Jeg har lavet mig et par sommerøreringe, dvs. jeg har lavet små perlevedhæng og hængt dem i et par creoler.
Jeg kan ikke tage æren for designet, for jeg så tilsvarende et sted, og tænkte at dem kunne jeg selv lave.
I alt 10 små vedhæng, 5 til hver ørering, hvor rund perle og ris-perle sidder forskudt.
Når de hænger i creolerne samler de sig i en lille klase -- ret fint, synes jeg.
/Bella
Her er mit nuværende strikkeliv. Passende gemt væk i deres respektive plastikposer.
I den første pose er perlecardigansprojektet. Jeg mangler lidt på den det ene ærme. Dvs. ærmerne kan snart samles med kroppen og bærestykket kan strikkes færdigt. Herefter mangler kun icordkant.
Men jeg kan ikke lide ærmerne.
Jeg trevler den op. Som ikke bliver let i en tråd silkmohair og med perler.
I den anden pose ligger mit "Året rundt"-projekt. Det startede egentlig fint ud, og jeg nød strikkeriet. Men jeg har lavet en fejl. Da jeg lavede strikkeprøve begik jeg den klassiske fejl kun at forholde mig til bredden (som er perfekt), og ikke højden, fordi højden som regel let kan justeres. Men, men, men, denne bluse strikkes fra ærme til ærme, og derved bliver højden til bredden, og den passer ikke her.
Jeg har forsøgt at korrigere med ekstra udtag i halsåbnening, men det bliver meget snart en meget, meget bred bådudskæring!!
Jeg bliver nødt til at trevel op.
I den sidste pose ligger blusen i det råhvide garn. Jeg mangler et ærme.
Jeg synes at blusen er for gennemsigtig. Den kommer jeg aldrig til at gå med.
Den bliver jeg også nødt til at trevle op.
Det er derfor jeg strikkede Nova-tørklæder.
/Bella
Vi nyder en ny smuk buket sommerblomster fra Lillys have denne gang med hortensia i hvide og sart-rosa nuancer.
Det er en luksus med friske blomster fra haven, og vi værdsætter alle buketterne.
/Bella
Det tredje Nova scarf-tørklæde er blevet færdigt
Jeg har strikket i en tråd silk mohair og en tråd tynd alpaca på pind 3.
Tørklædet vejer 38 g. og måler 118 cm fra spids til spids.
Jeg gentager min anbefaling, det er let og hyggeligt at strikke, og jeg har med sikkerhed ikke strikket mit det sidste.
25 minutter efter at jeg i fredags havde lukket arbejdsværelset ned og taget hul på sommerferien, havde jeg rejst denne stensøjle i krukken med popcorngræs.
Krukken med popcorngræs har fået ny plads ved gavlen til carporten, hvor der var en tom plads pga. omrokering af havens krukker.
Jeg tænkte, at krukken kunne få yderligere blikfang med et par stensøjler, men det blev hurtigt klart at det fungerer bedst med kun én stensøjle.
Søjlen var hurtigt rejst, for det er gæstemissens stensøjle jeg mere eller mindre har genrejst.
Det er da en meget god start på sommerferien, som siden er gået med strikning, perlekædesyning, lydbog, Tour de France og køreture i sommerlandet med Anders.
Tilbage til stensøjlen, for hvis det er noget for dig, kan jeg fortælle, at jeg har samlet søjlen med hulsten fra stranden og keramikmellemled, som jeg har købt hos Elsebeth fra Lille Holskov Keramik. Men jeg har også flere stensøjler udelukkende af hulsten, så keramikmellemled er ikke et must. Jeg har brugt en gevindmetalstang på 6 mm fra XL Byg, som i butikken har farvekode "rød", og koster 35,- kr.
/Bella
Jeg har nylig fået gamle landkort af Lene, som stammer fra hendes skole, hvor der er blevet ryddet op i gemmerne.
Jeg foldede for nogle år siden en æske til hende af netop et gammelt landkort. Og landkort er gode at folde æsker af, fordi papiret er lidt kraftigt og kan tåle at blive arbejdet med. Jeg har også foldet stjerner af kortsider, som også er ret fine.
Pinterest byder også på idéer med landkort, nemlig collager, prøv at søg på maps collage, og se hvor mange spændende muligheder der er.
/Bella
Bemærkede du bøgerne i baggrunden, da jeg viste sommerblomster fra Lilly?
Det er min sommerferielekture, som er på plads.
Nemlig, de her tre krimier.
Jeg har lånt romanerne af Hjorth & Rosenfelt og Adler-Olsen af min mor, mens at “Den våde grav” af Harry Potters mor (Rowling, som skriver under pseudonymet Robert Galbraith) er min fødselsdagsgave fra mine forældre (sammen med hjertestenene).
Den er på alle måder, hvad jeg ønsker mig (altså, hvis den er lige så god som de foregående seks bind i Denmark Street-serien med Cormoran Strike), dvs. et godt, velskrevet og underholdende plot, som holder mig læsebeskæftiget i lang tid. Det er noget af en moppedreng på 1021 sider!
Jeg glæder mig til sommerferie med lange, dovne formiddage på solvogn på terrassen med morgente og læsning. Jeg glæder mig til at forvinde ind i en anden verden. Jeg glæder mig til at blive så opslugt af historien, at jeg ikke kan slippe den. Du ved det her med, at man ikke kan vente med at læse videre, for at finde ud af hvad der sker.
I dag starter jeg dog ud med regn, strik og Tour de France på tv.
/Bella
De blev straks sat i vand, og resulterede i fem buketter.
Som jeg selvfølgelig må billedspamme, fordi jeg nu med huset fuld af velduftende roser også er klar til at gå til ferie. Så klar!
Buketten her har fået plads på spisebordet, og har afløst Lillys sommerbuket, som var klar til at blive afløst.
Buketten nedenfor i den lille altovase har jeg stillet på sofabordet i stuen, hvor den spiller flot op til de orange sofapuder.
Denne buket er større end den ser ud. Den står i den slanke vase fra Royal Copenhagen med slibninger af mussel-blomster, og har gjort mig selskab på arbejdsværelset hele dagen. Den kommer med i køkkenet, og senere igen med ind i stuen.
Buketten med de lyserøde buketroser byder velkommen i entreen, og buketten nedenfor har fået plads på gæstetoilettet.
Hvis du er imponeret over, hvordan jeg med stor kreativitet sammensætter buketterne, så bliv ikke skuffet når jeg nu fortæller, at det er længden på rosernes stilke der diktere hvilker roser der ender sammen. Med andre ord, det er noget min svigermor bestemmer, når hun klipper roser til mig, og det gør hun ganske godt.
/Bella
Mine strikkeprojekter hober sig op alt imens, at jeg strikker Nova scarf-tørklæder.
Nova scarf er et fint tørklæde af Not perfect knit fra Samsø.
Jeg har allerede strikket to, og er nu i gang med det tredje.
Jeg strikkede først det koral-farvede i en rest strømpegarn, som jeg tænkte kunne være et frisk pust til min mørkeblå frakke.
Dernæst strikkede jeg det koksgrå tørklæde af et andet nøgle strømpegarn. Jeg tænker, at det vil gøre sig godt sammen med min Herno-vinterjakke i Oslo.
Det tredje strikker jeg fordi jeg ikke kan stoppe. Det er så fin aftenstrik, så meditativt, og mønstret giver sig selv, så man skal ikke tælle.
/Bella
