Viser opslag med etiketten snokæde. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten snokæde. Vis alle opslag

torsdag den 28. april 2016

Sy din egen snokæde (DIY)...


I dag vil jeg vise, hvordan man syer en snokæde, for det er markant anderledes og meget nemmere, end den teknik jeg anvender til de øvrige perlekæder (den kan du læse mere om her).

Man skal bruge: perler, perletråd, perlenål på hjælpetråd, målebånd, saks, lighter og spidstang.


Jeg har fundet nogle af mine restperler frem, for jeg vil sy en snokæde med blandede perle.  Men man kan også bruge hele perlestrenge.


Siden jeg allerede har en snokæde, hvor jeg er tilfreds med længden, så måler jeg ud fra den.  Den måler 100 cm.  Den typiske længde på en snokæde er ca. 90-100 cm afhængig af perlernes størrelse.  Min består af ret store perler, derfor maks længde. 


* Mål tråd op -- dobbelt længde + 40 cm ekstra.  Til min målte jeg 240 cm tråd op. 
* Før nål og hjælpetråd på perletråden og slå en knude i enden.  Nu lægger perletråden dobbelt.


* Træk 5-6 cm perler på perletråden.
* Slå en knude ca. 20 cm fra knuden i bunden af tråden, sådan at perlerne kan glide på tråden mellem de to knuder -- det gør du for at der ikke skal være en knude (i vejen), når du skal binde de afsluttende knuder.


* Træk nu yderligere 5-6 cm perler på.
* Slå en knude igen, og denne gang trække du knuden helt ned til perlerne og strammer (men ikke så stram at perlekæden bliver stiv) -- bruge evt. nålen til at føre knuden ned til perlerne.


* Sådan fortsætter du til perlekæden har den længde, du ønsker.  MEN ved de sidste 5-6 cm perler, som du trækker på perletråden, slår du IKKE den sædvanlige knude.


...her lidt tættere på, hvor man (måske) bedre kan se, at der ikke er nogen knude...


* Nu samler du perlekædens ender og binder to knuder oven i hinanden (dvs. kællingeknuder -- ikke råbåndsknob -- altså to knuder af samme slags, hvor man binder samme vej).



* Klip enderne af ca. 2 mm fra knuden.


* Brænd knuden med lighteren så enderne smelter, og pres knuden fin, lille og glat med spidstangen.  (Det er der ingen billeder af).

...her ser du den færdige afsluttende knude...



Nu er din snokæde klar til brug :-)


/Bella

Ps. Min nye snokæde måler 95 cm -- perlerne er en smule mindre end på den anden snokæde.  

Pps. Du kan sy samme slags perlekæde ved anvendelse af klassisk silkeperletråd med fastgjort nål.  Men brænd ikke den afsluttende knude.  Bind der imod et råbåndsknob og gem knuden under en knudeskjuler.

fredag den 7. august 2015

Snokæde af restperler...


Jeg har syet en snokæde af restperler.  En smuk spraglet perlekæde med en uendelig variation af store og små samt forskellige typer af ferskvandsperler.

Det er min yndlingsperlekæde lige for tiden :-)


Den samlede længde er 100 cm.  Der er ikke knude mellem hver perle, men der imod knude med et interval på ca. 5-6 cm.  Kæden er syet på almindelig perletråd.

Her lukkes perlekæden med en "snokædelås", men kan også samles med en broche eller et bånd, som jeg foreslår her.


/Bella

fredag den 15. august 2014

Hvide snokæder...


Jeg er i gang med at træde snokæder af hvide ferskvandsperler om, for den afsluttende knude er tydeligt brændt (ikke af mig, denne gang, men det er sket :-)).  Det ser ikke særligt pænt ud, og derfor kommer de nu under min kærlige behandling :-)

Prøv lige at se: 




Man kalder denne slags kæder for snokæder, fordi de typisk bæres snoet.  Enten en enkelt kæde eller flere kæder snoet sammen.


Man lukker kæden med en såkaldt "snokædelås" eller kædeforkorter (se den evt. her).  Men man kan også samle kæderne med et silkebånd, en broche, en lædersnor eller hvad man nu har, og alt efter det udtryk man ønsker.


