Viser opslag med etiketten julegås. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten julegås. Vis alle opslag

søndag den 3. december 2017

Julegæs som papirklip...


Sædvanen tro har jeg lavet adventskalender til min mor, svigermor, Louise og Christina.  

I år startede jeg i god tid -- for juli må siges at være god tid, ikk' sandt?  Men alligevel blev det en hæsblæsende afslutning, som helt ærligt ikke var særlig sjov, når det grundlæggende koncept handler om kreativ hygge.  Men jeg kan kun takke mig selv.  Jeg, som kækt praler af at være god til at planlægge :-)  Nok om det :-)

Tilbage til dagens adventsgave: jeg har nemlig klippet julegæs!

Så hvis man er lidt juleforskrækket, kan man starte ud med disse lidt neutrale juleklip :-)

Jeg har klippet dem i det lækre, hvide papir, som jeg tidligere har klippet sneugler og stanset engle i.



Jeg har klippet gåsen efter en skabelon fra Isabellas.  I den udgave har gåsen vinger, men det blev aldrig særligt vellykket i mine forskellige udgaver.  Så min version er helt enkel og med bånd om halsen.

Adventsgaven har bestået af 5 julegæs, tre med rødt bånd, en med pink bånd og en med lyserødt bånd.



Glædelig 1. søndag i advent!

/Bella 
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...