Det her med at være hjemme...

 

Der er noget særligt ved det, når jeg er hjemme i en længere periode, og især om sommeren.  

F.eks. jeg vågnede op til en buket blomster fra Lilly, som hun havde sat på trappen ved hoveddøren.  Blomster fra haven og en sød, sød gestus fra Lilly.

Buketten kom naturligvis straks i vand og med mig på arbejdsværelset. 

Idefix, naboens kat, kigger også forbi.  Det gode sommervejr betyder, at han kommer oftere, for han kan selv komme ind, nu hvor havedørene står åbne.  Han miaver højlydt, når han kommer, og det betyder at vi hører at han er på vej.   

På torsdag og en uge frem skal vi passe ham, og det betyder med garanti, at han kommer endnu oftere, når han opdager, at han er alene hjemme.  Det bliver hyggeligt.

/Bella 

Så er det sommer…

Så er det sommer.  Solskin og varmen har ramt Danmark.

Jeg er hjemme fra Oslo, og det er tid for pæoner.  Det er ren sommer-vibe.

På mandag bliver to niecer studenter, og fejring og festligheder venter forude.

Det kan godt være, at det ikke er sommeferie endnu, men følelsen af sommer har indfundet sig.

/Bella

Lang perlekæde med hvide og blå runde perler…

Det er efterhånden flere uger siden at jeg strengede denne perlekæde op, som jeg så for mig, jeg skulle ha’ på til et vigtigt møde.  

Jeg er ved at arrangere et seminar om brug af kunstig intelligens i universitetsundervisning, og har kontakt til en stor kapacitet på området, og jeg ville derfor gerne overbevise ham om, at der også er noget i det for ham, når han bruger en dag sammen med mit institut i Oslo.  

Til at booste min selvtillid til det møde, var det tanken at denne perlekæde var løsningen.

Men nu mange uger senere, er perlekæden fortsat ikke syet, mødet er veloverstået og en aftale om heldagsseminar er på plads til afholdelse sidst i efterårssemestret.

Til mødet havde jeg i stedet min dronning Margrethe-perlekæde på, og alt gik fint.

Jeg tager perlekæden med hjem, og så kan jeg sy den engang i løbet af sommeren, når jeg har taget tilløb, for det er et stort og krævende arbejde pga. den syteknik jeg anvender. Det er sikkert også derfor at jeg ikke fik syet den tidligere 

Bare vendt, den skal nok blive syet.

/Bella

Hvide, rustikke mabéperler og grønne skalperler…

Jeg har syet mig en ny perlekæde med store, hvide rustikke ferskvandsperler af typen mabéperler som er kendetegnet ved deres flade bund og halvkugleformede top samt dybe glans.  

Men kæden var ikke lang nok, så jeg måtte tænke kreativt.  Jeg har derfor forlænget med grønne ferskvandsperler af typen skalperler.

Jeg ville dels skabe kontrast og dels tilføje farve.  Og så ville jeg naturligvis ha’ de store glansfulde mabéperler i brug.  Men jeg er ikke tilfreds, så jeg syer perlekæden om.

For det første begik jeg den fejl, at lade skalperlerne være den afsluttende del af perlekæden, hvilket er helt håbløst ud fra et “sy-perlekæde-perspektiv”.  Det er meget vanskeligt at afslutte en perlekæde med en sådan typer perler, fordi der afslutningsvis ikke er plads til at slå knuder og få nålen igennem de sidste tre perler uden stor risiko for at kæden bliver slap.  Af samme årsag er der også meget lidt plads til at lave den sidste og afgørende knude, som gerne må blive så pæn som mulig.

Når det er sagt, så lykkedes det rimelig godt, men det tog en evighed og mange, mange forsøg, før jeg var tilfreds.

Men perlekæden lægger ikke pænt om halsen, når man har den på.  De grønne perler er for små og lette og giver en ubalance.

Nu har jeg i mellemtiden fundet en rest med tværborede stavperler, som har mere tyngde, og i hvert fald bredde til at balancere mabéperlene (tror jeg).  Det må komme an på en prøve.

/Bella

Nyt forsøg af Ingen Dikkedarer i viol-farvet højlandsuld…

Jeg har slået op påny i den smukke viol-farvede højlandsuld, som jeg drømmer om skal blive en smuk enkel og let strik i modellen Ingen Dikkedarer af PetiteKnit, og som skal matche mine yndlingsfløjsbukser fra Rom.

Jeg slog op til blusen i begyndelsen af året, men jeg havde ikke lyset med mig.  Nu er det lyst når jeg går i seng og lyst når jeg står op, så lyset er i hvert fald ikke en undskyldning.  

Men hvor jeg i januar slog op i str. XL, har jeg nu slået op i str. L, for jeg er så tilfreds med den salviefarvede udgave af Ingen Dikkedarer, som jeg strikkede i str. L.

Jeg strikker i en tråd højlandsuld fra Garnudsalg på pind 4.

/Bella

Grønne Frank er færdig…

Den græsgrønne Frankie-sweater er blevet færdig, og den passer perfekt.  Jeg strikkede den et nr. mindre end den stribede udgave, dvs. jeg har strikket en str. L.

Jeg hæftede ender i weekenden, og har stadig til gode at vaske den.

Jeg har nydt at strikke den, og på en eller anden måde føles det som om, at den har strikket sig selv.  

