Viser opslag med etiketten bordpynt. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten bordpynt. Vis alle opslag

fredag den 20. januar 2017

Malede dannebrogssten...


Amanda skal konfirmeres til foråret (ja, det er denne unge dame jeg taler om (scroll ned), som i mellemtiden er blevet 13 år).  

Amanda ønsker dybrød bordpynt (ikke bordeaux, men dybrød!).  I første omgang er jeg på kig efter alle former for rød inspiration, og det er i den forbindelse, at jeg faldet over disse malede dannebrogssten, som Rikke Hammershøj har malet.  

Jeg tænker, at de kunne være søde som f.eks. bordpynt, i vindueskarme, i krukkerne på terrassen, og at man ikke kan ha' for mange, når konfirmationen skal holdes hjemme.

Da vi var hjemme i julen, havde jeg de her tre sten med til Amanda, for at høre hvad hun synes om ideen, og den er hun med på :-)  Så jeg maler sten i små ledige stunder :-)  

Det betyder også, at jeg er ved at tune mig ind på hvilke sten der er bedst.  Den mindste sten er f.eks. for mørk og det skinner igennem, så lyse (og glatte) sten er bedst!

Jeg tegner og farvelægger med poscatusher, kun oversiden, og lakerer med klar lak.  Undersiden står rå tilbage -- det er også ganske flot!

/Bella

mandag den 15. august 2016

Guldbryllupspynt...


Louise og jeg overraskede vores svigerforældre med bordpynt og små godteposer ved deres guldbryllup.

Vi havde klippet store 50-taller i kraftigt dobbeltsidet guldpapir (karton) og limet et billede af brudeparret fra den første store dag i nullet.  Faktisk 2 billeder, så brudeparret kunne nydes fra begge sider :-)  Derfor også et ekstra nul til bagsiden, som også gjorde at vi kunne lime 50-tallet på en pind.  50-tallerne blev placeret i blomsterdekorationerne og pyntede på alle bordene.  


De små godteposer lå ved hver kuvert :-)


Det var alt sammen ret fint :-)

/Bella
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...