Viser opslag med etiketten snefnug. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten snefnug. Vis alle opslag

lørdag den 21. oktober 2023

Origami-snefnug...

 

Jeg har foldet et første forsøg på origami-snefnug (snowflake). 

Eller måske det er en iskrystal eller en stjerne?

Uanset, så er det et klassisk og nemt stykke origamifolderi, som kræver seks dele, som samles ind i hinanden uden brug af lim eller lignende.

Jeg har foldet i papir der måler 10x10 cm.  

Papiret er fra Karen-Marie-klip og er reelt for kraftigt, men det var det jeg havde ved hånden.

Med den størrelse papir målet snefnugget 15 cm i diameter.  

Du finder en god videovejledning, hvis du googler "Origami snowflake How to make Beautiful 3D SnowFlakes Origami" på YouTube.

Den er flot i hvid, og flot når den ikke er for stor.  Jeg synes også at den er et fint bud på julepynt til vinduesophæng.

Jeg skal i hvert fald lave nogle flere i noget mere velegnet papir ;-)


/Bella

lørdag den 31. december 2016

Godt nytår!


Julen gik med sygdom (hvor det værste nu er overstået), skønt samvær med familien og al for meget god mad og vin :-)  

Julen gik også med arbejde mellem jul og nytår og en al for presserende deadline, hvor jeg gør, hvad jeg kan, selv denne formiddag på årets sidste dag.  

Men nu slutter arbejdet for i dag, for nytåret skal fejres! :-)

GODT NYTÅR!


Kh. Bella

søndag den 11. december 2016

Bordskåner i filt...


Dagens adventsgave til min mor, svigermor, Louise og Christina er en bordskåner i filt.  

Som du kan se, har jeg også lavet en til mig selv.  Her er den uskyldigt placeret under blomstervasen, men den er også god under skålen med juleknas på sofabordet med glasplade :-) 

Det er den samme skabelon, som da jeg lavede snefnug, og den er jeg ret begejstret for :-)  Jeg har bare forstørret skabelonen (opskaleret 150%), og klippet i tykkere filt.   

Jeg er blevet ret vild med filt :-) 


Det har fået mig til at kigge efter andre gode ideer med filt -- prøv f.eks. at se de søde julekort med filt hos The house that Lars built eller det enkle, naive kryppe-ensemble hos Wild Olive.

Jeg er ikke færdig med filt :-)

/Bella

søndag den 27. november 2016

Snefnug i filt...


Igen i år har jeg lavet adventskalender til min mor, svigermor, svigerinde Louise og min veninde Christina, og i dag 1. advent, har de fået snefnug i filt.  Enkle og ikke for julede, hvis man hører til dem, der lige skal varmes op til al julehalløjet :-)

Snefnuggene er klippet i 2 mm tyk filt og pyntet med glimmerkant lavet med glimmerlim (på begge sider) -- som også stiver dem af.  De måler ca. 8,5 cm i diameter og skabelonen er fra STOF & STIL -- find den her.


Inspirationen til at lave pynt i filt har jeg fra Simone med bloggen Linden Grove.  Hun har i flere måneder lavet mange forskellige ting, hun kunne have med på julemarked, som blev afholdt sidste lørdag.  Hun har blandt andet lavet fine juleornamenter i filt.  Dem var jeg ret betaget af :-)  Med dem i tankerne tog jeg med Louise til kreative dage-messen i Fredericia, og havde planer om finde alt hvad jeg skulle bruge, men jeg kom kun hjem med filten.  Samt et par gratis mønstre fra STOF & STIL på juletræer og engel.  Men de var for store til at jeg kunne få min filt til at række, for jeg skulle trods alt lave gaver til fire.  Mønstret på snefnug opdagede jeg senere, og det passede perfekt til mit formål :-)

Jeg endte med at lave 50! 


Jeg har klippet hul til ophæng med en almindelig hultang, og sat en lang sølvfarvet tråd i, så de damer selv kan regulere længden på deres ophæng afhængig af om fnuggene skal pynte i et vindue eller på grene :-)


De har hver fået fem, og resten skal jeg bruge som gaver, blandt andet til pakkelegen til julefrokosten på arbejdet på fredag :-)

/Bella 
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...