Efter flere ugers strikkepause har jeg genoptaget strækningen af babytæppet. Nu i køkkenet i Oslo med den fine udsigt ud til parken.
Jeg strikker på den sidste tern, og mangler herefter kun 7 retriller kant.
Babytæppet er med andre ord, næsten færdigt.
/Bella
Det er igen tid for det flotte kunsthåndværksmarked med det tårnhøje niveau ved Oslo Domkirke.
Når det er sagt, så var jeg lige ved at misse det, for det holdes en uge tidligere end sædvanligt.
Der er studiestart på universitet, og det er super-hektisk. Hvis ikke min kollega, hvis kone er glaspuster i Oslo glass studio, havde fortalt mig til frokost, at markedet startede i dag, så havde jeg nok ikke nået at se det i år.
Nu har jeg været forbi på en lynvisit. For i morgen når jeg det ikke, og ej heller på lørdag, da weekenden må bruges på at læse eksamensopgaver og forberede censurmøde til på mandag.
Men sikke et fint lynvisit.
Pludselig var Tina Lofstad der i egen høje person, med de karakteristiske lysestager pyntet med glaskranse/mellemled lig dem til hulsten. Jeg måtte selfølgelig fortælle hende, at jeg havde set hendes glaskunst i Kunst-huset i Lønstrup.
Hvis du er i Oslo, så kig forbi kunsthåndværksmarkedet ved Domkirken som har åbent i dag til kl. 19.00. I morgen fredag fra kl. 11:00-19:00 og sidste dag på lørdag fra kl. 11:00-17:00.
/Bella
Vi var i Lønstrup i sommerferien og i Kunst-huset så jeg disse fine glasmellemled, som var sat sammen med hulsten.
Men prisen afholdt mig fra at købe nogle, selvom at jeg sagtens kunne se dem for mig på mine stensøjler i haven.
Det er Tina Lofstad med glaspusteri i Viborg, som er kunsthåndværkeren bag.
Den fine lille hængevase er lavet af kunsthåndværker Louise Maaggard, som også har lavet den fine engel med dingle-ben nedenfor.
/Bella
Nabokatten Idefix er meget optaget af at bevare og sikre sit territorium. Hvilket også inkluderer vores hus og have. Men her er han i gang i sin egen have, hvor der er et træ med en duerede fra sidste år.
Da et duepar begyndte at vise interesse for reden, tog han straks affære, fik dem jaget væk, og lagde sig selv i reden. Sådan kan det det gøres.
/Bella
Strikkepausen betyder, at jeg har fået læst “Den stemplede mand” af Robert Galbraith (aka Harry Potters mor). Den var min sommerkrimi.
Jeg gik i gang med blandede forventninger, for den har fået dårlige anmeldelser. Men den var okay underholdende, og partnerparret nærmer sig hinanden, tror jeg (håber jeg), for den sidehistorie er snart mere spændende end selve sagerne som de opklarer.
/Bella
Det er ingen hemmelighed at jeg elsker at lave babytæpper. Det er så enkelt og ligetil. Så da vores naboer delte nyheden om, at deres første barnebarn er på vej, meldte jeg mig straks som strikker af babytæppe.
Jeg strikker i en tråd Blackhill CottonWool fra Garnudsalg, som er en blød blanding af merino og bomuld. Garnet er i farven “lys sand” og er afstemt med den vordende mor.
Jeg har tidligere strikket babytæpper i relief med trekanter (se det her og her), denne gang strikker jeg tern.
Jeg har slået 196 masker op som udgør 8 masker i hver side som kantbort samt 18 tern af hver 10 masker. Borten i bunden består af 7 retriller og en tern er også 7 retriller høj i kantborten. Jeg strikker på pind 2,5.
/Bella
Ps. “Opskriften” er min egen. Men hvis du leder efter en lignende opskrift, så finder du en hos Tante Grøn, som også har strikkekit.
Her dufter af roser i tillæg til duften af hybenroser og saltvand fra stranden. Det er sommer, når det er bedst.
/Bella
Det bliver også en lang perlekæde og den skal monteres med dupsko, så jeg kan skifte lås.
Men det er også afhængigt af hvad jeg sætter den sammen med. Den er fremragende til en lys hørkjole, hvor den kommer til sin ret, og nærmest er et lille kunstværk. Hvor imod den slet ikke træder i karakter sammen med en mørkeblå denimkjole, som jeg har.
Den er også vellykket pga. stavperlerne, som balancerer perlekæden, og får perlekæden til at lægge pænt om halsen.
Denne gang strengede jeg perlekæden op i modsat rækkefølge, sådan at jeg startede med stavperlerne og afsluttede med mabéperlerne, det er sy-mæssigt meget nemmere. Som sidst har jeg også denne gang monteret dupsko, så låsen kan skiftes ud.
/Bella
Så fik jeg taget tilløb og syet den lange perlekæde med de runde blå, lyseblå og hvide ferskvandsperler.
Jeg er motiveret af, at jeg har en kommende anledning til at bruge perlekæden, nemlig mine svigerforældres diamantbryllup.
Den vil passe til den kjole, jeg skal ha’ på.
Da vi fejrede deres guldbryllup for 10 år siden, var jeg også i blåt, og havde denne perlekæde på, som jeg syede om kort tid inden guldbrylluppet, og stort set ikke har gået med siden. Det er en tung perlekæde, som jeg burde klippe op og lave om til en kortere perlekæde, så den bliver lettere at bære.
