Viser opslag med etiketten højlandsuld. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten højlandsuld. Vis alle opslag

fredag den 12. juni 2026

Nyt forsøg af Ingen Dikkedarer i viol-farvet højlandsuld…


Jeg har slået op påny i den smukke viol-farvede højlandsuld, som jeg drømmer om skal blive en smuk enkel og let strik i modellen Ingen Dikkedarer af PetiteKnit, og som skal matche mine yndlingsfløjsbukser fra Rom.

Jeg slog op til blusen i begyndelsen af året, men jeg havde ikke lyset med mig.  Nu er det lyst når jeg går i seng og lyst når jeg står op, så lyset er i hvert fald ikke en undskyldning.  

Men hvor jeg i januar slog op i str. XL, har jeg nu slået op i str. L, for jeg er så tilfreds med den salviefarvede udgave af Ingen Dikkedarer, som jeg strikkede i str. L.

Jeg strikker i en tråd højlandsuld fra Garnudsalg på pind 4.


/Bella

søndag den 25. januar 2026

Opstart på Ingen Dikkedarer-sweater...

 

Jeg har slået op til Ingen Dikkedarer af PetiteKnit i højlandsuld fra Garnudsalg.  

Det skal blive blusen der er tiltænkt at matche mine fløjlsbukser

Jeg er ikke nået langt på trods af, at jeg slog masker op for 14 dage siden.  Jeg har strikke 4 cm hals-ribkant og en ½ vendepind.  

Jeg synes, at garnet er for mørkt at strikke i om aftenen.  Jeg har i hvert fald svært ved at se, og derfor bliver det ikke til meget strikkeri.  

Jeg overvejer at lade netop dette projekt hvile, og finde et andet projekt, som jeg kan strikke på, når jeg lander i sofaen om aftenen.  For jeg savner at sidde med noget.

/Bella

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...