torsdag den 27. december 2018

Strikkede engle...

 

Inden julepynten pakkes ned, vil jeg vise de strikkede engle, som min mor har lavet :-)

De er ret søde :-)
 

De pynter her på arbejdsværelset, hvor jeg tilbringer min "juleferie".  Anders er på arbejde, og det er jeg også.  EU-ansøgning med deadline den 15. januar og undervisning med start den 9. januar kalder på min opmærksomhed.  Men det er nu meget hyggeligt :-)  

/Bella 

mandag den 24. december 2018

Strikkede julehuse...


Jeg fik strikkede julehuse af Louise i går i adventsgave.  De står og pynter her i vindueskarmen på mit arbejdsværelse.

Jo mere jeg kigger på dem, jo mere synes jeg også, at de ligner træer.  Måske det er træer?  Men min første tanke var huse, fordi Louise på messen i Fredericia, viste mig nogle huse som hun har strikket.

Hvor om alting er, jeg synes at de er fine og enkle, og passer godt her hos mig :-)

Tak, Louise!

Glædelig jul!

/Bella

søndag den 23. december 2018

Flettede stjerner med keglespids...


Det er i dag 4. søndag i advent, og min mor, svigermor, Louise og Christina har fået flettede stjerner med keglespids.  

Jeg elsker at flette stjerner!  Så da jeg på Pinterest så denne udgave af den klassiske flettede stjerne, var jeg ikke sen til at beslutte, at den skulle indgå i dette års adventskalender.  

Jeg fandt flettevejledning her hos CC Hobby

Stjernen tager lidt længere tid at flette end den almindelige flettede stjerne.  Man skal helst sidde ved et bord (uden dug) når man fletter for at kunne lave midterfoldene, og det kræver flettestrimler at god papirkvalitet, da bl.a. de mange midter-folde slider på papiret -- jeg har bedst erfaring med flettestrimler fra Vivi Gade-design.

God fornøjelse -- og ha' en god 4. søndag i advent!

/Bella 

mandag den 17. december 2018

Hæklede svampe...


I går forkælede Louise mig med hæklede svampe i adventskalendergave :-)

Ja, hun bliver ved med at mestre hækling i små udgaver :-)  

Svampene er ret fine, og de har fået plads i Kubusstagen.  

Derfor har de agern, som hun hæklede sidste år, måtte vige pladsen.  Men sådan er julehierakiet -- ny pynt vinder! :-)

Hvis du også har lyst til at hækle svampe, så har bla. Stoff & Stil en gratis opskrift her.


1000 tak, Louise!

/Bella

søndag den 16. december 2018

Hjerteornamenter i papir...


Dagens adventsgave til min mor, svigermor, Louise og Christina er små hjerteornamenter i kraftigt papir sat på en sølvfarvet tråd.

Jeg synes, at de er super-fine!
De er ikke store, men delikate :-)  De måler 2 cm i højden og 2,5 cm i bredden.  

Og de har været superhyggelige at lave -- og enkle!  Og havde jeg ikke været nervøs for at løbe tør for lim, så havde jeg så men nok siddet og lavet dem endnu :-)


Sådan gør man -- DIY, trin-for-trin:
  1. Til hvert hjerte stanses/klippes 6 hjerter (eller cirkler eller stjerner eller juletræer ... eller hvad man nu gerne vil bruge som figur, som kan spejles).
  2. Hjertet foldes midt på -- og til det brugte jeg falsebenet.
  3. Hjerterne samles ved at lime bagside mod bagside.
  4. Når det sidste hjerte skal på plads, sættes snoren ind.  Min snor er 25 cm lang.  
  5. Når snor og sidste hjerte er plads, skal limen lige tørre inden man hænger hjertet op, ellers kan snoren glide ud.
  6. Herefter kan man pynte op og nyde :-)


Ha' en skøn tredje søndag i advent! :-)

/Bella💗

fredag den 14. december 2018

Øreringe med keshiperler...


Jeg har lavet øreringe til Louise.  Fine, elegante og anderledes perleøreringe.  

Dem har jeg lovet hende forlængst.  Jeg havde faktisk lovet hende, at jeg havde dem klar til når vi skulle til messe i Fredericia.

Men det havde jeg ikke.  Til gengæld venter hun tålmodigt :-)

Så de kommer med hjem til jul, til Louise :-)


Der er i øvrigt tale om øreringe, hvor alle kan være med: ørebøjler, mellemled, perlestav og perle.

Ørebøjlerne er af sølv forgyldt med 8 karat guld.  Mellemleddet er en ferskvandsperle af typen keshi, og det er derfor den har den aparte form og meget dybe glans.  Perlestaven er af sølv forgyldt og den lille perle er en hvid rund ferskvandsperle.

Ørebøjler, mellemled og perlestave er fra Smyks.dk.  Ikke for at reklamere, blot til orientering :-)

/Bella

tirsdag den 11. december 2018

Nu pynter de strikkede julekugler...


Tilbage i februar fik jeg disse fine strikkede julekugler, og lige siden har jeg ventet på at det skulle blive jul :-)

Det er nu! 

Så nu pynter Kristines flotte julekugler i stuen her i Oslo :-)



Ret fint, ikk'? :-)

/Bella

mandag den 10. december 2018

Louises hæklede stjerner...


Det var med et stort smil, at jeg i går åbnede adventsgaven fra Louise :-)

Hun havde nemlig også hæklet stjerner!!! 

Og for at illustrere, hvor glad hun er for at hækle småt, så lod hun sig selvfølgelig ikke nøjes med blot 5 stjerner som jeg.  

Næ, nej!  Louise forkælede med ikke mindre end 18 stjerner!!!!