Den er enkel at strikke, og har været min “ven” i sofaen om aftenen efter lange og krævende dage med læsning og vurdering af eksamensopgaver, censurmøder, vejledning af specialestuderende med kommentering af udkast til specialekapitler, specialeseminar med 26 studerende  deres vejleder og eksterne gæster, vejledning af ph.d.-studerende og planlægning af næste semester.  Der er med andre ord fuld drøn på.

Fordi jeg har afholdt specialeseminar har jeg også igen en smuk genbrugsbuket stående.  Smukke blomster bidrager, ligesom strik, også til det mentale helbred.

For lige at vende tilbage til Frankie-sweateren, er garnet (Edy Angola i alpaca og merino) også en stærkt medvirkende faktor til at strikkeoplevelsen har været god.  Garnet er af samme slags, som jeg strikkede den stribede Frankie-sweater i, og kan anbefales.

/Bella

Keramik-kat-fuglekassen har fået beboere…

Min mor sendte mig en SMS den anden dag, hvor hun med stor glæde fortalte, at der er flyttet fugle ind keramik-kat-fuglekassen.

Endelig.

Fuglene i mine forældres nabolag har haft mulighed for at flytte ind de seneste 10 år, så ja, endelig.

Når det er sagt, så er det selvfølgelig ikke alle fugle kan flytte ind.  For i mines forældres nabolag bor også et havørnepar med 2 unger, som har en rede der nærmest er på størrelse med en dobbeltseng.  

Hvis du har lyst, kan havørnefamilien følges her på ØrneTV.  Havørnene bor i et reservat og overvåges af Dansk Ornitologisk Forening. Den anden dag fik ungerne GPS på med solcelle, så de kan bidrage til forskningen.

/Bella

Dronning Sonjas kjoler på Nationalmuseet i Oslo…

Jeg var på Nationalmuseet i Oslo med en kollega, Louise, i torsdags.  (Louise, er hende jeg syede denne perlekæde til).

Det er eksamenstid, og der er supertravlt, så det føltes lidt som at pjække, da vi efter arbejde tog på Nationalmuseet, som ligger tæt ved Aker Brygge.

Vi var ikke længe om at beslutte at udstillingen vi ville starte med var den med dronning Sonja og dronning Mauds haute couture-kjoler.  Smukke, smukke kjoler i fantastiske design, stor skrædderkunst og veludført håndværk.

Den første kjole som fascinerede mig var den som modeskaber Erik Mortensen designede til dronning Sonja i forbindelse med at kong Harald og dronning Sonja i 1991 overtog tronen i Norge.  Det er en klassisk Erik Mortensen.

Men vi havde ikke været der længe, før der over højtaleren lød: “Nationalmuseet lukker om 15 minutter”.

Vi troede det var løgn, for vi var lige kommet.  Men det viste sig at museet var gået over til sommeråbningstid og lukkede kl. 17:00.  Det havde vi ikke tænkt på at tjekke.

Jeg nåede lige at beundre et par kjoler mere, før vi måtte gå til garderoben og findes vores ting.

Vi fortrak til Aker Brygge, som er en promenade ved Oslo havnefront, hvor vi købte en is, som vi spiste mens vi kiggede på folk og færger.

Mens vi opdaterede hinanden på stort og småt og drøfte nylige tiltag på universitet, eller mangel på samme, nød vi også den flotte udsigt til Akershus slot og fæstning på Akersnæs.

/Bella

Foundation-cardiganen er forlængst blevet færdig...

 

Foundation-cardiganen er som sagt strikket færdig for længst.  Jeg har taget den med til Oslo, hvor jeg kan vaske den og centrifugere den i maskinen her, som er bedre til det end den jeg har hjemme.

Jeg har planer om at den skal ha’ store trykknapper som knapper og jeg har derfor ikke strikket knappehuller.

Cardiganen er også et eksempel på hvordan strik kan blive, når man strikker i andet garn end det der bliver foreslået i opskriften.  Denne cardigan er i hvert fald markant anderledes end strikkeopskriftens.  

Og ja, jeg kan takke mig selv.  Jeg lavede ikke nogen strikkeprøve.  Jeg tjekkede bare at antal masker i bredden passede, og det gjorde det.  Men ikke i højden.  Dette garn resulterede i øget “højde” på anbefalet pind.  Det betyder at jeg har fået en cardigan med dybt ærmegab og brede ærmer.

Det er i tillæg en tyk og kompakt cardigan til de meget kolde dage, eller til kontoret hvis det offentlige igen skruer ned for varmen.

Selv om at jeg strikkede den længere end angivet i opskriften, ligner den en bomberjakke, men det er selvfølgelig også meget moderne for tiden.  Jeg skal bare ikke fortælle nogen at udgangspunktet er Foundation-cardiganen.

Den har været hyggelig at strikke, men jeg tvivler på, at jeg kommer til at slide den op. 

/Bella

Grønne Frank...

 

Grønne Frank eller Frankie-sweater i grøn, som der reelt er tale om.  

Som jeg nævnte den anden dag har jeg slået op til endnu en Frankie-sweater af PetiteKnit, denne gang i grøn (farven hedder "Green Grass").  

Garnet er det samme som den lækre version, jeg strikkede som min adventsgave fra Anders.  Nemlig garnet Edy Angola, der er en blanding af 26% alpaka, 66% merino og 8% polyamid.

Jeg er vældig glad for min stribede version, og jeg nød at strikke den.  Det var derfor ikke svært at beslutte at strikke endnu en Frankie-sweater.

Jeg har slået masker op til sweateren et nummer mindre end den første.  Det kan den godt bære på trods af, at jeg er stor fan af boxy-fit-udtrykket.

/Bella