En hue i Ditte Larsen-design er på pindene...

Af uforklarlige årsager løb jeg tør for garn til Foundation-cardiganen i påsken.  Altså udover den indlysende forklaring, at jeg havde købt for lidt garn.  Mere om det en anden gang.

Jeg slog derfor op til en hue, “glasur” af Ditte Larsen fra bogen "Hammershøi på pindene".  

Det er en fin, let sag i én tråd tynd alpaca og én tråd silk mohair.

Nu hvor jeg igen har fået garn til cardiganen, er det den jeg strikker på, og huen er i venteposition, men jeg har ikke planer om at den skal vente i al evighed.

/Bella

Idefix, naboens kat...

Idefix, naboens kat, kiggede forbi i går. 

Vi sad i køkkenet og drak en kop te, da vi så ham komme målrettet mod terrassedøren for at se, om vi var hjemme. 

Han endte på det store gæsteværelse sammen med alt vasketøjet, og her tog han sig en god lur. 

Forinden var han blevet kælet og inviteret til at lege med bold, men det gad han ikke.   

Til gengæld var han meget optaget af at holde øje med genboens golden retriever, Alvin, som han kunne betragte på sikker afstand.

 

Se ham lige sidde der ved kassen med vores nye havegrill, som han også nysgerrigt tjekkede ud.

Han har sikkert også undret sig over, hvorfor den gamle havegrill og havebordet stod ude på græsset.

Hele terrassen er ryddet, fordi den netop er blevet renset, og nu skal den fejes over med fugesand.  Sommerklargøringen er i gang.

Efter en rum tid i stuen gik han i gæsteværelset og tog sig en lur i fred og ro

/Bella

Fin, spinkel perlekæde som konfirmationsgave…

Vi var til konfirmation i går, og jeg havde derfor syet en fin, spinkel perlekæde med tre forskellige slags små hvide ferskvandsperler til min niece.

Perlekæden består af: små, runde perler, lidt større, ujævnt runde perler og de særligt smukke og (lidt kostbare) risperler.   De er kombineret i fri fantasi og monteret med en lille fin karabinehagelås i sølv.

Jeg har syet knude mellem hver perle.  Men jeg overvejede at lade være, fordi perlerne er så små, og knuderne bliver derfor mere tydelige.  Men også fordi det er en svær type perlekæde at sy, når det er så småt og der nærmest ikke er noget at holde på, og ikke mindst når knuden skal lægges præcist. Men knude mellem hver perle signalerer kvalitet og luksus og giver en flottere kæde ved brug, så selvfølgelig skulle der knude mellem hver perle.

Det er et omstændeligt stykke arbejde.  Du husker måske, at jeg for lang tid siden syede en lang nøglesnor til Lene?  Da den så trængte til omsyningen pga. slidtage, må jeg tilstå at det meget store arbejde, med små perler, ovenikøbet større end dem jeg har syet perlekæden til Althea i, var meget lidt tiltrækkende.

Det er nemlig et meget større arbejde at sy med små perler end man skulle tro.  Men når det bliver flot, som her, er tilfredsstillelsen også stor.

Perlekæden måler 43 cm inkl. lås.

/Bella

En gammel kending er blevet en ny favorit-perlekæde…

 

I jagten på en turkis emaljebroche, som jeg engang har fået af min lillebror, dukkede flere perlekæder op i diverse skuffer.  Perlekæder der har ligget gemt og glemt, og ikke har været i rotation i flere år. 

Det strider mod mit princip om, at smykker skal bruges.  Samtidig må jeg også sige, at jeg qua min perlekædehobby har rigtig mange perlekæder, og har rigtig mange i brug.

Blandt de mange perlekæder fandt jeg straks en ny favorit, som jeg tog på med det samme og har haft på lige siden.  Nemlig perlekæden med store runde forskelligfarvede perler i turkis, peacock, lyseblå, lyserød og hvid, som jeg syede tilbage i 2013.

Måske afkorter jeg kæden med to perler, men den fungerer også fint som den er.  Det er mig en gåde, at den har fået lov til at ligge ubrugt i så mange år.  

Måske genkender du også perlekæden med de petroleumsgrønne perler, som heller ikke fortjener at ligge gemt af vejen.   Det samme gælder mixkæden med de turkis perler, som er en oplagt sommerperlekæde.

Det gælder også for mange af de andre perlekæder.  Når jeg får tid, vil jeg gå dem igennem og se, om de skal frem i lyset som de er, eller om jeg skal sy dem om og lave helt andre perlekæder ud af de mange vidunderlige smukke perler.

Jeg fandt ikke brochen, som ville være smuk på den kjole jeg skal ha' på på lørdag, når vi skal til konfirmation, hvor jeg i øvrigt skal ha' denne perlekæde på.

/Bella

Den sidste af kusine Dorthes perlekæder...

 

Den sidste af kusines Dorthes perlekæder er syet om — en elegant mixkæde med forskellige ferskvandsperler.  Den skulle også ha' ny lås.  Igen fordi den var slidt uden på, men overraskende stærk i selve magnetlåsen.  

Men her havde jeg ikke en lås magen til, så jeg har monteret en anden aflang magnetlås til at matche de lange stavperler samt sikre at længden på perlekæden passer.