18 stjerner i forskellige farver garn og garntykkelser, men alle med glimmer!  Meget festlige :-)


Og ikke nok med det, de var pakket i de sødeste små cellonfanposer med snefnug på :-)

1000 tak, Louise! :-)

/Bella

søndag den 9. december 2018

Hæklede stjerner...


Dagens advendtgave til min mor, svigermor, Louise og Christina er hæklede stjerner til ophæng.  

Fine, små stjerner som måler ca. 4.5 cm i diameter.  De er hæklet på nål 2,5 i hvid Sisa blackhill Once fra Garnudsalg

Der naturligvis ikke hæklerier der kan måle sig med Louises yndige hæklede engle fra i søndags. 

Men siden at udgangspunktet er, at det skal være sjovt at lave (ikke mindst fordi jeg skal lave mange, når alle skal ha'), så er det lidt af en bedrift, at jeg disker op med hækle-småtterier, som disse stjerner.  At hækle småt, er normalt ikke min kop te.

Det sjoveste har dog også været at udvikle opskriften på stjernen.  Jeg ledte længe på nettet og på Pinterest efter en opskrift på en stjerne, som havde netop det udtryk af lethed, som jeg ledte efter.  

Men da jeg ikke kunne find en opskrift, lavede jeg min egen :-)


Stjernerne er stivet med sukkervand -- ligedele vand og sukker!  

Det blev varmet op i en gryde så sukkeret smeltede, og da vandet havde håndtemperatur blev alle stjerne dyppet, og overflødigt vand blev presset af, og stjernene blev spændt op til tørre på skummåtterne.


Her lå de en dags tid, men kunne have været pillet af tidligere.



Ha' en god anden søndag i advent!

/Bella

torsdag den 6. december 2018

Raku-brændt vase...


Hvis du læser med hos Henriette, så genkender du formentlig hendes signaturmønster på denne vase.  Det er nemlig Henriette, der har lavet vasen.  

Men hvad du ikke ved er, at denne vase er min :-)

I efteråret udvekslede Henriette og jeg kreative gaver.  Jeg lavede øreringe til Henriette i oxyderet sølv med perler og agater, og Henriette forærede mig denne smukke raku-brændte vase.


Først tænkte jeg, at vasen skulle med mig til Oslo.  Men den står så fint  i vindueskarmen på mit arbejdsværelse sammen med den raku-brændte gine fra keramikdamerner i Skælskør.  De klæder hinanden, og der skal også være pænt hjemme, så der får vasen plads :-)

Hvis du ikke læser med hos Henriette, så kig forbi Henriettes blog :-)

/Bella

mandag den 3. december 2018

Yndige hæklede engle...


Sædvanen tro får jeg også adventskalendergaver af Louise -- selvfølgelig hjemmelavede!

I går fik jeg disse fine hæklede engle :-)

Der er sådan lidt ballerina-engle over dem :-)


Jeg har hængt dem i lampen over spisepladsen i køkkenet, og der kommer de til deres ret og svæver yndefuldt.

De er super-yndige :-)


Hvis du også har lyst til at gøre Louise kunsten efter, kan du finde detaljeret vejledning hos CC Hobby.

Tak, Louise!

/Bella

søndag den 2. december 2018

Juletræer af flettestrimler...



Det er første advent i søndag, og sædvanen tro har jeg lavet adventsgaver til min mor, svigermor, Louise og Christina.

I dag har de fået juletræer til potteplanterne (eller hvor de nu vil sætte dem) lavet af flettestrimler og trægrillspyd.

De er så tilpas diskrete, at de kan pynte allerede nu, uden at man kommer til at lide af julelede :-)


De har været super-hyggelige at lave :-)

Jeg lavede nogle prototyper med forskellige placering af huller i strimlen til spyddet, før jeg fik det "svung" i juletræet, som jeg gerne ville have.  

Her udover har jeg raffineret juletræet ved at bruge lim som bliver gennemsigtig -- ja, nærmest usynlig, når den tørrer.

Yderligere et raffinement er, at jeg har jeg lavet en "stopklods" af lim i bunden af træet, så det ikke ryger af pinden.  Og det er der, hvor de små klemmer kommer ind i billeder.  (Man kan også bruge hårnåle). 

Et sidste raffinement er, at jeg har stanset og limet stjerner sammen på spidsen af hver pind.  Man kunne alternativt have klistret stjerneklistermærker på, men de holder ikke.  Det gør de her :-) 



DIY -- trin for trin:

Materialer: 
Flettestrimler (jeg har brugt transparente strimler fra Vivi Gade-design)
Blyant
Lim (jeg har brugt Karen Maries papirlim)
Trægrillspyd
Stjernestansejern
Hul-stansejern
Glimmerpapir
Klemmer eller hårnåle.

1) Glat strimlen ud hvor den har været foldet.

2) Mål op til huller, og marker hul med blyant.  Bemærk, der er længere mellem hullerne i træets bund, og tættere mellem hullerne i træets top. (Jeg har 10 huller ialt).

3) Lav huller med stansejern ved markering på strimlen.

4) Stans stjerner ud og lim dem sammen på toppen af spyddet, og lad dem tørre! 

5) Sæt strimlen på spyddet.  Start med den ende af strimlen hvor hullerne er tættest -- træets top.

6) Lim top og bund fast på "træet", og sæt klemmer på til at holde dem sammen.

7) Skub strimmelbuerne sammen, sådan som træet skal se ud i endelig udgave og sæt klemme på alle "grenene" for at træet holder facon -- ikke lime.

8) Påfør lim i bunden af træet, som, når den er tør, kan holde træet på plads, når du fjerne klemmerne.

9) Lad træet og lim tørre.

10) Nyd dem :-)


Ha' en god første søndag i advent!

/Bella
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...