Det er også flot at blande forskellige slags kæder, som jeg f.eks. gør i indlægget om statementhalskæder.

Kh.
Bella

lørdag den 11. januar 2014

Vedhæng til øreringe...


For meget, meget, meget lang tid siden spurgte min svigermor, om jeg kunne lave et par øreringevedhæng der matcher en lang snokæde, som hun har.  "Snokæde" betyder, at perlekæden bæres ved at den lægges dobbelt, og snos til en tykkere perlekrans, der lukkes med en snokædelås, også kaldet en kædeforkorter.

Som du ved, er min svigermor meget, meget, meget generøs med blomster fra sin have (det kan man f.eks. se her, her og her).  Nu ved du også, at hun er meget, meget, meget tålmodig.  For hun har måtte vente længe på sine øreringevedhæng.  Alt for længe, og jeg er en smule flov.  Det er jo ikke fordi, at det rent faktisk tager mange øjeblikke at lave øreringevedhængene.  Nej, det der har taget tid, har været at finde perler der matcher i form og farve (og at få godt nok dagslys til at jeg kunne se, hvad jeg havde med at gøre).


Min svigermors perlekæde er syet af hvide runde ferskvandsperler, lyserøde runde ferskvandsperler, lyserøde kartoffelperler (type af ferskvandsperle), røde splitperler (type af ferskvandsperle), pink rombeformede perler af muslingeskal og små røde firkantede perler af muslingeskal.  Der burde være nok at vælge imellem for at kunne lave et par pæne øreringevedhæng.  Men da jeg syede den lange perlekæde til hende, brugte jeg alt, hvad jeg havde af muslingeskalperler, som er dem der karakteriserer perlekæden.  Jeg har derfor været alle mine gemmer igennem for at finde noget der kunne bruges.  Bagerst i en skuffe, lå en lille pose, med en lille slat blandede splitperler, og heldet ville, at der netop var et par røde splitperler, som i form og farve kunne gå an som et par :-)

Hvis hun en dag er til det lidt mere enkle, så har jeg også lavet et sæt vedhæng med en enkel pink kartoffelperle.

Ja, det er en historie fra det virkelige liv :-)

Ha' en skøn lørdag!

Kh.
Bella

mandag den 13. maj 2013

Dagens perlekæde…

Jeg har haft denne denne perlekæde på i dag.  En lang kæde (se billede nr. 2) som består af smukke ferskvandsperler, alle topborede, i en skøn blanding af store og små perler i alle mulige farver.  Kæden er lagt dobbelt og snoet som en klassisk snokæde -- herved kan længde og tykkelse reguleres. 


…og jeg var ikke den eneste der syntes om mit valg af perlekæde, for perlekæden har gjort et godt indtryk, og har kastet en bestilling af sig :-) 
Nu har jeg fundet perlestrenge frem, og vil gå i gang med at strenge perlekæden op, så jeg kan hygge mig med at sy den i aften.  I morgen vil jeg med stor fornøjelse aflevere den til en glad modtager :-)
Hav en god aften!

Kh.
Bella

Materialer: ferskvandsperler, perletråd, perlenål og saks.

søndag den 10. marts 2013

Statement-halskæde…


Det er moderne med store halskæder, de såkaldte statement-halskæder.  Dem kan man hurtigt selv lave.  De fleste af os har (med garanti) halskæder af forskellig slags liggende, som vi ikke bruger just nu: perlekæder med glasperler-, sten-, træ-, plastik- og/eller ægte perler og metalkæder – alt kan bruges, kun fantasien sætter grænser !  :-)




DIY:
  1. Find hvad du har af kæder
  2. Luk kæderne
  3. Saml de kæder du vil bruge
  4. Sno dem til en tyk, tæt pølse – pølsen har et ”øje” i hver ende
  5. Træk en lædersnor, velourbånd, silkebånd, mursnor – eller hvad du har, afhængig af det udtryk du ønsker igennem hvert øje
  6. Slå en knude tæt ved pølseenden, så kæden stabiliseres – i den ene ende og i den anden ende af kædepølsen
  7. Nu er kæden klar til brug!






God fornøjelse!

Kh.
Bella

Materialer: halskæder, snor/bånd, saks.
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...