Foundation-cardiganen er forlængst blevet færdig...

 

Foundation-cardiganen er som sagt strikket færdig for længst.  Jeg har taget den med til Oslo, hvor jeg kan vaske den og centrifugere den i maskinen her, som er bedre til det end den jeg har hjemme.

Jeg har planer om at den skal ha’ store trykknapper som knapper og jeg har derfor ikke strikket knappehuller.

Cardiganen er også et eksempel på hvordan strik kan blive, når man strikker i andet garn end det der bliver foreslået i opskriften.  Denne cardigan er i hvert fald markant anderledes end strikkeopskriftens.  

Og ja, jeg kan takke mig selv.  Jeg lavede ikke nogen strikkeprøve.  Jeg tjekkede bare at antal masker i bredden passede, og det gjorde det.  Men ikke i højden.  Dette garn resulterede i øget “højde” på anbefalet pind.  Det betyder at jeg har fået en cardigan med dybt ærmegab og brede ærmer.

Det er i tillæg en tyk og kompakt cardigan til de meget kolde dage, eller til kontoret hvis det offentlige igen skruer ned for varmen.

Selv om at jeg strikkede den længere end angivet i opskriften, ligner den en bomberjakke, men det er selvfølgelig også meget moderne for tiden.  Jeg skal bare ikke fortælle nogen at udgangspunktet er Foundation-cardiganen.

Den har været hyggelig at strikke, men jeg tvivler på, at jeg kommer til at slide den op. 

/Bella

Grønne Frank...

 

Grønne Frank eller Frankie-sweater i grøn, som der reelt er tale om.  

Som jeg nævnte den anden dag har jeg slået op til endnu en Frankie-sweater af PetiteKnit, denne gang i grøn (farven hedder "Green Grass").  

Garnet er det samme som den lækre version, jeg strikkede som min adventsgave fra Anders.  Nemlig garnet Edy Angola, der er en blanding af 26% alpaka, 66% merino og 8% polyamid.

Jeg er vældig glad for min stribede version, og jeg nød at strikke den.  Det var derfor ikke svært at beslutte at strikke endnu en Frankie-sweater.

Jeg har slået masker op til sweateren et nummer mindre end den første.  Det kan den godt bære på trods af, at jeg er stor fan af boxy-fit-udtrykket.

/Bella 

Min mors havekrokodille...

 

Det er lidt hektisk her hos mig.  Det er eksamenstid, og jeg læser eksamensopgaver i lange baner.  De kommende uger står den på censurmøder og forberedelse af specialeslutseminar i juni.  

Jeg har også været ramt af en del tekniske problemer med min computer.  Jeg håber, at jeg er kommet dem til livs med rensning og reinstallation af min harddisk.

Jeg får strikket lidt.  Foundationen-cardiganen er for længst blevet færdig, men ikke vasket og fortsat uden knapper.  Den må jeg se at få vist.  

Mit nye strikketøj er en “gammel kending”, jeg har nemlig slået op til en ny Frankie-sweater.

Siden jeg ikke selv er så kreativ for tiden, så lad mig dele en idé fra min mors hånd.

Hvis du trænger til et vittigt indlæg i haven eller på terrassen, kan du gøre som min mor og lave en havekrokodille.

Hun så naturligvis krokodillen længe før du og jeg, og for at være sikker på, at vi også så den, har hun givet den øjne.  

Tja, det er sådan set det hele, et par øjne på et stykke bark, træ eller drivtømmer, og du er i mål.

Den er da sød😍

/Bella 

Idefix...

 

Idefix, naboens kat, kiggede forbi i går.  

Jeg gik og ryddede op i køkkenet efter aftensmaden, da jeg pludselig opdagede, at han sad og ventede ved terrassedøren.

Jeg ved ikke, hvor længe han har siddet der.

Han kom ind og gik direkte på gæsteværelset.  Eller dvs. det viste sig at døren til gæsteværelset var lukket, så han miavede højt og utilfreds, så jeg måtte spæne ud og åbne ind til værelset.

Måske er det derfor, han muligvis ser lidt misfornøjet ud.

Men det var ikke værre end at han tog sig 1½ times lur.

/Bella 

Huen "Glasur" af Ditte Larsen er færdig...

 

Huen med det fine navn "Glasur", som Ditte Larsen har skrevet opskriften til og har med i bogen "Hammershøi på pindene", er blevet færdig.

Den har været hyggelig at strikke, og den er min nye hue til vinteren.  Det har været denne her, som har været min favorithue de sidste par vintre, og den nye må siges at være mere farverig.