I lighed med de andre perlekæder (den her, denne, samt denne og den seneste) er alle perler også tørret grundigt af, inden jeg strengede perlekæden op og gjorde den klar til syning.

Jeg har syet en knude mellem hver perle. 

Siden denne perlekæde, som de øvrige af Dorthes perlekæder, har magnetlås, har jeg også her syet dobbeltknuder mellem de tre perler på hver side af låsen, så perlekæden kan holde til at blive trukket i, når den skal åbnes. 

Jeg glæder mig til at kunne gi' Dorthe hendes perlekæder tilbage, for selvom hun har mange andre hun kan bruge, så er der en grund til, at særligt disse trængte at blive syet om, nemlig at de er hendes yndlingsperlekæder.

/Bella   

Foundation cardigan af Lene Holme Samsøe...

 

Jeg startede påsken med at slå masker op til en cardigan, som er mit påskeprojekt.  Det er noget helt andet end jeg plejer, hvad angår garn og størrelse på strikkepindene.

Jeg strikker Foundation cardigan af Lene Holme Samsøe. 

Det kom sig af, at jeg før påske modtog et nyhedsbrev fra Garnudsalg, som i en begrænset periode solgte Alpaca soft til under 20 kr. nøglet.  Garnet er i forvejen et af butikkens særtilbud og dermed ikke en fast vare. 

Sammen med garntilbuddet blev der listet en række forslag til modeller, der kunne strikkes af garnet.  På den måde var det meget nemt at blive inspireret og forført. 

Men det er også et projekt, der ikke vælter budgettet, når garn og opskrift er købt for under 200 kr.

 /Bella

Påskepynt på grene...

 

Påskeæggene er kommet på grene og pynter i køkkenet og i entréen.

Jeg har klippet kirsebærgrene, som endnu står med fine sprøde knopper.  Det bliver festligt, når de står i grønt og med blomster.  Hvis jeg havde haft tid, så havde jeg klippet dem noget tidligere, så de kunne have nået at springe lidt mere ud.  Men når det er sagt, så er de også flotte i denne udgave, hvor knopperne er fine og sprøde.

Filtæggene og de forskelligfarvede kartonæg med pålimede prikker har fået plads på spisebordet og vil udgøre et farverigt påskebidrag til aftenens middag med vores tidligere naboer Dan og Betina.

Spejlæggene og de blødkogte æg byder velkommen i entréen.

De afklippede kirsebærgrene fra grenene i vaserne har jeg brugt i et arrangement med sovende påskeliljer, hvor de hjælper med at stabilisere påskeliljerne i vasen, så de ikke "sejler" rundt indtil de er sprunget ud og fylder lidt mere.

De pynter som forårsbebudere på sofabordet i stuen.  Du kan faktisk ane dem på det første billede.

/Bella 

Spejlæg som påskeklip...

 

Æg er på mange måder synonymt med påske, og det er derfor oplagt med en nyfortolkning af påskeægget.

Således spejlæg som påskepynt.

Jeg synes i hvert fald at spejlægget er en moderne og æstetisk udgave, som i sin enkelhed har visuel gennemslagskraft.

Jeg har tegnet tre grundformer på spejlæg, hvor æggeblommen er stanset med stansejern.

Hvert spejlæg består af en æggehvide og to blommer i karton.  Med andre ord, jeg har limet en gul cirkel (æggeblomme) på hver side af det hvide spejlæg.

Til sidst har jeg stanset et lille hul til ophæng og sat en orange snor i af den slags, som jeg også bruger til de spinkle sommerarmbånd (tynd knyttesnor).

Jeg har planer om at mine spejlæg skal pynte på grene sammen med de blødkogte æg i æggebægere, som jeg lavede for et par år siden.

/Bella

Omsyning af perlekæde med rondeller med bjergkrystal...

 

Endnu en af kusines Dorthes perlekæder er blevet syet om.  Den består af blå-grå runde ferskvandsperler med rondeller med bjergkrystal intervalvis mellem perlerne.

Rondellerne er blevet udskiftet, de var anløbne (se nedenfor), og perlerne er blevet tørret grundigt af med en blød klud opvredet i varmt vand.

Her ses perlekæden strenget op og klar til at blive syet.

Den børstede kuglelåsen er en magnetlås, og jeg har derfor syet dobbelte knuder mellem de tre perler på hver sin side af låsen, så perlekæden kan holde til at man åbner låsen ved at trække i perlekæden.  Mellem de øvrige perler har jeg blot syet en enkelt knude.  Perlekæden er syet på almindelig tråd, slået af tre tråde.

Nu mangler jeg bare den sidste perlekæde, og Dorthe kan få sine perlekæder tilbage og tage dem i brug igen. 

/Bella 

Påskeæg med prikker...

Da Christina var på besøg i Oslo, fik jeg fine påskeæg i filt med prikker, som jeg har taget med hjem.

De er inspirationskilden til mit nye påskeklip: påskeæg i karton med prikker.

Jeg klippede et æg som skabelon og tegnede herefter en lang række æg på karton og klippede dem ud.  

Bagefter stansede jeg prikker, som jeg har limet på æggene på forsiden og bagsiden.  

Afslutningsvis har jeg tilføjet en snor til ophæng.

Nu mangler jeg bare at finde nogle kirsebærgrene, som påskepynten kan pynte på, og så er jeg klar til påsken og påskeferien.

/Bella