Viser opslag med etiketten Nytår. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Nytår. Vis alle opslag

fredag den 17. marts 2017

Nytårsperlekæden...


Perlekæden som jeg viste for nogen tid siden, havde jeg oprindelig tænkt, at jeg skulle ha' haft på nytårsaften.  Men jeg nåede ikke at sy den.  

I stedet havde jeg denne perlekæde på nytårsaften -- eller rettere sagt perlekæder :-)

Jeg snoede en statementhalskæde af tre af mine lange perlekæder.  Som alle blev lukket med hver deres lås, og samlet med twisterlås.

 

Det giver en seks-strenget perlekæde, som vel er meget passende en aften som nytårsaften? :-)  

Man skal jo ikke gå ned på perler :-)


/Bella

lørdag den 31. december 2016

Godt nytår!


Julen gik med sygdom (hvor det værste nu er overstået), skønt samvær med familien og al for meget god mad og vin :-)  

Julen gik også med arbejde mellem jul og nytår og en al for presserende deadline, hvor jeg gør, hvad jeg kan, selv denne formiddag på årets sidste dag.  

Men nu slutter arbejdet for i dag, for nytåret skal fejres! :-)

GODT NYTÅR!


Kh. Bella

tirsdag den 31. december 2013

Godt Nytår!


Året går på hæld, og det kalder på reflektion over året der snart er gået.  Men hvis det skal være den dybsindige reflektion, så er årets sidste dag ikke nok.  Lad mig derfor i stedet dele et par oplevelser fra 2013.  

I foråret var jeg i USA og boede på et ny-renoveret hotel, som brystede sig af skandinavisk indretningsdesign.  Væg-til-væg-tæpper er én ting, men jeg ved ikke lige, om vi vil ha' gulvtæppe på væg og i vindueskarm siddende på os.  Hrmmm?  Jeg siger dig, at det var grimt, og jeg håber, ikke at netop den tendens bider sig fast, og slet ikke under overskriften "skandinavisk design".


Da jeg i forsommeren var i Finland, og om morgen spadserede på arbejde, passerede en ung pige mig, og på ryggen havde hun vinger!!  Ja, hva' ka' jeg sige?  En engel gik forbi...


I sommer kom jeg gående på en parkeringsplads hen mod min bil, og passerede i forbifarten denne bil, som havde nikkedukker stående i bagruden.  Det måtte jeg lige tage et billede af.  Den idé havde jeg aldrig selv fået.  Jeg skulle selvfølgelig have optaget en video, så du kunne se dem nikke, men så snarrådig var jeg ikke :-)



Da vi var i Rom i efteråret, så vi disse to mænd...




Hvis vi var blevet stående længe nok, kunne vi sikkert have fundet ud hvordan de bar sig ad, når de på et eller andet tidspunkt skulle pakke sammen, men vi vandrede videre ud i Roms gader og stræder :-)
 
2013 har budt på mange gode kreative oplevelser, og vist egentlig kun to (måske tre?) fiaskoer.  Den ene er, at det endnu ikke er lykkedes mig at samle kusudamabolden.  Jeg har ikke givet op.  Jeg har bare sat projektet på standby :-)  Jeg er heller ikke blevet færdig med perlekæden med mindre hvide, grå og gule ferskvandsperler, som jeg ellers glædede mig meget til at forkæle mig selv med.  Jeg gik på et tidspunkt kold, blev senere ramt af en Ketty og måtte starte forfra, og senere målte jeg perletråd op på slum, og for kort selvfølgelig, selv om at jeg til det sidste troede at tråden var lang nok.  Nu ligger perlekæden og venter på, at jeg udviser selvdisciplin nok til at klippe den op starte forfra igen :-) 

2013 lakker også mod enden, og det samme gælder de hjemmebagte brunkager (en julegave i øvrigt :-))




Ha' en festlig aften, kom godt og sikkert ind i det nye år, og må 2014 blive et lykkebringende nytår for dig og dem du har kære!

Kh.
Bella
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...