er med en smule ærefrygt, at jeg skal i gang med sommerblusen.

Al ting til sin tid, som man siger :-)

/Bella
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...