Viser opslag med etiketten sommerfugle. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten sommerfugle. Vis alle opslag

onsdag den 12. november 2025

Vinduesudstillinger hos FENDI…

Hold på hat og briller, eller måske snarere, huen.

Forbered dig på høje priser.  Jeg blev i hvert fald overrasket over noget der tangerer det glade vanvid.  Der er derfor også plads til et grin, hvis man hopper på denne trend til de penge, og det kom jeg til at grine af.

Vi har netop været i Rom.  Den årlige tur, hvor vi forkæles med at sensommeren forlænges -- vi nød f.eks. 20-21° og gik rundt i skjorteærmer og bare ankler i tennissko.  

Jeg vil altid gerne forbi modehuset FENDI (på Largo Goldoni 420 ved Via Del Corso), fordi der ofte er nogle spændende vinduesudstillinger.  

Denne gang var udstillingen lidt kedelig og tøjet fik min opmærksomhed.  Der blev bl.a. vist grove strikhuer med slør frem -- huer med plads til rastafarihår.

Og hva’ koster sådan en hue med yndigt slør?

Det er nu, du skal holde på hue og briller, og ellers passe på ikke at falde død om af grin (eller forargelse).  For en sådan hue koster 1200 € (ja, dvs. 8960,- hårdt tjente kroner).

 Du kan selv vælge, om du foretrækker en lyserød eller lyseblå hue for de penge.

Jeg handlede ingen hue, jeg foretrækker at strikke mine egne huer.

Jeg var til gengæld forbi FENDI et par dage senere og denne gang havde de pyntet udstillingsvinduerne med sommerfugle, som passede til temaet i tøj og tasker, som blev vist frem.  

 

 

Det var nøjagtig den slags vinduesudstillinger, som jeg gerne vil se.

Den var kreativ, og brugen og kombinationen af materialer (læder, stof, guldfolie og papir) i fremstillingen af sommerfugle var spændende og inspirerende.

/Bella

lørdag den 26. november 2022

Kreative glimt fra Rom...

 

Vi er vel hjemme fra den årlige tur til Rom.  Lad mig derfor dele et par kreative glimt fra ugen der gik.

Jeg følger designer Tina Søndergaard på Instagram (@tina.sondergaard.rome), og det var derfor oplagt at besøge hendes butik som ligger på Via del Boschetto nr. 1.  Det er i den ældre bydel tæt ved Colosseum, hvor der er flere kreative forretninger med mode, design og indretning.  Besøget i Tinas butik var inspirerende i sig selv. 

På vej til Tinas butik kom vi forbi en anden butik, der havde lukket den dag, men som var pyntet med origami-traner og -sommerfugle.  

 

Tranerne prydede hele gitterfacaden og sommerfuglene sad i espaliet der indrammede butikken.  Det var jeg selvfølgelig stor fan af 😊

 

Et andet kreativ indslag fandt vi hos den Franske Boghandel i Rom...
 
om 
...som havde pyntet deres lampekupler med bogsidefolderier.

Ret fint!

...og som man kan se har jeg det første florlette tørklædesjal af Ditte Larsen på😊

/Bella

tirsdag den 15. april 2014

Origami-sommerfugle...


Jeg har foldet sommerfugle.  Sommerfuglen er designet af den nu afdøde origamimester Akira Yoshisawa, og regnes for at være en klassiker.  Jeg faldt over sommerfuglen på NorwayDesign-bloggen, hvor Vera Ridderseth med sin gæsteoptræden præsenterer en enkel trin-for-trin-foldevejledning i hvordan sommerfuglen foldes.  Vera har bloggen Fold You So!  


Flere vejledninger og inspiration til origami findes også på denne side: http://www.origami-instructions.com/.


Et enkelt tip til foldning af sommerfuglene.  Papiret må ikke være for tykt og kraftig.  Det skal være tyndt, smidigt og stærkt, ellers revner papiret til sidst ved sommerfuglehovedet, når sommerfuglekroppen foldes bagud.  Jeg har brugt klassisk origamipapir i str. 21x21 cm.  Det er en god størrelse papir til at øve sig på en ny model.

God fornøjelse!

Kh.
Bella

DIY -- matrialer: origamipapir og evt. falseben.

mandag den 8. juli 2013

Flyvende sommerfugle i papir…

Jeg har lavet sommerfugle -- så kan potteplanterne blive pimpet :-)


Her er hvad du skal finde frem: DIY-materialer: karton, blyant, mønstret papir (her fra Tiger), saks, vindseltråd, bidtang, flaske, limstift og glimmerlim.







Sådan skal du gøre – DIY:
  1. Tegn en enkel sommerfugl på karton i den størrelse du vil have (uden for mange detaljer, finurligheder og dikkedarer, for så er den besværlig at klippe ud).
  2. Klip sommerfuglen ud.
  3. Tegn efter sommerfugleskabelonen på mønstret papir – lav mindst 2 af hver, for de skal limes sammen.
  4. Klip sommerfuglene ud.
  5. Mål og klip vindseltråd til hver færdig sommerfugl (ca. 85 cm per sommerfugl).
  6. Vikkel den afklippede vindseltråd stramt om en flaske – gerne en slank flaske (f.eks. olie-, eddike- eller som her en kirsebærvinflaske :-) (Vinen kan i øvrigt anbefales :-)).
  7. Lim sommerfuglene sammen om vindseltråden.
  8. Lad sommerfuglene tørre, og pynt evt. med lidt glimmerlim – jeg har pyntet med glimmerlim på halvdelen af sommerfuglene, men kun på den ene side…
  9. ...
  10. og når du skal sætte vindseltråden i potteplanten, så fold enden af vindseltråden dobbelt svarende til ca. 8-10 cm, så den er stærkere og mere modstandsdygtig, når du stikker tråden i jorden.
God fornøjelse!

Kh.
Bella
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...