Jeg er i gang med at læse denne bog om, hvordan man laver smykker i art clay silver, for jeg skal på kursus i weekenden hos Karen Hørmann. Jeg glæder mig :-)
I al beskeden, så var det lidt af en genistreg, da jeg i sommer, da arbejdsbyrden og arbejdspresset var størst, meldte mig til smykkekurser hos Karen Hørmann. For det var i perioden med det meget arbejde, en luksus at vide, at kurserne ventede forude, og nu er det tiden hvor kurserne afvikles, og det er også skønt :-)
Nu gælder det art clay silver. Det har jeg heller ikke nogen erfaring med -- lige som jeg heller ikke havde det, da jeg var på kursus i at lave fingerringe. Og erfaring er ingen forudsætning.
Karen Hørmann opfordrer kursisterne til at medbringe friske grønne blade med tydelig struktur og form samt små stykker papir, stof, blonde, knapper, sneglehus o. lign små dimser til at tage aftryk af. Det bliver spændende :-)
Prøv at Google 'art clay silver' og vælg billedfremvisning, så vil du se, hvor varieret typer af smykker man kan lave -- lige fra afstøbning, filligran og smykker i stil med Lapponia.
Som sagt, jeg glæder mig :-)
/Bella







