Jeg viste forleden dag garnbutikken Pickles' udstillingsvindue. I dag er det et andet udstillingsvindue på Grünerløkka i Oslo, nemlig butikken Små Spor i Nordre gate, der sælger bæredygtigt legetøj.
Butikken har netop nu et vindue fyldt med fine tulipaner i papir på snor, hvilket er oplagt som påskepynt.
Bemærk også, hvordan tulipanernes blade er lavet af hele ark af papir, som i et let vrid er drejet om snoren.
En god idé til påskepynt er hermed givet videre.
/Bella
Pickles er en spændende garnbutik, som ligger på Markveien i Oslo.
Netop nu er butikkens udstillingsvinduer pyntet med strikdesign af den kendte norske strikkedesigner Ingunn Birkeland.
Ingunn Birkeland er særligt kendt for strik og mønstre i tern og flet, og de viste modeller er ingen undtagelse.
Hendes farvevalg, form og facon er også inspirerende.
Pickles sælger naturligvis strikkekit til de viste modeller (trøje, hue og vanter).
Jeg kan afsluttende nævne, at Ingunn Birkeland sidste år designede en striktrøje til Dansens Hus, som ligger på Vulkan ved Mathallen, også på Grünerløkka i lighed med Pickles.
Dansens Hus er Norges nationalscene for moderne dans. Trøjen er klassisk Ingunn Birkeland i farvevalget og dynamisk i udtrykket, som passer til Dansens Hus. Opskriften til trøjen er gratis og du finder den her.
/Bella
Som jeg nævnte for nylig er det her den eneste af kusine Dorthes perlekæder, som jeg tidligere har vist på bloggen, og det var tilbage i 2014.
Det er med andre ord rimeligt at perlekæden trænger til at blive syet om. Så det er den blevet. Perlerne er også blevet tørret af, naturligvis.
Ponchoen er fra Brogaard isheste og strik, men jeg kan ikke finde opskriften eller modellen på hjemmesiden. Jeg kan enten tage kontakt, eller starte med at se hvad Pinterest kan diske op med.
/Bella
Jeg er overbevidst om, at denne perlekæde er en af kusine Dorthes favoritperlekæder. For det første har jeg set hende med den mange gange, og for det andet viste den tegn på at være brugt ofte.
Perlekæden trængte til at blive syet om, for perletråden var slap. Låsen trængte til at blive skiftet, for den var slidt og grim (men stadig stærk i magneten). Endelig trængte perlerne til at blive tørret af.
Det er en god idé at tørre ens perlekæde af fra tid til anden, fordi fedt fra huden og cremerester sætter sig på perlerne ved brug, som dels kan plette og misfarve perlerne og dels slører deres glans.
Jeg har tidligere skrevet et indlæg om pleje af perlekæder, som du kan læse her.
Jeg kan godt forstå, at Dorthe værdsætter denne perlekæde, for den er smuk. Det er perler med en meget flot og klar glans og i en sart, delikat laksefarve.
Således er endnu en af kusine Dorthes perlekæder syet.
/Bella
Strikkeriet af Ingen dikkedarer-blusen skrider fremad. Kroppen er strikket færdig og jeg er i gang med det ene ærme.
Jeg har lavet et par tilpasninger. Jeg har strikket den afsluttende rib kortere end de angivne 7 cm, og jeg har taget 2 masker ud i hver side på hver 8. pind, for at give den lidt A-form, som jeg godt kan lide.
Jeg er til gengæld meget glad for at strikke i garnet. Da jeg strikkede den majsgule Plain Yoke-bluse, var jeg ikke imponeret over garnet. Jeg syntes ikke der var meget luksus over det. Sådan har jeg det slet ikke denne gang, hvor jeg nyder at strikke i garnet. Måske fordi jeg nu ved, hvor lækker den majsgule Softwool-bluse er at ha’ på?
Jeg må også tilføje, at hvad man ikke kan se på det øverste billede er, at amaryllissen stadig spreder glæde. Den store blomst er blomstret af. Den gjorde den sidste weekend, og ved siden af sad en lille knop, som nu er sprunget ud. Det er rimelig imponerende at den bliver ved og ved🌸
Sidste gang jeg talte med min mor, spurgte hun, om jeg havde syet kusine Dorthes perlekæder, til hvilke jeg måtte svare nej. Der har ganske enkelt ikke været godt lys til det.
Men sidste weekend, fik jeg både strenget den ceriserøde perlekæde op og syet den. Jeg havde tidligere omhyggeligt tørret alle perlerne af. For netop denne perlekæde, troede jeg optimistisk at jeg kunne nå at sy i juledagene, så Dorthe kunne få den med hjem. Men heller ikke den gang var lyset med mig.
Det var således den første perlekæde af Dorthes fem perlekæder, der trængte til en kærlig opdatering.
Jeg har kigget bloggen igennem for at se, hvornår kæden er syet, men jeg kan ikke finde den. Faktisk kan jeg kun finde mixkæden i grønne og brune nuancer med små rosa-farvede mellemperler.
Selvom jeg ikke altid får vist alt, tyder det på, at alle Dorthes øvrige perlekæder er fra langt tidligere og fra før bloggen blev startet (i 2013!), så i det lys har de holdt overraskende godt. For der er ingen tvivl om, at Dorthe bruger perlekæderne, og det er jeg glad for.
/Bella
Jeg er i gang med at folde en ny bog. Den har været mit projekt de sidste par gange vi har mødtes til kreativt samvær på instituttet.
Den er nem at sidde med og ligger allerede på kontoret. Den er også nem at lave, og nem at stoppe op midt i, hvilket tillader snak, og at jeg kan læne mig tilbage, tage en pause og beundre de andres kreative projekter.
Det er et enkelt mønster, hvor hver anden side skiftevis foldes. Den ene side foldes horisontalt på midten ind mod bogryggen, og den anden som en trekant med spidsen midt på siden.
Jeg er startet fra midten og har arbejdet mig ud, og er sidenhen igen startet fra midten på den anden halvdel og arbejder mig ud mod bogens start (eller slutning?).
Jeg tror også, at jeg ved, hvordan den sidste bog i denne røde serie skal foldes. Nemlig med en trekantskløft midt på bogsiden.
/Bella
Jeg havde denne perlekæde på den anden dag. For at være helt ærlig, så har jeg ikke haft den på i mange, mange år. Ikke i al den tid jeg har arbejdet i Oslo, og det er 9 år til sommer.
Det er en perlekæde, som jeg har syet efter inspiration fra en Ole Lynggaard-kæde.
Den er 95 cm lang uden lås.
Låsen er en stor smykkelås i sølv, der kan skiftes til andre kæder, men den har siddet på denne kæde i alle disse år. Den lås bør jeg også bruge mere.
Den er stor. Måske det er derfor, at jeg ikke har brugt den? Men det er også sjovt, for jeg husker låsen som større.
Siden det blå-violette garn til Ingen Dikkedarer-blusen var for mørkt at strikke i, har jeg i stedet slået op i det smukke salvie-farvede garn.
Det er Softwool fra Garnudsalg. Og opskriften er fortsat Ingen Dikkedarer af PetiteKnit.
Sofastrik om aftenen er sikret, og den mentale sundhed er i top.
/Bella
