Min poncho er blevet færdig. (Indsæt evt. 3-4 linjer med hurra :-))
Den blev faktisk færdig forrige weekend i Oslo. Men ingen billeder jeg tog, viste den rigtige farve på ponchoen. Ponchoen er strikket i den tykke bomuld (8/8) fra Karen Klarbæk i farven "Jeans blue" og kombineret med råsilkegarn fra ITO i mærket Kinu og farven "Iron Blue".
Og den er blevet nøjagtig som jeg forestillede mig :-)
Med undtagelse af, at jeg havde forestillet mig, at den ville have været færdig meget, meget før. Sådan at jeg kunne have brugt den i sommer. Nu nåede jeg at bruge den en uge som overtøj i Oslo inden regnen satte ind.
Og lad mig sige det sådan her, Anders er lettet, for han troede aldrig at jeg ville blive færdig :-)
Igen og igen har jeg trævlet op, når jeg opdagende, at jeg havde lavet en fejl. Men som man siger øvelse gør mester, og det var jo trods alt min strikkeeksamen, og jeg kan med tilfredshed sige, at jeg har bestået.
Jeg har fulgt opskriften "min sjælevarmer", og haft Lenes poncho at kigge efter. Det var Lenes idé, og en rigtig god idé, for nogle gange læste jeg opskriften og tænkte hva' pokker menes, men så kiggede jeg på Lenes poncho, og kunne se hvad det skulle blive til. (Og nu ikke ét ord om, at Lene heller ikke har kunne bruge sin poncho hele sommeren, for den har jeg lagt beslag på!).
Derudover har jeg skiftet garn ved anvendelse af denne teknik fra Christina med bloggen "Gem et lille smil", og jeg har hæftet ender efter DROPS Designs anvisning.
Her kommer et sjældent billede af Bella med poncho 'in action':
/Bella












