mandag den 7. september 2026
Idefix napper en lur…
søndag den 6. september 2026
Så er babytæppet endelig klar til de vordende forældre…
Jeg strikkede de sidste pinde, mens jeg nød det flotte vejr på Vår frelsers gravlund i Oslo. Det var inden nyheden om, at Kongens helbred var forværret, og til sidst beskeden om hans død.
Tæppet er blevet fint.
Jeg har strikket det i én tråd CottonWool fra Garnudsalg i farven "lys sand" (78).
Jeg har strikket på pind 2,5 på en metalpind, hvilket ikke er min favoritpind. Jeg synes, at den er for tynd at holde på, og jeg kommer til at spænde i hånden.
Tæppet måler 80 x 60 cm.
De strikkede tern måler 10 masker i bredden og 14 masker i højden. Du kan læse mere om "min" opskrift her.
Tæppet var hurtigt om at tørre, og den lille dags tid det lå til tørre, var mere et udtryk for andre gøremål end hvor længe det var om at tørre.
Nu er tæppet pakket og klar til de vordende forældre og den lille pige, de venter på at byde velkommen.
/Bella
lørdag den 29. august 2026
Kongen er død, Kongen længe leve…
Fredag var en overvældende dag i Oslo — og i Norge. Beskeden om kong Haralds død kom om morgenen og ramte alle. Den kom til at sætte dagsordenen for hele dagen.
Jeg var på universitet, da beskeden kom. Universitetet ligger tæt ved Kongeslottet, og som mange andre tog jeg derhen.
Jeg nåede at se flaget vajende på halv stang på slottet, og at se hvordan det blev hejst til tops efter at kongeflaget med sørgebånd blev sat på halv stang på balkonen. Det skete efter Statsrådet, hvor kong Håkon formelt orienterede regeringen om sin fars død.
En halv time inden Statsrådet ankom kong Håkon og kronprinsesse Ingrid Alexandra i bil til slottet.
Efter Statsrådet kom regeringens ministre ud, fem af gangen, og lagde hver en hvid rose i det voksende blomsterhav på slotspladsen, og hvert hold af ministre sluttede af med et minuts stilhed.
Det var meget rørende, og særligt stilheden trods de mange, mange mennesker som var mødt op, var respektfuld, værdig og fin.
søndag den 23. august 2026
En oase i byen…
Jeg nævnte i forrige indlæg at Vår frelsers gravlund i Oslo er en oase i storbyen. Denne eftermiddag var et fremragende eksempel på hvor populær og velbesøgt kirkegården er. Lokale og turister færdes side om side i fordragelighed.
Jeg havde taget ophold på en bænk med mit strikketøj for at strikke de sidste retriller på babytæppet.
Mange bruger kirkegården rekreativ som jeg, lufter hunde, mødes og går tur, sidder på de mange bænke og taler sammen eller slapper af.
Kirkegården er også et turistmål fordi der ligger mange kendte begravet på kirkegården, f.eks. den berømte digter og dramatiker Henrik Ibsen og kunstmaleren Edvard Munch.
En af mine kollegaer deltog i tirsdags i en kirkegårdsvandring arrangeret af Oslo Museum, hvor temaet var “Kjenn din by: Krigshistorisk vandring på Vår Frelsers gravlund” hvor ca. 200 havde deltaget.
Jeg spadserede ikke rundt i dag, jeg blev på bænken, nød solen, fik strikket færdigt og gav bænken videre til andre der straks stod på spring, da de opdagede, at jeg var på vej til at bryde op.
/Bella
Hortensia fra Lilly
I sommerferien fik jeg endnu en buket blomster af Lily fra haven. En buket med blandede hortensia-blomster. Hun havde stillet buketten på trappen på vej til sit daglige morgenhavdyp.
Særligt en af blomstergrenene var særligt udholdende, og blev ved med at stå fin og frisk. Den holdt lige indtil vi kørte til Oslo.
Her i Oslo er det så som så med blomster fra haven, men storbyen har andet fint at byde på, bl.a Vår frelsers gravlund der fungerer som en grøn oase midt i storbyen, og som jeg skyder genvej igennem hver dag på vej til og fra job.
Man må nyde det man kan.
/Bella
mandag den 17. august 2026
Babytæppet er næsten færdigt…
Efter flere ugers strikkepause har jeg genoptaget strækningen af babytæppet. Nu i køkkenet i Oslo med den fine udsigt ud til parken.
Jeg strikker på den sidste tern, og mangler herefter kun 7 retriller kant.
Babytæppet er med andre ord, næsten færdigt.
/Bella
torsdag den 13. august 2026
Kunsthåndværksmarked ved Domkirken i Oslo…
Det er igen tid for det flotte kunsthåndværksmarked med det tårnhøje niveau ved Oslo Domkirke.
Når det er sagt, så var jeg lige ved at misse det, for det holdes en uge tidligere end sædvanligt.
Der er studiestart på universitet, og det er super-hektisk. Hvis ikke min kollega, hvis kone er glaspuster i Oslo glass studio, havde fortalt mig til frokost, at markedet startede i dag, så havde jeg nok ikke nået at se det i år.
Men sikke et fint lynvisit.
Pludselig var Tina Lofstad der i egen høje person, med de karakteristiske lysestager pyntet med glaskranse/mellemled lig dem til hulsten. Jeg måtte selfølgelig fortælle hende, at jeg havde set hendes glaskunst i Kunst-huset i Lønstrup.
Hvis du er i Oslo, så kig forbi kunsthåndværksmarkedet ved Domkirken som har åbent i dag til kl. 19.00. I morgen fredag fra kl. 11:00-19:00 og sidste dag på lørdag fra kl. 11:00-17:00.
/Bella
søndag den 9. august 2026
Mellemled af glas til hulsten og en engel…
Vi var i Lønstrup i sommerferien og i Kunst-huset så jeg disse fine glasmellemled, som var sat sammen med hulsten.
Men prisen afholdt mig fra at købe nogle, selvom at jeg sagtens kunne se dem for mig på mine stensøjler i haven.
Det er Tina Lofstad med glaspusteri i Viborg, som er kunsthåndværkeren bag.
Den fine lille hængevase er lavet af kunsthåndværker Louise Maaggard, som også har lavet den fine engel med dingle-ben nedenfor.
/Bella
fredag den 7. august 2026
Idefix på reden…
Nabokatten Idefix er meget optaget af at bevare og sikre sit territorium. Hvilket også inkluderer vores hus og have. Men her er han i gang i sin egen have, hvor der er et træ med en duerede fra sidste år.
Da et duepar begyndte at vise interesse for reden, tog han straks affære, fik dem jaget væk, og lagde sig selv i reden. Sådan kan det det gøres.
/Bella
onsdag den 5. august 2026
Status på babytæppet…
Strikkepausen betyder, at jeg har fået læst “Den stemplede mand” af Robert Galbraith (aka Harry Potters mor). Den var min sommerkrimi.
Jeg gik i gang med blandede forventninger, for den har fået dårlige anmeldelser. Men den var okay underholdende, og partnerparret nærmer sig hinanden, tror jeg (håber jeg), for den sidehistorie er snart mere spændende end selve sagerne som de opklarer.
/Bella


