Måske husker du også, hvordan Louise og jeg overraskede med bordpynt i form af 50'er med et billede af brudeparret i nullet? Det er stadig en god idé.
Perlekæden er syet på almindelig perletråd slået af tre tråde med knude mellem hver perle. Perlekæden er monteret med dupsko i sølv, og den måler uden lås 110 cm.
/Bella
Jeg nyder sommerblomster, fine lyserøde buketroser fra Idefix' forældres have.
Samt en buket med hvide hortensia og løvefod fra Lillys have.
/Bella
Jeg har syet en perlekæde med ferskvandsperler af typen kartoffelperler. De har en god mellemstørrelse og en flot glans.
Perlekæden er en fødselsdagsgave til kusine Dorthe, som har fødselsdag i dag.
Jeg syede den for et stykke tid siden, nemlig den gang hvor jeg syede perlekæden til Althea, som hun fik til sin konfirmation. Men det kunne jeg dårligt fortælle om før tid.
Nedenfor kan du se Dorthe og Altheas perlekæder sammen. Dorthes perlekæde har magnetlås og måler 42,5 cm, inkl. lås.
Som altid når jeg syer perlekæder med magnetlåse, har jeg syet dobbelte knuder mellem de tre perler på hver sin side af låsen, så perlekæden kan holde til at blive trukket i, når låsen åbnes.
I modsætning til Altheas perlekæde var Dorthes perlekæde let at sy, og tog nærmest ingen tid.
Selvom Dorthe allerede har mange perlekæder, er jeg sikker på, at hun kan bruge en ny.
/Bella
Jeg har passet nabokatten, Idefix, mens hans forældre var på ferie.
Vi har således nydt 8 dage i hinandens selskab on/off, for han er kommet og gået og har ikke nødvendigvis været hjemme, når jeg kom for at gi' mad og frisk vand.
Næste morgen holdt han mig med selskab på terrassen, mens jeg spiste ærter.
Det har også været 8 dage, hvor Idefix har været meget kælen og kontaktsøgende lige indtil i går, hvor hans forældre kom hjem.
Da han kom på besøg i går aftes, gik han forbi mig og direkte ind på gæsteværelset.
Han er ikke gået på gæsteværelset en eneste gang, mens jeg passede ham, og nu er det pludselig interessant igen.
Der sov han i knap to timer, før han forsvandt ud i nattelivet, og jeg gik i seng.
/Bella
Der er noget særligt ved det, når jeg er hjemme i en længere periode, og især om sommeren.
F.eks. jeg vågnede op til en buket blomster fra Lilly, som hun havde sat på trappen ved hoveddøren. Blomster fra haven og en sød, sød gestus fra Lilly.
Buketten kom naturligvis straks i vand og med mig på arbejdsværelset.
Idefix, naboens kat, kigger også forbi. Det gode sommervejr betyder, at han kommer oftere, for han kan selv komme ind, nu hvor havedørene står åbne. Han miaver højlydt, når han kommer, og det betyder at vi hører at han er på vej.
På torsdag og en uge frem skal vi passe ham, og det betyder med garanti, at han kommer endnu oftere, når han opdager, at han er alene hjemme. Det bliver hyggeligt.
/Bella
Det er efterhånden flere uger siden at jeg strengede denne perlekæde op, som jeg så for mig, jeg skulle ha’ på til et vigtigt møde.
Jeg er ved at arrangere et seminar om brug af kunstig intelligens i universitetsundervisning, og har kontakt til en stor kapacitet på området, og jeg ville derfor gerne overbevise ham om, at der også er noget i det for ham, når han bruger en dag sammen med mit institut i Oslo.
Til at booste min selvtillid til det møde, var det tanken at denne perlekæde var løsningen.
Men nu mange uger senere, er perlekæden fortsat ikke syet, mødet er veloverstået og en aftale om heldagsseminar er på plads til afholdelse sidst i efterårssemestret.
Til mødet havde jeg i stedet min dronning Margrethe-perlekæde på, og alt gik fint.
Jeg tager perlekæden med hjem, og så kan jeg sy den engang i løbet af sommeren, når jeg har taget tilløb, for det er et stort og krævende arbejde pga. den syteknik jeg anvender. Det er sikkert også derfor at jeg ikke fik syet den tidligere
Bare vendt, den skal nok blive syet.
/Bella
Men kæden var ikke lang nok, så jeg måtte tænke kreativt. Jeg har derfor forlænget med grønne ferskvandsperler af typen skalperler.
For det første begik jeg den fejl, at lade skalperlerne være den afsluttende del af perlekæden, hvilket er helt håbløst ud fra et “sy-perlekæde-perspektiv”. Det er meget vanskeligt at afslutte en perlekæde med en sådan typer perler, fordi der afslutningsvis ikke er plads til at slå knuder og få nålen igennem de sidste tre perler uden stor risiko for at kæden bliver slap. Af samme årsag er der også meget lidt plads til at lave den sidste og afgørende knude, som gerne må blive så pæn som mulig.
Når det er sagt, så lykkedes det rimelig godt, men det tog en evighed og mange, mange forsøg, før jeg var tilfreds.
Men perlekæden lægger ikke pænt om halsen, når man har den på. De grønne perler er for små og lette og giver en ubalance.
Nu har jeg i mellemtiden fundet en rest med tværborede stavperler, som har mere tyngde, og i hvert fald bredde til at balancere mabéperlene (tror jeg). Det må komme an på en prøve.
/Bella