Den nye hue, "Glasur" har dobbelt kant forneden bestående af glat retstrik på indersiden og riller af skiftevis to rækker ret og vrang på ydersiden.  Rillerne med ret og vrang fortsætter, men nu med tre rækker i hver rille indtil indtagning påbegyndes.

Jeg har strikket i én tråd tynd alpaca (fra Isager) og én tråd farveskiftende silk mohair (fra Garnudsalg).

/Bella 

Fødselsdagsbuket…

Jeg har fået en fantastisk flot fødselsdagsbuket, som nydes i fulde drag.

/Bella

Det der med garnet til Foundation-cardiganen...

Da jeg bestilte garn til Foundation-cardiganen af Lene Holme Samsøe, tog jeg udgangspunkt i den grå udgave af cardiganen i opskriften, fordi løbelængden svarede nogenlunde til Alpaca Soft-garnet fra Garnudsalg.  

Derfor er det også meget mærkeligt, at jeg på en eller anden måde kom til at købe 5 nøgler for lidt!

For det første betød det, at jeg løb tør for garn i påsken, og for det andet, at hvor jeg tidligere kunne ha’ fået 5 nøgler for knapt 100 kr., måtte jeg nu betale det dobbelte.

Derfor må jeg også korrigere mit tidligere indlæg om, hvor godt et køb det var.  Bevares, det er stadig et godt køb.

Men tænk, at der ikke engang var en klokke der ringede, da jeg bestilte garn eller bloggede om det.  Jeg må virkelig ha’ trængt til påskeferie.

Heldigvis kan jeg sige, at påskeferien var god (på trods af at jeg løb tør for garn).

/Bella

En hue i Ditte Larsen-design er på pindene...

Af uforklarlige årsager løb jeg tør for garn til Foundation-cardiganen i påsken.  Altså udover den indlysende forklaring, at jeg havde købt for lidt garn.  Mere om det en anden gang.

Jeg slog derfor op til en hue, “glasur” af Ditte Larsen fra bogen "Hammershøi på pindene".  

Det er en fin, let sag i én tråd tynd alpaca og én tråd silk mohair.

Nu hvor jeg igen har fået garn til cardiganen, er det den jeg strikker på, og huen er i venteposition, men jeg har ikke planer om at den skal vente i al evighed.

/Bella

Idefix, naboens kat...

Idefix, naboens kat, kiggede forbi i går. 

Vi sad i køkkenet og drak en kop te, da vi så ham komme målrettet mod terrassedøren for at se, om vi var hjemme. 

Han endte på det store gæsteværelse sammen med alt vasketøjet, og her tog han sig en god lur. 

Forinden var han blevet kælet og inviteret til at lege med bold, men det gad han ikke.   

Til gengæld var han meget optaget af at holde øje med genboens golden retriever, Alvin, som han kunne betragte på sikker afstand.

 

Se ham lige sidde der ved kassen med vores nye havegrill, som han også nysgerrigt tjekkede ud.

Han har sikkert også undret sig over, hvorfor den gamle havegrill og havebordet stod ude på græsset.

Hele terrassen er ryddet, fordi den netop er blevet renset, og nu skal den fejes over med fugesand.  Sommerklargøringen er i gang.

Efter en rum tid i stuen gik han i gæsteværelset og tog sig en lur i fred og ro

/Bella

Fin, spinkel perlekæde som konfirmationsgave…

Vi var til konfirmation i går, og jeg havde derfor syet en fin, spinkel perlekæde med tre forskellige slags små hvide ferskvandsperler til min niece.

Perlekæden består af: små, runde perler, lidt større, ujævnt runde perler og de særligt smukke og (lidt kostbare) risperler.   De er kombineret i fri fantasi og monteret med en lille fin karabinehagelås i sølv.

Jeg har syet knude mellem hver perle.  Men jeg overvejede at lade være, fordi perlerne er så små, og knuderne bliver derfor mere tydelige.  Men også fordi det er en svær type perlekæde at sy, når det er så småt og der nærmest ikke er noget at holde på, og ikke mindst når knuden skal lægges præcist. Men knude mellem hver perle signalerer kvalitet og luksus og giver en flottere kæde ved brug, så selvfølgelig skulle der knude mellem hver perle.

Det er et omstændeligt stykke arbejde.  Du husker måske, at jeg for lang tid siden syede en lang nøglesnor til Lene?  Da den så trængte til omsyningen pga. slidtage, må jeg tilstå at det meget store arbejde, med små perler, ovenikøbet større end dem jeg har syet perlekæden til Althea i, var meget lidt tiltrækkende.

Det er nemlig et meget større arbejde at sy med små perler end man skulle tro.  Men når det bliver flot, som her, er tilfredsstillelsen også stor.

Perlekæden måler 43 cm inkl. lås.

/Bella