Tidligere på sommeren syede jeg denne perlekæde med store multifarvede ferskvandsperler, dem man kalder kartoffelperler.
Perlekæden er en luksuriøs en af slagsen, idet perlene er store, gennemsnitlig 1,2 cm, og perlekæden er lang, som i meget lang.
Jeg har syet den af tre perlestrenge, og den måler alt i alt 125 cm uden lås.
Jeg har syet perlekæden på tyk perletråd slået af fire tråde, for at perlekæden kan bære vægten af perlerne, og naturligvis med knude mellem hver perle.
Kæden er monteret med dupsko, så jeg kan skifte Lynggaardlås alt efter humør.
Nævnte jeg, at jeg har syet perlekæden til migselv? 😂😂
God weekend,
Bella
